Formål
At fremme bevægelse og fysisk aktivitet i unges hverdag med henblik på at fremme det gode læringsrum
Indhold
En række delprojekter og tiltag afviklet i perioden 2013-2014 på blandt andet ungdomsuddannelser (gymnasier og erhvervsskoler) med fokus på at integrere bevægelse i undervisningen samt aktive pauser af både lav og høj intensitet
Bevægelse i undervisningen er fagligt funderet, idet det handler om at gå fra en abstrakt til en mere konkret måde at lære på; fx ved at gå ud i skolegården for at regne antallet af tagsten på skolens tag ud. De aktive pauser består især af powerbreaks og brain breaks og er ikke nødvendigvis specifikt koblet til det faglige indhold, men bruges særligt, når eleverne fx er ved at miste koncentrationen
Målgruppe
Unge på ungdomsuddannelser i alderen 15-20 år, herunder erhvervsskoler
Omkostninger
Det er gratis at igangsætte aktiviteterne, men det kræver ofte øget forberedelsestid, når bevægelse skal implementeres i undervisningen
Hvem kan varetage aktiviteten?
Undervisere på den pågældende ungdomsuddannelse varetager integration af bevægelse i undervisningen samt aktive pauser
Evalueringsresultater og praksiserfaringer
Evalueringsrapport udgivet i 2015, der bygger på data fra konferencer samt et relateret forskningsstudie. Resultaterne herunder omhandler særligt de deltagende erhvervsskoler:
Eleverne var mest opmærksomme på bevægelsens betydning for deres koncentration, indstilling, motivation og trivsel, hvorimod lærerne i højere grad havde fokus på bevægelsens betydning for elevernes deltagelsesformer og læreproces
Aktiviteter med lav intensitet blev implementeret i alle klasser, hvorimod aktiviteter med høj intensitet stort set ikke blev implementeret
Mange elever havde ikke lyst til at svede i undervisningen, og aktiviteter med høj intensitet blev oplevet som kaotiske og en barriere for læring fremfor et bidrag. Samtidig kan bevægelse i undervisningen ifølge flere elever minde for meget om idrætsundervisning med henblik på høj intensitet, præstationsorientering og krav om teknisk kunnen, hvilket kan virke afskrækkende og demotiverende
Ifølge lærerne medførte inddragelse af bevægelse i undervisningen og udviklingen af denne undervisningspraksis et behov for mere tid til forberedelse, inspiration i forhold til indhold i undervisningen samt udvikling af praktiske, metodiske undervisningskompetencer – der var et ønske fra flere undervisere om, at planlægning og udvikling af metoden fik mere anerkendelse i praksis, samt at der blev foretaget strukturelle ændringer, som prioriterede udviklingen og samarbejdet mellem underviserne
Undervisere pegede desuden på, at det kan være en logistisk udfordring at inddrage bevægelse i undervisningen på grund af behovet for ekstra plads og lokaler
Mange lærere fandt det svært at tilrettelægge de korte pauseaktiviteter ift. undervisningens øvrige indhold
Små aktive pauser med lav intensitet i undervisningen blev overordnet oplevet positivt af eleverne – det er dog vigtigt at tydeliggøre overfor eleverne, hvad de skal, og hvordan bevægelse er koblet til faglighed, når bevægelse integreres i undervisningen
Generelt blev bevægelse i undervisningen modtaget positivt af eleverne, der generelt foretrak at komme udenfor, hvor de samtidig fik frisk luft. Elevernes udsagn peger dog på, at det var meget kontekstafhængigt, hvilke omgivelser, der appellerede til bevægelse
De undervisningsformer, der inddrog bevægelse, havde umiddelbart en positiv indflydelse på elevernes måde at deltage i uddannelsen på (deres motivation og indstilling til at gå i skole, engagement og trivsel) og deres oplevelse af koncentration og læring - derudover bidrog bevægelse i undervisningen til forståelsen af teori og abstrakte begreber og stimulerede et skabende element. Det bidrog også til, at nye relationer og venskaber opstod
Eleverne fremhævede, at bevægelse skabte glæde og en god stemning. De understregede desuden, at der i kraft af inddragelse af bevægelse opstod et tættere sammenhold eleverne imellem, og de lærte hinanden bedre at kende hvilket skabte øget empati.
Afsendere af indsatsen
Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Århus Universitet, Det Nationale Videncenter Kosmos og Undervisningsministeriet.
Læs mere her:
Dokumenter i PDF-format:
Evalueringsrapport.pdf