Gå til hovedindhold

Sundhedscafé

​Formål

At øge fokus på og viden om sundhed og sundhedsadfærd blandt erhvervsskoleelever

Indhold

En sundhedscafé på Esbjerg Social- og Sundhedsskole, der har åbent i et givent tidsrum hver uge – både før, under og efter skoletid. Skolens to sundhedsvejledere har kontor i caféen, og eleverne kan komme forbi og tale om trivsel og sundhed såsom fysisk aktivitet, trivsel, kost, stress og sundhed generelt. Den vigtigste opgave er at tage det op, som fylder i elevernes liv. I sundhedscaféen har eleverne bl.a. mulighed for at blive vejet, få målt body-age og få lagt kostplan

Målgruppe

Erhvervsskoleelever

Omkostninger

Ingen information herom 

Hvem kan varetage aktiviteten?

Sundhedsvejleder eller lignende på ungdomsuddannelser

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Der findes ingen evaluering af tiltaget, men en sundhedsvejleder fra Social- og Sundhedsskolen Esbjerg (SOSU) har belyst følgende erfaringer i et interview:

  • Sundhedscafeen er populær blandt eleverne. Nogle møder op allerede kl. 7 om morgenen for at være sikker på at få tid til en body-age måling, og cafeen er oftest proppet i åbningstiden

  • Den største udfordring har været, at lærerne i starten var uforstående over for, at eleverne måtte bruge caféen i undervisningstiden. Ledelsens opbakning i situationer som denne har været essentiel, og den har gjort, at det nu ikke er et spørgsmål om, hvorfor der arbejdes med sundhed, men at man bare gør det 

  • Det har været et stort arbejde at få eleverne til at bruge sundhedscaféen. Dette prøver skolen at imødekomme ved at bruge tid i hver klasse og lære eleverne at kende samt fortælle hvorfor sundhed er relevant i forhold til deres energi, fremtidige arbejde m.m.

Afsendere af indsatsen

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg (SOSU)

Læs mere her:

Video om sundhedscaféen (med fokus på rygestop)​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden