Formål
At sikre en tidlig opsporende og rådgivende indsats over for unge på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler, herunder alkohol
Indhold
Seks modelprojekter deltog i satspuljen Unge, alkohol og stoffer i perioden 2011-2014. Hvert projekt opererede med et lokalt kommuneprojekt på tre områder, og kerneelementer herfra skitseres nedenfor:
Holbæk, Odsherred og Kalundborg (HOK): Projekt ’Ung og Rus’
Samarbejde med skoler: Projektet samarbejdede med teknisk skole, handelsskole, VUC, gymnasium, social- og sundhedsskole, ungdomsskole og produktionsskole
Rusmiddelpolitik og handleplaner: Der blev udviklet en fælles rusmiddelpolitik, som alle deltagende uddannelsesinstitutioner tilsluttede sig. Ved projektafslutning står skolerne over for at skulle implementere rusmiddelpolitikken
Rådgivningsforløb: Ungebehandlere har igennem projektet lavet konkrete aftaler med alle deltagende uddannelsesinstitutioner om rådgivningsforløb for unge med et problematisk forbrug af rusmidler ude på skolerne. Der er aftalt individuelle løsninger med de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvor udgangspunktet er, at behandlerne kommer ud på skolerne
København: Projekt ’Unge, Alkohol og Stoffer på Ungdomsuddannelserne’
Samarbejde med skoler: Projektet samarbejdede et gymnasium, en erhvervsskole, en ungdomsskole og en handelsskole. Deltagelsen af ledelse fra uddannelsesinstitutionerne i styregruppen har styrket skoleledernes engagement i projektet og medført, at der er etableret faste tiltag på uddannelsesstederne
Rusmiddelpolitikker og handleplaner: Der er udviklet lokale rusmiddelpolitikker og handleplaner på de enkelte uddannelsessteder. Nogle uddannelsesinstitutioner har haft særlig fokus på at inddrage eleverne i udviklingsprocessen for at sikre input og ejerskab på elevniveau. Der er desuden indarbejdet faste aktiviteter i årshjulet, fx inddragelse af trivsel- og rusmiddeltema i introforløb og klassedialog om rusmidler mm.
Rådgivningsforløb: Der tilbydes rådgivningsforløb for unge med rusmiddelproblematikker på de deltagende uddannelsessteder. Her tages udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til de unge, og der sikres brobygning til rådgivning eller behandling
Odense: Projekt ’KulturRus’
Samarbejde med skoler: Projektet samarbejdede med 12 uddannelsesinstitutioner, fordelt på følgende typer: teknisk skole, handelsskole, VUC, gymnasium, social- og sundhedsskole, ungdomsskole og produktionsskole. Der har i samarbejdet med skolerne særligt været fokus på udviklingen af rusmiddelpolitikker og handleplaner, oplysning til elever igennem elevevents og opkvalificering af personale på skolerne. I opkvalificeringen arbejder projektet særligt ud fra en anerkendende, nysgerrig og opsøgende tilgang
Rusmiddelpolitik og handleplaner: Der er gennem projektet udviklet individuelle rusmiddelpolitikker på de enkelte uddannelsesinstitutioner med sparring fra projektets styregruppe
Rådgivningsforløb: Der er indgået aftale om, at medarbejdere fra den kommunale enhed ’Fokuseret Indsats’ gennemfører afklarende samtaler med unge med et problematisk rusmiddelforbrug, der opspores af lærere og vejledere. ’Fokuseret Indsats’ er gennem projektet blevet klædt ekstra på til at foretage tidlig opsporing og bekymringssamtaler
Svendborg: Projekt ’Rusk’
Samarbejde med skoler: Projektet samarbejdede med syv uddannelsesinstitutioner: teknisk skole, handelsskole, VUC, gymnasium, social- og sundhedsskole, produktionsskole og søfartsskole
Rusmiddelpolitik og handleplaner: Der er arbejdet med at udvikle lokale rusmiddelpolitikker på de enkelte uddannelsesinstitutioner for at sikre lokalt ejerskab og for at finde den model, der passer bedst til de enkelte skolers elevgrupper og behov
Rådgivningsforløb: Projektgruppen har etableret et samarbejde med kommunens rusmiddelbehandlere, så behandlerne inddrages i rådgivningsforløbene for unge med problematisk forbrug af rusmidler – dette sker ved, at rusmiddelkonsulenter og behandlere tager ud og har samtaler med elever på uddannelsesinstitutionerne, hvis eleverne af forskellige årsager har svært ved eller ikke har lyst til at møde op på det kommunale tilbud
Horsens: Projekt ’Unge og rusmidler – Fælles indsats, fælles ansvar’
Samarbejde med skoler: Projektet samarbejdede med alle kommunens ungdomsuddannelser, fordelt på følgende: teknisk skole, HF, VUC, gymnasium, social- og sundhedsskole, landbrugsskole og produktionsskole
