Gå til hovedindhold

U-turn

​Formål

At hjælpe unge til at reducere eller stoppe deres forbrug af rusmidler​

Indhold

U-turn er et anonymt tilbud til unge under 25 år, der ønsker hjælp til misbrug af alkohol og/eller øvrige rusmidler, samt til forældre/pårørende og fagfolk. U-turn-modellen er udviklet i Københavns Kommune og sidenhen implementeret i to kommuner fra 2011-14 og fem kommuner fra 2016-19 – tilbuddet er fortsat tilgængeligt for unge i Københavns Kommune og omfatter følgende tilbud:

Unge:

  • Åben anonym rådgivning med fokus på den unges trivsel, forsørgelse, netværk, helbred, bolig, familieforhold, skoleforhold, beskæftigelse og kriminalitet. Den første samtale kræver ingen lægehenvisning, og samtalen er altid anonym. Det er muligt at lave opfølgende samtaler med den samme rådgiver i et forløb med op til fem individuelle samtaler

  • Længerevarende behandlingstilbud, som typisk varer 6 måneder. De kan bestå af både samtaler og gruppebehandling:

    • Kvitgrupper – for unge, der er helt klar til at stoppe sit forbrug

    • Aftengrupper – ugentligt gruppetilbud for unge over 18 år

    • Daggrupper – dagbehandling og skolegang for unge under 18 år

  • Forskellige aktivitetstilbud med fokus på at skabe positive fællesskaber, hvor unge er sammen om noget sjovt, der samtidigt støtter op om de ønskede forandringer. I U-turn er der både en sportsgruppe, musikproduktion, skrivegruppe, samlingsstedet ’café U-turn’ samt U-turns Tænketank, der har til formål at forbedre de eksisterende tilbud for unge med forbrug/overforbrug af rusmidler samt mindske stigmatisering og kriminalisering, bl.a. ved at unge, der har gennemført et behandlingsforløb, deltager i den offentlige debat

Forældre og pårørende:

  • Rådgivende samtaler; både telefonisk og ved fysisk fremmøde. Samtalerne kan være del af et behandlingsforløb for den unge med rusmiddelproblemer, men forældre kan også henvende sig selv 

  • Forældregruppe på mellem 6-10 forældre i samme situation, som mødes i alt fem gange hver 2. uge

Fagprofessionelle:

  • Sparring til fagfolk i Københavns Kommune omkring unge med rusmiddelproblemer samt supervision og konsulentbistand ved større indsatser

  • Forskellige kurser og workshops om unge og rusmidler, bl.a. ved U-turns behandlere

  • Videns- og kompetencecenter VIKUR med videns- og projektarbejde tæt knyttet til praksis

Målgruppe

Unge i alderen 13-25 år, der ønsker at reducere/stoppe rusmiddelforbrug, samt forældre/pårørende og fagfolk

Omkostninger

Tilbuddet er gratis for både unge og forældre/pårørende, men fx forældregrupper kræver tilmelding

Hvem kan varetage aktiviteten?

Fagprofessionelle ved U-turn. Det er oftest den unge selv, der kontakter U-turn, og det er muligt at tag en uforpligtende samtale med en rådgiver om de forskellige tilbud

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Der findes ingen samlet evaluering af U-turn, men der foreligger en evaluering af forældregrupperne lavet af Center for Unge og Misbrug på baggrund af i alt 49 forældregrupper:

  • 75 % af forældrene svarer, at deres børn enten har reduceret eller helt har stoppet deres forbrug af rusmidler. Det skyldes bl.a., at forældrenes deltagelse i en Forældregruppe har haft en positiv effekt på familierelationerne og forældrenes egne handlemuligheder over for de unges stofbrug

  • Op mod en fjerdedel af de adspurgte forældre fortæller, at deres barn er gået fra ikke at være i nogen form for beskæftigelse til at være startet i uddannelse eller arbejde. Yderligere svarer ca. 40 %, at deres barn har fastholdt en uddannelsesplads eller et arbejde

  • 98 % af forældrene har deltaget 3-4 gange i en forældregruppe og 92 % vurderer, at forløbet har givet dem større viden om unge og rusmidler samt inspiration til nye handlemuligheder

Afsendere af indsatsen

København Kommune

Kontakt

E-mail: uturn@kk.dk / Telefon: 82 56 23 00 (mandag-torsdag mellem kl. 12-16)

Læs mere her:

www.uturn.kk.dk

Til unge

Til forældre/pårørende

Til fagfolk

Om VIKUR​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden