​Formål

At undervise i demokrati, kommunikation og kropssprog og derved opbygge et positivt og rummeligt undervisningsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder og fællesskab, og hvor konflikter løses konstruktivt​

Indhold

Indsatsen ’Demokrati i skolen' er et undervisningsforløb i tre dele, der giver elever på ungdomsuddannelser indsigt i grundlæggende kommunikationsprincipper – inklusiv nonverbale signaler – træner deres evne til at tolke og gennemskue deres kammeraters budskaber og selviscenesættelse og lærer eleverne at tage kritisk stilling til deres egne og andres ytringer og adfærd. Forløbet er udviklet på Taarnby Gymnasium og HF, og der kan arbejdes med alle tre dele i en sammenhæng som et introduktionsforløb til nye elever eller med hver del uafhængigt af hinanden. Metoden er rettet mod det psykiske og sociale miljø i og uden for klasselokalet ud fra den antagelse, at en tryg og respektfuld atmosfære fremmer undervisningsmiljøet. Det samlede forløb består af:

Del 1: Introduktionsforløb

• En introduktion til det formelle demokrati på skolen, bl.a. elevråd og udvalgsarbejde. Afholdes af skolens elevråd i løbet af første skoleuge
  
• En dobbeltlektion om elevdemokrati, samvær og trivsel. Afvikles af klassens kontaktlærer i anden skoleuge ud fra det udviklede undervisningsmateriale (bilag 1, side 1-13) 
• En dobbelt fællestime for hele skolen med gæsteforedragsholder (oplæg om demokrati) og elevdemokratiets generalforsamling, hvor alle skolens elever diskuterer økonomi og indsatsområder med elevrådet
  

Del 2: Kommunikation og sprogbrug

Klasseundervisning i en dobbeltlektion i 3-4. skoleuge, hvor første halvdel har fokus på kommunikation og sprogbrug, og anden halvdel på konflikthåndtering (se del 3)

• Første halvdel af lektionen sætter fokus på, hvad kommunikation består af. Desuden lærer eleverne via Johari-modellen (bilag 2, side 14) om entydig, respektfuld kommunikation og dennes betydning for klassens sammenhold

• Efter den teoretiske gennemgang går klassen på gulvet, hvor der laves to opvarmningsøvelser, dels for at få eleverne til at slappe af og dels for at forstå selvværdets betydning for kommunikation: Tillidsgang og Brydekamp

• Herefter arbejdes med nonverbale statusudtryk i klichéform via ’statuer’, hvor klassen analyserer kropssignaler med både negative og positive associationer. Eleverne øver øjenkontakt og slutter af med at gå rundt mellem hinanden, give hånd og sige ’Hej’

• Lektionen afsluttes med en opsamling (bilag 3, side 15) på foregående øvelser baseret på teorien samt en snak om den mentale indstilling, der afspejles i fx kropssprog 
  

Del 3: Konflikthåndtering

• Efter et frikvarter igangsættes der et fiktivt skænderi imellem to af skolens lærere foran skolens elever – efterfølgende gøres det klart for eleverne, at der var tale om teater, og klassen diskuterer, hvad eleverne observerede ved skænderiet

• Eleverne modtager derefter teoretisk undervisning i ’konflikttrappen’ og hhv. konfliktoptrappende og -nedtrappende sprog, og der udføres endnu en sketch, som eleverne skal sammenkoble med teorien 

• Lektionen afsluttes med et demokratisk valg af klassens elevrådsrepræsentanter
  
  

Målgruppe

Elever og lærere på ungdomsuddannelser

Omkostninger

Metoden kræver allokering af tid til forberedelse og udførelse af undervisningen med udgangspunkt i en metodehåndbog – denne kan købes for 100 kr. i fysisk udgave via dette link eller tilgås gratis online: Metodehåndbog

Hvem kan varetage aktiviteten?

Skolens lærere varetager undervisningen og faciliterer de enkelte elevøvelser ud fra metodehåndbogen, mens en ekstern foredragsholder holder oplæg om demokrati

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

En opsamling af undervisningsforløbet viser blandt andet, at 90 % af eleverne ”ikke ville have undværet forløbet” samt følgende praksiserfaringer:

Fordele:

• Hele klassen arbejder med deres fremtidige fællesskab i deres eget trygge rum

• Alle skal være aktive, og læringen foregår på en sjov måde

• Det er tilfældigt, hvem der kommer til at arbejde sammen, hvilket er med til at nedbryde klikedannelser

• Eleverne kan bruge den viden og de erfaringer, de får i undervisningen, i deres dagligdag

• Metoden legitimerer, at man taler om konflikter, som i værste fald ellers kan medføre mistrivsel og frafald fra uddannelsen – tager man derimod hånd om konflikten tidligt, kan man muligvis bilægge den efter samtaler mellem parterne, hvor de bliver enige om fælles spilleregler
  
  

Begrænsninger:

• Nogle elever er meget kropsforskrækkede og bryder sig ikke om at være ”på gulvet”. Andre boltrer sig! Det er derfor vigtigt, at undervisningen foregår i en uhøjtidelig stemning samt at elevernes forskellige kropsgrænser respekteres

• Forløbet stiller nye krav til underviserne og kan være grænseoverskridende, fx ved fremførelsen af diverse sketches

• Mange elever er konfliktsky og har en forestilling om, at konflikthåndtering er ’overflødigt pjat’, som er alt for følelsesladet. At få disse elever med kræver, at læreren tror på og kan argumentere for, at det er umagen værd
  
  

Afsendere af indsatsen

Taarnby Gymnasium og HF

Læs mere her:

Dokumenter i PDF-format:
Mere om forløbet, herunder hvilke krav forløbet stiller til skolen (side 13-36).pdf
Undervisningsmateriale.pdf