Rusmiddelpolitik og handleplaner: Der er vedtaget en fælles rusmiddelpolitik for kommunens ungdomsuddannelser. Med udgangspunkt i den fælles rusmiddelpolitik udformer skolerne selv konkrete handlingsplaner og retningslinjer. Rusmiddelpolitikken er udviklet og diskuteret i Horsens Uddannelsesråd, hvilket har løftet udviklingen af rusmiddelpolitikken op på et politisk niveau
Rådgivningsforløb: Projektet har udviklet det anonyme rådgivningstilbud ’Ungekontakten’ i samarbejde mellem de kommunale rådgivningsenheder U-turn, Street Team og Center for Socialt Udsatte. Ungekontakten har træffetider på 10 adresser i kommunen hver måned, og medarbejderne deltager ved fester og fredagscafeer på ungdomsuddannelserne. Der er særligt fokus på en opsøgende tilgang til de unge
Skive: Projekt ’På eller påvirket? Rusmiddelnetværket – på tværs i Skive’
Samarbejde med skoler: Projektet samarbejdede med alle kommunens 6 ungdomsuddannelser fordelt på følgende type: gymnasium, handelsskole, erhvervsskole, produktionsskole og kommunal ungdomsskole
Rusmiddelpolitik og handleplaner: Der er udarbejdet og implementeret en fælles rusmiddelpolitik og handleplan for alle seks institutioner. Planen blev udviklet og diskuteret i en tværgående projektgruppe, hvorved der blev skabt en fælles tilgang til arbejdet med unge og rusmidler
Rådgivningsforløb: Den fælles handleplan blev iværksat ved bekymring om en elev: A) Skolens netværksperson og øvrige lærere blev inddraget, en formel samtale blev taget med eleven, og kommunens rusmiddelcenter blev kontaktet. B) Rusmiddelcenteret tilbød derefter et fleksibelt rådgivningsforløb, hvor den unge selv bestemte tid og sted for samtalerne. Derudover er projektleder og kommunens rusmiddelcenter ved at udvikle et motivationsforløb for unge, der ikke er klar til behandling; dette forløb skal foregå som gruppesamtaler på skolen
Udover de tre hovedområder inkluderede hvert projekt en række øvrige tiltag, der præsenteres i den tværgående evaluering (se link hertil under ’Læs mere’ nedenfor)
Målgruppe
Unge, særligt fokus på ungdomsuddannelser
Omkostninger
Ingen oplysninger herom
Hvem kan varetage aktiviteten?
Varierer, afhængigt af indsatstype og -område
Evalueringsresultater og praksiserfaringer
En tværgående evaluering er udgivet i 2014. Den viser, at det er en gennemgående erfaring fra alle seks projekter, at det kræver tid at få de forskellige indsatser gennemført, fordi etableringen af en samarbejdsmodel mellem kommune og ungdomsuddannelser er en ny måde at forebygge rusmiddelproblematikker hos unge på. Derudover fremhæves følgende:
Etablering af samarbejdsmodel mellem kommune og skoler
Det er vigtigt, at et samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelser tager udgangspunkt i:
Den enkelte kommune og dennes interne organisering og tradition for samarbejde med ungdomsuddannelser
Allerede etablerede samarbejdsfora og kontaktkanaler samt eksisterende projektsamarbejder
De udfordringer, som skolerne står over for. Samarbejdet skal fremstå meningsfuldt for ungdomsuddannelserne, hvilket kan opnås ved at tage højde for de behov, skolerne har - i forhold til netop deres elever - og de medarbejderressourcer, som skolerne kan stille til rådighed
Samarbejdsmodellen skal give plads til, at uddannelsesinstitutionerne kan tilgå arbejdet med rusmiddelproblematikker på en måde, der passer til skolens kultur
Samarbejdet skal baseres på en balance mellem en ”top-down”- og en ”bottom-up”-tilgang. Det er vigtigt, at projektledelsen giver plads til, at skolerne selv kan komme på banen og tage ejerskab over egen indsats, samtidig med at projektledelsen bevarer en fast og central styring, som sikrer retning og engagement hos skolerne
Samlet set har udbyttet af samarbejdet mellem kommune og ungdomsuddannelser været:
Et redskab til at handle i form af en gensidig kontaktkanal mellem skoler og kommune, så skolen ved, hvor den skal henvende sig
Et mere effektivt samarbejde, fordi det bliver tydeligt internt i kommunen, hvem der sidder med hvilke opgaver på unge- og rusmiddelområdet; herunder overlappende indsatser
Et bredere fokus på trivsel, fordi et samarbejde på tværs af kommunale fagområder inddrager forskellige perspektiver
En helhedsorienteret indsats, fordi aktørernes øgede kendskab til hinanden bidrager til opkvalificering og fælles metoder og tilgange til de unge
Udvikling af rusmiddelpolitikker og handleplaner
Udvikling og implementering af rusmiddelpolitikker og handleplaner er ligeledes en proces, der tager tid og skal gå hånd i hånd med, at lærere og vejledere opkvalificeres til at opspore elever med et problematisk forbrug af rusmidler. Samlet set er erfaringerne med udvikling af politikker og handleplaner, at:
