Formål
At understøtte og implementere røgfri skoletid på erhvervsskoler
Indhold
Indsatsen er afprøvet på erhvervsskolerne Campus Bornholm, Campus Frederikssund College 360, Syddansk Erhvervsskole, Tietgen Business, SOSU Herning og SOSU Østjylland i perioden 2018-2020. Indsatsen indeholdt fem aktiviteter på skolerne:
Opstartsmødet ”Bliv klar til røgfri skoletid” for skolens ansatte og ledelse
Kurset "Korte samtaler med unge" for udvalgte ansatte, der tilbyder redskaber til at snakke om rygning med eleverne på en åben og motiverende måde. Herefter kan medarbejderne gøre brug af oplæg, øvelser og samtaler i plenum samt inddrage film, cases og andre undervisningsmaterialer
Uddannelse til rygestoprådgiver (frivillig aktivitet) blev udbudt til én ansat per matrikel. Uddannelsen gav træning i rådgivningsmæssige færdigheder og teknikker til at støtte elever og ansatte i et rygestopforløb
Rygestoptilbud (frivillig aktivitet) til elever, ansatte og ledelse
Elevworkshops til forbedring af studiemiljø, som skulle understøtte røgfri skoletid gennem en ny pausekultur. Eleverne skulle brainstorme om, hvilke forbedringer skolen kan implementere
Målgruppe
Elever og ansatte på erhvervsskoler
Omkostninger
Aktivitet 1: 5.400 kr. pr. deltager. Mødets varighed er 2,5 time
Aktivitet 2: 3.600 kr. pr. deltager inkl. forplejning + materialer. Kursets varighed er to dage
Aktivitet 3: 5.400 kr. pr. deltager inkl. forplejning + materialer. Uddannelsens varighed er tre dage
Aktivitet 4 og 5 er gratis
Hvem kan varetage aktiviteten?
Aktivitet 1 faciliteres af en psykolog fra Kræftens Bekæmpelse. Aktivitet 2 og 3 varetages ligeledes af Kræftens Bekæmpelse, hvorefter skolens ansatte står for undervisning af eleverne. Aktivitet 4 kan enten varetages af den pågældende kommune eller skolen selv, hvis denne udbyder rygestopkurser. Aktivitet 5 foretages af eleverne.
Evalueringsresultater og praksiserfaringer
En proces- og virkningsevaluering samt et inspirationsmateriale med skolernes praksiserfaringer indsamlet via kvalitative metoder i 2020:
Flertallet af elever overholder røgfri skoletid, hvis de oplever, at det håndhæves
Skolerne har gode erfaringer med at inkludere støtte og hjælp til at håndtere røgfri skoletid
Det opleves som en fordel at udarbejde en røgfri politik, som formuleres på skrift med tydelighed på regler og sanktioner
Kommunikation og synliggørelse: beslutningen om røgfri skoletid bør meldes ud til elever, ansatte og andre relevante aktører
Det anbefales fortsat at tilbyde hjælp til rygestop og håndtering af røgfri skoletid; til både ansatte og elever
Det anbefales fortsat at have fokus på fællesskaber og pauseaktiviteter
Afsendere af indsatsen
Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Steno Diabetes Center Copenhagen
Læs mere her:
www.roegfrierhvervsskoler.dk
Anbefalinger til processen med at indføre røgfri skoletid
Dokumenter i PDF-format:
Evaluering af røgfri skoletid.pdf
Inspirationsmateriale.pdf
Hjælp til elevworkshop.pdf