Formål
At igangsætte livsstils- og trivselsforandringer blandt unge, bl.a. ved at skabe debat om alkohol samt en mere nuanceret holdning til indtagelsen af alkohol
Indhold
DSU er et afsluttet projekt, som blev gennemført i et samarbejde mellem Svendborg Gymnasium, Svendborg Erhvervsskole (handelsskole, teknisk skole og teknisk gymnasium) og Svendborg Produktionshøjskole i perioden 2004-2006. Projektet bestod af flere delindsatser; herunder et undervisningsforløb om alkohol på teknisk skole blandt grundforløbselever:
Formen var gruppearbejde, gruppefremlæggelse og oplæg om alkohol. I alt var der 6 timers projektforløb på en dag
Projektet blev forankret på skolen, idet det er lagt ind som en del af undervisningen i ”Sundhedsmodulet” for alle grundforløbselever
Endvidere er det blevet besluttet at sætte fokus på alkohol forud for projektet hos de unge, så de opnår fysiologisk viden om alkohols påvirkning af kroppen
Derudover fik alle deltagende projektskolers sundhedskoordinatorer et kursus i politikdannelse med fremlæggelse og drøftelser af skolernes respektive udkast til en sundhedsfremmepolitik med henblik på at kvalificere og justere politikken og implementere den efterfølgende
Sundheds- og trivselsundersøgelser blev desuden gennemført blandt de deltagende skolers elever, som bl.a. beskriver deres livsstil, trivsel og sundhedsadfærd på en række områder
Målgruppe
Elever på ungdomsuddannelser, herunder erhvervsskoleelever
Omkostninger
Sundhedskoordinatorer, som består af mindst én udnævnt lærer fra skolen, fik tildelt 40 timer pr. skoleår i projektperioden til at varetage alle aktiviteter. Det daværende Fyns Amt dækkede 20 af disse timer, mens skolen selv dækkede de resterende timer. Herudover var det op til de enkelte skoleledelser at tildele økonomi og lærertimer i projektet
Hvem kan varetage aktiviteten?
Skolens lærere varetager undervisningen af elever
Evalueringsresultater og praksiserfaringer
Evaluering foretaget af Center for Ungdomsforskning i 2006, baseret på kvantitative og kvalitative metoder, viser følgende overordnede fund og anbefalinger:
De unge var særligt begejstrede for initiativer knyttet til temaet alkohol, men er samtidig af den holdning, at jo mere voksne prædiker om alkohol, desto mere insisterer de på at drikke
De unge mener, at det er sejt at kunne drikke meget alkohol, men det er ikke sejt at blive for fuld
De unge mener, at de selv er ansvarlige for deres sundhed og trivsel, og hvordan deres liv udformer sig generelt – det kan derfor være vanskeligt for især forældre og lærere påvirke de unges alkoholvaner
Især opbakning fra skoleledelsen fremhæves som essentielt for sundhedskoordinatorens arbejde, og det kan med fordel overvejes, om sundhedskoordinatorerne bør deltage i eventuelle følgegruppemøder, hvor ledelsen er repræsenteret
Hovedparten af koordinatorerne udtrykker, at de har manglet faglig sparring og opkvalificering, fx i form af kurser fra amtets side. De efterlyser en ”værktøjskasse” med konkrete redskaber såsom samtaleteknikker og specifik viden om unges mistrivsel
Sundhedskoordinatorernes opgaver kan ikke løftes indenfor de berammede 40 timer årligt i projektperioden. De knappe ressourcer har desuden bevirket en overfladisk behandling af sundhedsproblemerne på skolen, fx har det ikke har været muligt at videreudvikle delprojekter, der fx havde for få tilmeldte elever
Projektet har fra start været abstrakt og svævende fremfor synligt, konkret og præcist, og det er da heller ikke alle medarbejdere, der har hørt om det: i midtvejsevalueringen var der hele 41 % lærere, der aldrig havde hørt om DSU
Et kendetegn ved de skoler, hvor sundhedspolitikkerne er blevet vellykket implementeret er, at den pågældende skoleledelse har givet stor opbakning til projektet. Dette har sikret en nemmere og hurtigere implementering
Kurset i politikdannelse blev af skolelederne oplevet som en kærkommen lejlighed til at genbesøge og præcisere skolens eksisterende politikker samt sætte større fokus på skolens generelle sundhedspolitik – derudover har kurset givet kendskab til nyttige redskaber til udvikling af en skolepolitik samt indsigt i, hvad det kræver at få vedtaget og igangsat denne
Ifølge flere ledere blev sundheds- og trivselsundersøgelsen aktivt anvendt i skolens undervisning som et springbræt til sundhedsinitiativer og til at påtænkte nye initiativer. Derudover har udfyldelsen af skemaet givet eleverne en bestyrket opfattelse af at gå på en skole, der har en holdning til deres sundhed og trivsel – projektet har således givet skolen mulighed for at profilere sig positivt overfor eleverne
Anbefalinger
Fokusér ikke på ét afgrænset indsatsområde, men arbejd i stedet med klynger og sammenhænge på tværs af sundhedsproblematikker (et problem optræder sjældent isoleret)
Udarbejd en klar skolepolitik orienteret mod at gøre arbejdet med sundhed, trivsel og livsstil til en integreret del af skolernes virke som helhed og sikre fælles fodslag blandt skolens aktører, fx ved at skabe en ramme for, hvordan arbejdet kan integreres i undervisningen
Udpeg centrale nøglepersoner på skolen, der kan være de drivende kræfter bag indsatser og fælles politikker samt at der følger ressourcer, faglig sparring og en indplacering i skolens formelle organisering med
Inddrag de unge så meget som muligt i alle faser og på alle niveauer af indsatsen, så indsatser afspejler deres ønsker og behov og dermed skaber større ejerskab
Benyt gerne ung-til-ung-metoder; særligt i relation til alkohol og rygning, hvor eleverne udviser stor modstand
Afsendere af indsatsen
Daværende Fyns Amt i samarbejde med ungdomsuddannelserne i Svendborg
Læs mere her:
Ung og sund - Når et æble om dagen ikke er nok - Evaluering af Den Sundhedsfremmende Ungdomsuddannelse.pdf