Gå til hovedindhold

​​

Makkerskabsgrupper

​​Formål

At fremme trivsel blandt skolens elever ved at skabe en tryg start for nye førsteårselever og styrke klassefællesskabet ​

Indhold

I regi af forskningsprojektet ’En go’ B’gym’ på en række gymnasier blev indsatsen ’Makkerskabsgrupper’ udviklet. Indsatsen indebærer etablering af makkerskaber i klassen bestående af to elever, som tilfældigt sættes sammen, og makkerskaberne kan med fordel etableres i starten af skoleåret

Der er skræddersyet to moduler (Fællesskab og makkerskaber, del I og II) med tilhørende undervisningsmateriale, som indebærer etablering af makkerskabsgrupperne ved underviseren samt forskellige øvelser i de nye grupper og på tværs af klassen. I modulerne introduceres eleverne til, hvad det vil sige at have et makkerskab, og hvordan man som makkere kan bruge hinanden. Makkerskaberne ændres hver 3.- 4. uge, og nye grupper dannes med henblik på at skabe nye tætte forbindelser og styrke hele klassens fællesskab. Makkerskabsgrupperne kan bruges i undervisningen således:

  • Makkerskabsgrupper arbejder sammen ved øvelser, der lægger op til gruppearbejde med to personer

  • Hver makkerskabsgruppe kan sættes sammen med en anden makkerskabsgruppe og derved danne en netværksgruppe bestående af fire elever. Netværksgrupper kan dannes ved gruppearbejde med flere end to elever

Målgruppe

Gymnasieelever i 1.g og andre elever på ungdomsuddannelser

Omkostninger

Tiltaget kræver lidt ekstra forberedelsestid for underviseren 

Hvem kan varetage aktiviteten?

Skolens undervisere kan planlægge og etablere makkerskabsgrupperne i klassen ved at gennemføre de to moduler, der er udviklet til formålet. Klassens lærerteam varetager at lave nye grupper hver 3.-4. uge, og en lærer sørger for at informere klassen om de nye grupper

Eleverne skal engagere sig i deres makkerskabsgrupper og påtage sig et ansvar overfor den anden person fx ved at kontakte den anden ved fravær, ved at dele noter og vigtige beskeder mm.

Derudover bør skolens øvrige lærere have for øje, hvordan makkerskabsgrupperne kan indtænkes i undervisningen i løbet af hele skoleåret

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Følgende elevoplevelser med hhv. makkerskabs- og netværksgrupper er indsamlet:

  • Elev om makkerskabsgrupper: ”De fungerer rigtig godt. Det er fedt i forhold til, når man er ny, så kender man ikke nogen. Hvem skal jeg lige sætte mig sammen med? Så er det rarere, at lærerne har gjort det”

  • Elev om netværksgrupper: ”Det var også meget rart i starten, hvor man ikke kendte så mange, at man bare sad fire personer. Det var lettere at komme ind på folk og lære hinanden at kende”

Afsendere af indsatsen

Projekt ’En go’ B’gym’, Syddansk Universitet

Læs mere her:

Dokumenter i PDF-format:​
Inspirationskatalog fra En go' B'gym.pdf (Om makkerskabsgrupper s. 27-29)
Undervisningsmateriale til modulerne Fællesskab og makkerskaber (side 2-8).pdf

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden