Gå til hovedindhold

​​​​

Læring i bevægelse

​Formål

At understøtte sammenhængen mellem elevens opbygning af egen sundhed og forståelse af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse gennem undervisning, som inddrager fysisk aktivitet

Indhold

Afsluttet projekt fra 2010 på 15 ugers varighed, som blev afviklet på Social- og Sundhedsskolen Skive, Thisted, Viborg (SOSU STV) og Århus Social- og Sundhedsskole (SOSU Århus). De to deltagende skoler havde hver deres fokusområde: SOSU STV havde fokus på at udvikle en model til at styrke integration og udvikling af ’Læring i bevægelse’, hvilket foregik ved et 4-dages inspirations- og uddannelsesforløb for alle undervisere. Derudover blev eleverne undervist i ’kropslig læring’. SOSU Århus havde fokus på skolernes overordnede rammer og skolemiljøets fysiske udformning, herunder:

  • Ansættelse af elevsundhedskoordinator

  • Produktion og opsætning af plakater med motiver af elever i bevægelse

  • Synlige invitationer til fælles skoledeltagelse i diverse motionsløb

  • Deltagelse i sportsturneringer med skolehold

  • Forskellige aktiviteter og tilbud såsom Nintendo Wii, fodboldbord, motionsrum m.m.

Målgruppe

Erhvervsskoleelever

Omkostninger

Initiativer såsom udvikling af faciliteter og tidsallokering fra skolens lærerstab kræver økonomiske midler – det præcise omfang heraf kan tilpasses den enkelte skoles vilkår og behov

Hvem kan varetage aktiviteten?

Undervisere på skolen

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

En kortlægning fra 2011 opsamler en række lærere og elevers oplevelser på de to skoler:

  • STV oplevede, at det var gavnligt at starte med at arbejde med undervisernes egne kropsforståelser og bevægelseserfaringer, før eleverne inddrages, idet de herved bliver bedre i stand til selv at mærke på egen krop, hvilken indflydelse de forskellige tilgange til fysiske aktiviteter (sundhed, præstation og oplevelse) har på lysten og motivationen til at lære

  • SOSU Århus oplevede, at flere elever brugte fitnesslokalet udenfor motionstimerne

  • Ifølge SOSU Århus afhænger brugen af aktiviteter af, hvor let adgang der er til nødvendige faciliteter, fx bold til fodboldspillet eller konsol til Nintendo Wii

  • Begge skoler oplevede, at frafaldsprocenten faldt, men det kan ikke med sikkerhed siges, at det er elevernes fysiske kompetencer, der spiller en rolle i relation hertil

  • Det kan være svært at udvikle et ejerskab på skolen og forankre projektet i den korte projektperiode, hvilket udfordres yderligere af elevernes korte skoleperioder 

  • Begge skoler oplever et stort behov for, at der tages initiativ til sjove bevægelses- og motionsstævner på tværs af uddannelser, ligesom man kender det fra folkeskole og gymnasium

  • Mange elever havde svært ved at se en værdi i fysisk aktivitet og bevægelse og ydede derfor en vis modstand mod projektet

Afsendere af indsatsen

Århus Social- og Sundhedsskole / Social- og Sundhedsskolen Skive, Thisted, Viborg

Læs mere her:

Dokumenter i PDF-format:
Kortlægning 2011.pdf

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden