Gå til hovedindhold

Røgfri erhvervsskoler

​Formål

At understøtte og implementere røgfri skoletid på erhvervsskoler

Indhold

Indsatsen er afprøvet på erhvervsskolerne Campus Bornholm, Campus Frederikssund College 360, Syddansk Erhvervsskole, Tietgen Business, SOSU Herning og SOSU Østjylland i perioden 2018-2020. Indsatsen indeholdt fem aktiviteter på skolerne:

  1. Opstartsmødet ”Bliv klar til røgfri skoletid” for skolens ansatte og ledelse

  2. Kurset "Korte samtaler med unge" for udvalgte ansatte, der tilbyder redskaber til at snakke om rygning med eleverne på en åben og motiverende måde. Herefter kan medarbejderne gøre brug af oplæg, øvelser og samtaler i plenum samt inddrage film, cases og andre undervisningsmaterialer

  3. Uddannelse til rygestoprådgiver (frivillig aktivitet) blev udbudt til én ansat per matrikel. Uddannelsen gav træning i rådgivningsmæssige færdigheder og teknikker til at støtte elever og ansatte i et rygestopforløb

  4. Rygestoptilbud (frivillig aktivitet) til elever, ansatte og ledelse

  5. Elevworkshops til forbedring af studiemiljø, som skulle understøtte røgfri skoletid gennem en ny pausekultur. Eleverne skulle brainstorme om, hvilke forbedringer skolen kan implementere​

Målgruppe

Elever og ansatte på erhvervsskoler

Omkostninger

Aktivitet 1: 5.400 kr. pr. deltager. Mødets varighed er 2,5 time

Aktivitet 2: 3.600 kr. pr. deltager inkl. forplejning + materialer. Kursets varighed er to dage

Aktivitet 3: 5.400 kr. pr. deltager inkl. forplejning + materialer. Uddannelsens varighed er tre dage

Aktivitet 4 og 5 er gratis

Hvem kan varetage aktiviteten?

Aktivitet 1 faciliteres af en psykolog fra Kræftens Bekæmpelse. Aktivitet 2 og 3 varetages ligeledes af Kræftens Bekæmpelse, hvorefter skolens ansatte står for undervisning af eleverne. Aktivitet 4 kan enten varetages af den pågældende kommune eller skolen selv, hvis denne udbyder rygestopkurser. Aktivitet 5 foretages af eleverne.

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

En proces- og virkningsevaluering samt et inspirationsmateriale med skolernes praksiserfaringer indsamlet via kvalitative metoder i 2020:

  • Flertallet af elever overholder røgfri skoletid, hvis de oplever, at det håndhæves

  • Skolerne har gode erfaringer med at inkludere støtte og hjælp til at håndtere røgfri skoletid

  • Det opleves som en fordel at udarbejde en røgfri politik, som formuleres på skrift med tydelighed på regler og sanktioner

  • Kommunikation og synliggørelse: beslutningen om røgfri skoletid bør meldes ud til elever, ansatte og andre relevante aktører

  • Det anbefales fortsat at tilbyde hjælp til rygestop og håndtering af røgfri skoletid; til både ansatte og elever

  • Det anbefales fortsat at have fokus på fællesskaber og pauseaktiviteter 

Afsendere af indsatsen

Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Steno Diabetes Center Copenhagen

Læs mere her:

www.roegfrierhvervsskoler.dk 
Anbefalinger til processen med at indføre røgfri skoletid

Dokumenter i PDF-format:
Evaluering af røgfri skoletid.pdf
Inspirationsmateriale.pdf
Hjælp til elevworkshop.pdf

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden