Gå til hovedindhold

Ung med Omtanke (UMO)

Formål

At implementere ’sunde rammer’ igennem en flerstrenget indsats for derigennem at øge sundhed blandt produktionsskoleelever og fastholde dem i uddannelse

Indhold

I regi af satspuljeprojektet ’Ung og Sund i Uddannelse (USU)’ (13 kommunale projekter, som afholdt en række forebyggende sundhedsfremmende aktiviteter for unge) blev delprojektet ’Ung med Omtanke (UMO)’ afviklet på en produktionsskole i Middelfart Kommune i perioden 2008-2011

På produktionsskolen blev der etableret en såkaldt ’lærergruppe’, som blev undervist i ’Den motiverende samtale’. Der blev derudover afholdt forskellige elevrettede aktiviteter, hvoraf følgende adresserede fysisk aktivitet:

  • Der blev nedsat et ’ungeteam’ af ressourcestærke elever, som agerer kontaktperson, skaber grundlag for netværksdannelse og fungerer som en indgang til forskellige fritidsaktiviteter. Ungeteamet blev uddannet i vejlednings- og samtaleteknikker og Den motiverende samtale og skal i samarbejde med lærergruppen tage initiativ til forskellige arrangementer

  • Der blev udarbejdet en overordnet sundhedsprofil for elever på produktionsskolen

  • Der blev etableret både frivillige og obligatoriske motionstilbud, herunder et samarbejde med fitnesscenter

  • Der blev indført obligatoriske sundhedstjek af eleverne ved forløbsstart samt arbejdet med målsætninger for elevens egen sundhed og trivsel

  • Der blev afholdt opfølgende individuelle sundhedssamtaler

  • Renovering af bygninger og udendørsarealer med fokus på øget bevægelse og trivsel

Målgruppe

Elever på produktionsskoler

Omkostninger

Økonomiske omkostninger er ikke oplyst

Hvem kan varetage aktiviteten?

Personale fra Sundhedsafdelingen i Middelfart Kommune har samarbejdet med elever og lærere på Middelfart Produktionsskole om implementeringen af sundhedskonceptet på skolen – her blev der udviklet de såkaldte lærergrupper og et ungeteam. Lærergruppen varetager samtaler med eleverne samt faciliterer de elevrettede aktiviteter, mens ungeteamet bidrager til en ung-til-ung tilgang. Endelig er der tilknyttet lokale samarbejdspartnere, herunder fitnesscenter og ungdomshus, der understøtter projektets forskellige sundhedsområder

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Der er foretaget en intern evaluering i Middelfart Kommune ed data fra tre runder af spørgeskemabesvarelser blandt eleverne. Resultaterne af sundhedsprojektet har bl.a. været: 

  • Eleverne i projektperioden i høj grad tog sundhedsprojektet til sig og oplevede det positivt, at der blev sat tydelige, sunde rammer op for deres hverdag. 

  • Halvering af fraværsprocent fra 20% til 10% i projektperioden 

  • Øget fokus på betydningen af den fælles indsats fra ledelse og personales side 

  • Markering af betydningen af inddragelse af målgruppen selv, de unge, i processen

  • Opmærksomhed på betydningen af det tværfaglige samarbejde i sundhedsindsatsen 

  • Opmærksomhed på betydningen af klare rammer for det tværfaglige samarbejde

  • Der blev i 2015 fulgt op på projektet, og status var her, at: 

    • Sundhed er forankret som kerneværdi på Middelfart Produktionsskole og gennemsyrer hele skolens dagligdag og grundlæggende politik
    • Der er fast motion for alle elever hver fredag og 1 dag om ugen fælles tur til lokalt fitnesscenter

Afsendere af indsatsen

Middelfart Kommune

Kontakt

Projektleder Sine Bovbjerg Jensen, Middelfart Kommune

E-mail: sine.bovbjergjensen@middelfart.dk

Telefon: 88 88 46 59

Læs mere her:

Nyhedsartikel om projektet

Dokumenter i PDF-format:
Overordnet projektbeskrivelse.pdf
Intern evaluering 2011.pdf
Evaluering af satspuljeprojektet.pdf

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden