Formål
At forebygge unges overforbrug eller misbrug af alkohol og narkotika
Indhold
I forbindelse med modulkommuneprojektet ’Narkoen ud af byen’ valgte 12 ud af 14 modelkommuner at arbejde med unges festmiljøer som del af deres samlede forebyggelsesindsats via nedenstående tiltag i perioden 2004-2007:
Et dørmandskursus for ansatte i nattelivet med fokus på forebyggelse, herunder kommunikation, samarbejde, kultur, rusmidler og konfliktforståelse. Kurset blev udbudt af Tekniske Skoler som AMU-kursus med en varighed på syv dage
Forebyggende kurser for restauratører og ansatte med fokus på unges festadfærd og brug af alkohol og narkotika. Kurserne havde en varighed på mindst otte timers undervisning
Et frivilligt forældrekorps af ‘Natteravne’, som kan støtte det forebyggende arbejde i festmiljøerne. De frivillige voksne skal gennemgå et kursusforløb, inden de starter. De frivillige voksne bevæger sig rundt i nattelivet og festmiljøet, hvor de lytter til og taler med unge på de unges initiativ
Etablering af en rusmiddelpolitik på ungdomsuddannelser. Her har følgende skabelon vist sig effektiv i arbejdet med at udvikle en lokal skolepolitik: 1) Kommunen sikrer kontakt til ungdomsuddannelsen, 2) Indsamling af viden om problemstillinger blandt skolens elever, 3) Udvikling af skolens mål og værdier, 4) Formulering af konkrete regler og konsekvenser, 5) Drøftelse af organisering (hvem har ansvaret for at implementere, håndhæve og opdatere) og 6) Afdækning og imødekommelse af uddannelsesbehov, fx i lærergruppen
Målgruppe
Unge, der færdes i forskellige festmiljøer
Omkostninger
Det oplyses ikke, hvilke økonomiske omkostninger, der er forbundet med afholdelse af kurserne. Initiativet ’Natteravne’ er frivilligt drevet, og på hjemmesiden www.natteravnene.dk kan man se lokalområder og få tildelt gule jakker/trøjer med tydeligt Natteravn-logo. Udarbejdelse af en rusmiddelpolitik på ungdomsuddannelsen kræver allokering af medarbejder- og ledelsestid, eventuelt i samråd med eleverne
Hvem kan varetage aktiviteten?
Kommunen er den primære forebyggelsesansvarlige og varetager derfor koordineringen af indsatsen. Politiet er den anden hovedaktør, og nogle af modelkommunerne valgte derfor at bruge SSP-organisationen som ramme for forebyggelse i festmiljøerne
Evalueringsresultater og praksiserfaringer
I en vejledende rapport til de 14 modelkommuner ved navn ’Forebyggelse i festmiljøer – om alkohol og stoffer’, udgivet af Sundhedsstyrelsens i 2005, fremhævedes følgende anbefalinger:
Det er vigtigt igennem undervisning at redegøre for, hvor vanskeligt det kan være at, om en person er påvirket af narkotika, idet Restauratører og ansatte kan have urealistiske forventninger hertil
Den undervisning, man tilbyder i konflikthåndtering, bør desuden være brancherelevant, inddrage deltagernes egne erfaringer og medtænke kropssprog og kommunikation
Derudover blev der i 2007 udgivet en samlet, ekstern evaluering, der vurderer, hvorvidt modelkommunerne fra ’Narkoen ud af byen’ opfylder de angivne succeskriterier. Evalueringen viser bl.a., at:
Nye aktører er blevet inddraget i forebyggelsesarbejdet i kommunerne. Her fremhæves især samarbejde med lokale restauratører om en begrænsning i udbredelsen af stoffer i festmiljøet
De aktører, som i forvejen havde kendskab til hinanden, har fået endnu større indsigt i hinandens kompetencer, arbejdsopgaver og handlemuligheder, og det udbyggede samarbejde har ført til en generel intensivering af forebyggelsesindsatsen i kommunerne i projektperioden
På ungdomsuddannelserne har 12 kommuner arbejdet med udarbejdelse af en rusmiddelpolitik, og 10 kommuner har arbejdet med rusmiddelundervisning, rådgivning og vejledning, mens 10 kommuner har arbejdet med etablering af netværk, udarbejdelse af rusmiddelpolitik, uddannelse af personale mv. i forbindelse med de unges festmiljøer
Politiets registreringer af stofrelaterede overtrædelser samt de unges vurdering af tilgængeligheden viser, at tilgængeligheden generelt ikke er blevet reduceret i kommunerne i den 1 ½ år lange interventionsperiode – derimod er målet om at begrænse de unges brug af stoffer blevet opfyldt i projektperioden, idet den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse blandt de 15-20-årige i kommunerne viser et fald i afprøvningen af hash eller andre stoffer fra første (35 %) til anden kortlægning (30 %) samlet for de 14 modelkommuner
Uddannelsen af frontpersonalet i kommunerne har resulteret i: a) Øget viden om stoffer generelt blandt forskellige målgrupper (bl.a. underviserne på ungdomsuddannelserne), b) Bedre kompetencer til at spotte unge, der enten er påvirkede eller er ude i et misbrug (både undervisere på ungdomsuddannelserne, restaurationspersonale og andre frontpersoner), og c) Mere åbenhed omkring stoffer blandt de forskellige aktører, fx på ungdomsuddannelser
De unges viden om stoffer og skadesvirkninger er bl.a. målt på baggrund af deres risikovurdering: I 12 af modelkommunerne er der sket en positiv udvikling i de unges risikovurdering, mens der i to af modelkommuner er sket en delvis positiv udvikling
Generelt er det vurderingen, at det har været svært for modelkommunerne at få fodfæste med rusmiddelforebyggelsen inden for ungdomsuddannelserne. Ungdomsuddannelserne har ingen formel pligt til at undervise i forebyggelse, og forældreengagementet er lavere end i grundskolen
Nogle restauratører har været bekymrede for, at det vil få betydning for deres omsætning, hvis de har for meget kontrol med de unge - det er derfor vigtigt, at der udvikles en fælles holdning og politik i forhold til stoffer i festmiljøet. Her viser projektet, at kommunerne faktisk kan spille en vigtig rolle ved at etablere et ’neutralt’ samarbejdsforum for restauratører ved at understøtte den enkelte restauratør med uddannelse af personale, udarbejdelse af oplysningsmateriale og i det hele taget hæve stofproblematikken ud af konkurrencen mellem restauratørerne. Erfaringen fra en række af modelkommunerne er, at mange restauratører gerne medvirker i et sådant samarbejde
Afsendere af indsatsen
Sundhedsstyrelsen
Læs mere her:
Forebyggelse i festmiljøer – om alkohol og stoffer (2005).pdf
Evaluering - Narkoen ud af byen - Et modelprojekt, 2007.pdf