Formål
At få elever på ungdomsuddannelser til at sidde mindre ned i løbet af skoledagen
Indhold
Hver klasse gennemfører minimum 15 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Samlet må aktivitetspauserne i løbet af en skoledag naturligvis gerne vare mere end 15 minutter – jo mere bevægelse, jo bedre. Aktiviteterne kan finde sted i klasselokalet, på gangen, fællesarealer eller udendørs – alt efter hvad der foretrækkes og giver mening i den specifikke undervisningssituation. De fleste aktiviteter, der foreslås i det følgende, kan foregå i klasselokalet eller udenfor:
Walk-and-talk øvelser: En kort gåtur udenfor, som både kan have et socialt eller et fagligt formål, fx hvis eleverne skal ud at se, hente eller indsamle noget som en del af undervisningen. Mindre gruppediskussioner kan også afvikles gående. En walk-and-talk øvelse kan med fordel også bruges som brain break, dvs. hvor snakken ikke har et fagligt fokus
Stående gruppearbejde: Gruppearbejdet i klassen kan foregå stående en gang imellem i stedet for, at gruppen sidder rundt om et bord. Brug gerne skolens fælles- og udendørsarealer
Klassediskussion, hvor en bold kastes rundt: Når et emne diskuteres i klassen, kan der kastes en bold rundt til den, der har ordet. Klassen kan eventuelt stå op i en cirkel, hvorved den stillesiddende tid reduceres samtidigt for alle
Stående applaus efter mundtlige elevoplæg: Klassen kan indføre stående applaus, hver gang en klassekammerat eller en gruppe har lavet en fremlæggelse eller lignende i klassen/til undervisning. Alle kommer op at stå, og der skabes en god stemning i klassen
Målgruppe
Gymnasieelever eller elever fra andre ungdomsuddannelser
Omkostninger
Tiltaget kræver, at der integreres aktive pauser undervejs i modulerne, men der er blot tale om minimum 15 minutter samlet set fordelt over en hel skoledag, fx 3 x 5 minutter
Hvem kan varetage aktiviteten?
Lærerne har ansvaret for at skabe mulighed for, at de aktive pauser kan gennemføres. Ofte vil læreren med sit pædagogiske/didaktiske overblik kunne vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt med en aktiv pause. I nogle tilfælde kan der også være behov for, at læreren kommer med et forslag til en aktivitet, men det mest hensigtsmæssige er, at aktiviteternes indhold bestemmes af eleverne for at sikre deres motivation
Herudover kræver tiltaget, at ledelsen skal bakke op om de aktive pauser og anerkende lærernes og elevernes prioritering af de aktive pauser. Endelig kan det være nødvendigt at inddrage eleverne til at bestemme indholdet af de aktive pauser, således den størst mulige motivation skabes hos eleverne
Evalueringsresultater og praksiserfaringer
Fra Projekt ’En go’ Bgym’ fremhæves følgende elevudsagn om bevægelse i undervisningen:
”Vores lærer siger nogle gange, når vi er ved at falde helt sammen, at vi lige skal op og stå og klappe hinanden i hænderne. Det er et meget sjovt tiltag. Det gør ikke noget. Man får lige lidt frisk luft til hovedet”
”Hvis det er noget, man skal komme til efter skole, er det endnu værre; det gider man ikke, så vil man hellere hjem og lave sine afleveringer. Det skulle være en del af undervisningen, for at det kunne lade sig gøre”
”Engang havde vi en lærer, der sagde, at vi skulle rejse os op en gang imellem (…) Jeg synes, det var vildt irriterende. Men jeg kan godt se, at det havde en indvirkning på vores koncentrationsevne, at vi sådan lige bliver vækket. For det er ofte, at man sådan falder hen”
Afsendere af indsatsen
Projekt ’En go’ Bgym’, SDU
Læs mere her:
Dokumenter i PDF-format:
Inspirationskatalog fra projekt 'En go' Bgym'.pdf (s. 58-65)