Arbejdet synliggør holdninger, barrierer, kulturer og indgroede adfærdsmønstre på skolen og tvinger ledelse og medarbejdere til at tage stilling til unges rusmiddelbrug
Det er vigtigt, at politikken holdes i live, så den ikke bliver passiv, uvedkommende og forældet – løbende opdatering af politikken fastholder også et fortløbende fokus på området
Politikken medvirker til en kulturændring; ikke kun blandt elever, men også lærere og medarbejdere og fx traditioner for fester
Ensartede regler på ungdomsuddannelserne styrker muligheden for at arbejde med rusmiddelforebyggelse, fordi det mindsker konkurrenceaspektet mellem skoler og gør det nemmere at fastholde elever
Rusmiddelpolitikken skal tage højde for den enkelte skoles udfordringer og rusmiddelkultur for at skabe ejerskab på skolen og sikre implementering og forankring
Unges rusmiddelproblematikker kan være vanskelige at håndtere for skolernes personale - en handleplan gør det overskueligt og legitimt for læreren at agere, hvis en elev har problemer med rusmidler
Kompetenceudvikling
På tværs af de forskellige uddannelsesinstitutioner har lærere og vejledere haft behov for at blive trænede i at håndtere rusmiddelproblematikker blandt eleverne – de vurderer selv, at projekternes opkvalificering af og sparring med lærere og vejledere har styrket deres kompetencer; særligt ift. at turde tage kontakt til de unge og være opmærksomme på et eventuelt problematisk forbrug eller generel mistrivsel. Derudover er erfaringerne, at:
Kompetenceudviklingen skal arbejde med holdninger blandt skolens personale, så de lærer at tilsidesætte personlige holdninger og forståelser og have en professionel tilgang til de unge
Kompetenceudvikling af lærere/vejledere giver redskaber til at handle og nedbryder lærernes berøringsangst for at snakke om rusmiddelproblematikker – samtidigt er det væsentligt, at opkvalificeringen medfører, at de ansatte får nemmere ved at tage kontakt til de unge og tale med dem om eventuelle rusmiddelproblemer, så ’den svære samtale’ bliver lettere at håndtere
Kompetenceudvikling – herunder vidensformidlende indsatser – bidrager til, at ansatte på uddannelserne er opmærksomme på og har nemmere ved at registrere, hvis en elev mistrives eller har problemer med rusmidler – denne opmærksomhed er første led i at handle på en bekymring
Det er vigtigt at gå i dialog med de unge om rusmidler: Tovejs-kommunikation skaber større interesse og opmærksomhed hos de unge (fx gennem fordomslege, klassedialog, film, teater og faglig integration)
Den fysiske tilstedeværelse af kommunale rådgivere på skolerne har stor betydning for at få elever i rådgivningsforløb, da det er helt afgørende for elever med trivsels- og/eller rusmiddelproblemer, at rådgivningen er tilgængelig dér, hvor de færdes – det gør det mere trygt og acceptabelt at tage imod hjælp. Det er således vigtigt, at rådgivere på skolen (både skolens egne og de kommunale) er synlige for eleverne, hvilket også er med til at nedbryde fordomme i forhold til rådgivning og behandling
Forankring
Et centralt led i at forankre etablerede indsatser på rusmiddelområdet er, at der sikres en organisatorisk og økonomisk forankringsplan – dette kan enten ske ved, at den rådgivende og opsporende indsats lægges ind under en eksisterende enhed i kommunen eller ved, at der bevilges midler til det fortsatte arbejde
Det er dog mindst lige så vigtigt, at projektet forankres i ungdomsuddannelsernes bevidsthed, og at uddannelsesinstitutionerne og de kommunale enheder fastholder fokus på unge og rusmidler:
Rusmiddelproblematikker er ikke skolernes primære opgave. Der er derfor vigtigt med en løbende dialog og opbakning til skolerne for at sikre et fortsat engagement
Det er vigtigt fremadrettet at fastholde en klar dagsorden for de forskellige indsatsområder: Der skal være noget at tage stilling til, fx via løbende gennemførelse af en ungeprofilundersøgelse eller diskussion af skolernes rusmiddelpolitik
Det er nødvendigt løbende at forholde sig til indhold og ordlyd i rusmiddelpolitikken og sørge for, at den bliver praktiseret. Handleplanen bør ligeledes revideres løbende, fx hver andet år
Afsendere af indsatsen
Respektive kommuner og ungdomsuddannelser i regi af satspuljen ’Unge, alkohol og stoffer’ ved Sundhedsstyrelsen
Læs mere her:
Evaluering 2014.pdf
Skive Kommune - Rusmiddelpolitik og handleplan.pdf
Rusmiddelpolitik på Svendborg Gymnasium