Gå til hovedindhold

​​​​​​​

Elevmentorordning

​Formål

At støtte eleverne og sikre effektiv vejledning, synliggøre en skolekultur baseret på samhørighed samt styrke tilknytning til skolen og derved fastholde flere elever på uddannelsen

Indhold

Indsatsen ’Elevmentorordning’ er et tilbud til elever om at få tilknyttet en ældre elev som støtte, især i den første skoleperiode. Mentorens opgave er at hjælpe dér, hvor mentee har mest brug for det, dvs. på både det faglige og det personlige område. Fremgangsmåden er som følgende:

  • Lærere og elever skal vide, at skolen har besluttet at oprette et elevmentorkorps, og der gøres reklame for ordningen i god tid, inden ansøgningsfristen om at blive mentor – der kan evt. uddeles foldere i alle klasser og ophænges plakater på skolen

  • Interesserede elever (kontaktlæreren opfordrer også egnede kandidater) indsender en motiveret ansøgning, der beskriver, hvorfor de vil være mentor

  • Koordinatoren udvælger herefter de mentorer, der optages i korpset, på baggrund af en samtale – det er vigtigt, at korpset sammensættes af forskellige typer mentorer

  • Mentorerne gennemgår dernæst en mentoruddannelse, hvor de undervises i personlighedstyper, læringsstile, kommunikation og etiske retningslinjer for mentor-mentee-forholdet

  • Der tilknyttes to mentorer til hver klasse. Mentorerne er til stede, når nye elever starter og deltager i introforløb med de nye elever

  • Derudover holder mentorerne til i en base på skolen, hvor eleverne kan tale med dem om personlige eller faglige bekymringer, og der oprettes en mailadresse, så elever altid kan få fat i mentorerne. Det er mentorens opgave at sikre, at vejleder eller kontaktlærer kontakter de elever, der har brug for det

  • Hver 14. dag afholdes Rådsmøde, hvor mentorer og mentorkoordinator diskuterer emner, der er svære at håndtere. Herudover afholdes et Erfaringsråd hver uge, hvor man udveksler informationer og erfaringer

Målgruppe

Elever på ungdomsuddannelser

Omkostninger

Skolen skal afsætte ressourcer til at uddanne og vedligeholde ordningen, men til gengæld er ordningen – når den fungerer godt – en hjælp for kontaktlærere og vejledere. Desuden skal mentorerne tildeles et rum på skolen, hvor eleverne kan træffe dem

Hvem kan varetage aktiviteten?

Elevmentorerne spotter – i samarbejde med kontaktlærerne og studievejledningen – de elever, der har behov for ekstra vejledning. Derudover er ansvarsfordelingen koordineret:

Koordinator: a) Administrerer rekruttering af mentorer, sørger for mentorernes uddannelse, arrangerer møder og matcher mentor og mentee., b) Sørger for, at der er nok mentorer til de elever, der har behov herfor, c) Gennemfører og evaluerer ordningen sammen med de involverede parter og d) Kontakte alle interessenter i projektet

Studievejleder: a) Spotter elever, der kunne have fordel af at have en mentor og b) Opfordrer disse unge til at tage imod tilbuddet om en mentor

Kontaktlærer: a) Spotter elever med et behov for en mentor og anbefaler eleven en sådan, b) Orienterer løbende om ordningen til klassen, og c) Spotter de ressourcestærke elever, det kunne være interessant at anbefale at deltage i uddannelsen som mentor for kommende elever


Evalueringsresultater og praksiserfaringer

En opsamling af metoden viser følgende praksiserfaringer:

  • Beslutningen om at oprette et elevmentorkorps kræver opbakning fra skolens personale, da ordningen skal være en integreret del af skolens kultur

  • Ordningen etablerer tætte sociale relationer mellem skolens elever, hvilket øger den generelle trivsel på skolen

  • Usikre elever får mulighed for at støtte sig op ad mere erfarne elever, og mentorerne kan selv få et udbytte ved at bruge deres overskud til at gøre en forskel for andre elever

  • Både mentor og mentee oplever ofte en stor tilfredsstillelse ved at blive i stand til at klare problemerne selv

  • Skolens værdier formidles til elever af elever og har dermed større sandsynlighed for at vinde gehør

  • Mentorerne kan bruge det, de lærer på mentoruddannelsen, uden for skolen

  • Elevmentorkorpset er et pædagogisk initiativ, der supplerer studievejlederens og kontaktlærerens roller

  • Hvis skolen ikke kan gøre mentorjobbet attraktivt, mister ordningen tilslutning hos potentielle mentorer

  • Hvis man ikke kan skabe tillid til ordningen og integrere den i skolekulturen, vil eleverne ikke benytte mentorerne, da det også er en investering fra elevernes side

Afsendere af indsatsen

Handelsskolen Sjælland Syd

Læs mere her:

Dokumenter i PDF-format:
Om Elevmentorordningen (side 104-110).pdf
Materialemappe.pdf (mentorkontrakt - bilag 12)

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden