Gå til hovedindhold

​​​

Plads til alle

​Formål

At forbedre det psykiske og sociale undervisningsmiljø for både elever og medarbejdere 

Indhold

Indsatsen består af en rækker elementer, der tilsammen danner grundlag for en kultur, som understøtter respekten for den enkelte og for forskellighed. Indsatsen fokuserer i særlig grad skolens ansattes holdninger og handlinger. Indsatsen bygger på følgende tilgang og tiltag:

  • Menneskesyn og personale: Skolens personale må være i stand til at se, fremhæve og understøtte den enkelte elevs ressourcer samt imødekomme elevens behov og problemstillinger. Fordi produktionsskoleelever ofte er ressourcesvage/sårbare, er det afgørende med synlige voksne, som ser og lytter til de unge samt reagerer på det, de hører/observerer

  • Kommunikation: Skolens ansatte bør tale sammen om arbejdet, både i forhold til holdene og med den enkelte elev, og bruge hinanden til råd og støtte

  • Kollegiale teams: Lærergruppen opdeles på tværs af faggrupper og mødes én gang/måned for at drøfte teammedlemmernes arbejdsrelaterede udfordringer og overvejelser. Teammedlemmerne skiftes til at have en case med. Skolens ansatte modtager i øvrigt undervisning i samtale- og lytteteknikker, som de bruger i teamsamarbejdet og i interaktion med eleverne

  • Politik om hurtig handling: Politik om at sætte hurtigt ind, når der opstår problemer med en elev, fx i forbindelse med uheldig adfærd, manglende respekt overfor lærere/andre elever eller fravær. Eleverne skal opleve, at personalet reagerer aktivt for at stoppe negativ adfærd

  • Tid: Det er vigtigt med tid til den enkelte elev for, at vedkommende føler sig set. Der arbejdes med mindre hold og færre elever pr. lærer, så det bliver sværere for den enkelte elev at ’gemme sig’ i mængden

  • Vejledning: Der er to vejledere pr. 100 elever, hvilket giver en god vejlederdækning og et fortrolighedsforhold. Vejlederne deltager både i uddannelsesplanlægningen, vejledningssamtaler (både alene med eleven og sammen med læreren) samt i skolens sociale arrangementer og aktiviteter

  • Deltagerråd og evaluering: Det psykiske undervisningsmiljø drøftes halvårligt i skolens deltagerråd, som består af 1-2 elever fra hvert af skolens værksteder og en vejleder som tovholder. Oplysninger fra deltagerrådet præsenteres efterfølgende for skolens personale og drøftes. Hvis muligt, imødekommes elevernes til forbedringer, og de inddrages i beslutningsprocesser hos skoleledelsen. Det er vigtigt at meddele eleverne om udfaldet; også hvis ønskerne ikke kan imødekommes

Målgruppe

Ansatte og ledelse på erhvervsuddannelser

Omkostninger

Metoden kræver, at lærerne inddeles i kollegiale teams, samt at der afsættes tilstrækkeligt med tid til vejledning etc. Desuden afholdes deltagerrådsmøder med eleverne, men diverse omkostninger forbundet hermed er ikke beskrevet​

Hvem kan varetage aktiviteten?

Den samlede lærergruppe og skoleledelse er ansvarlige for at arbejde med holdninger og handlinger, mens de konkrete aktiviteter varetages af fx vejledere og kontaktlærere​

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

En opsamling af metoden viser følgende praksiserfaringer:

  • Metoden er meget inddragende. De kollegiale team og deltagerrådene skaber et godt udgangspunkt for, at alle kan tilkendegive deres mening og blive hørt

  • De kollegiale team giver personalet mulighed for at drøfte de problemer og overvejelser, de har, hvilket skaber en tæt kontakt mellem kollegerne

  • Den respektfulde og anerkendende omgangsform og -tone hos skolens personale smitter af på eleverne og har umiddelbart en præventiv effekt mod mobning

  • Der er fare for, at bestemte typer elever (typisk de mere ressourcestærke elever) er overrepræsenteret i deltagerrådene, hvilket kan skævvride drøftelser – fx har nogle af disse elever måske også lettere ved at falde til, hvilket vil afspejle sig i deres syn på og oplevelse af stedet og miljøet. Personalet må være opmærksomme på, at det kan være relevant at inddrage de resterende elevers oplevelser og behov for trivsel og vejledning

Afsendere af indsatsen

Produktionsskolen K-U-B-A

Læs mere her:


Dokumenter i PDF-format:
Om Plads til alle.pdf (side 44-49)​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden