Formål
At skabe opmærksomhed om sundhed og morgenmadens betydning for kroppens funktions- og indlæringsevne samt øge udbuddet af frugt og grønt i skolens kantine
Indhold
DSU er et afsluttet projekt, som blev gennemført i et samarbejde mellem Svendborg Gymnasium, Svendborg Erhvervsskole (handelsskole, teknisk skole og teknisk gymnasium) og Svendborg Produktionshøjskole i perioden 2004-2006. Projektet bestod af flere delindsatser, hvoraf følgende direkte eller indirekte adresserede kost og måltider:
Projekt Morgenmad tilbød billig eller gratis morgenmad til eleverne. Information om morgenmadens betydning blev fx videreformidlet posters på skolens og af morgenmadsambassadører gennem oplæg, hvor de iklædte sig t-shirts med skriften ”Spis morgenmad – Kickstart kroppen”
Projekt Sund Kost indeholdt flere temadage med foredrag fra en diætist, der sætter fokus på at skabe bevidsthed om sundhed. I den forbindelse modtog eleverne redskaber til at skabe information og viden om sundhed
Projekt Frugt & Grønt bestod af foredrag og workshops for alle kantinemedarbejdere og sundhedskoordinatorer og omhandler, hvordan frugt og grønt kan blive mere integreret i kantinens madudvalg. Herudover fik eleverne mulighed for at deltage i diverse events, herunder en tip-13-konkurrence om frugt og grønt med dertilhørende præmie
Kursus i politikdannelse for deltagende skolers sundhedskoordinatorer med fremlæggelse og drøftelser af skolernes respektive udkast til en sundhedsfremmepolitik med henblik på at kvalificere og justere politikken og implementere den efterfølgende
Sundheds- og trivselsundersøgelser blandt de deltagende skolers elever, som bl.a. beskriver deres livsstil, trivsel og sundhedsadfærd på en række områder
Målgruppe
Elever på ungdomsuddannelser, herunder erhvervsskoleelever
Omkostninger
Sundhedskoordinatorer, som består af mindst én udnævnt lærer fra skolen, fik tildelt 40 timer pr. skoleår i projektperioden til at varetage alle aktiviteter. Det daværende Fyns Amt dækkede 20 af disse timer, mens skolen selv dækkede de resterende timer. Herudover var det op til de enkelte skoleledelser at tildele økonomi og lærertimer i projektet, fx til en gratis morgenmadsordning
Hvem kan varetage aktiviteten?
Morgenmadsprojektet blev varetaget af skolens kantine, mens elevrådsrepræsentanter fungerede som morgenmadsambassadører. Både Sund Kost og Projekt Frugt & Grønt tilbød foredrag af diætister, men det er ikke beskrevet, om det var diætister tilknyttet skolen eller eksterne
Evalueringsresultater og praksiserfaringer
Evaluering foretaget af Center for Ungdomsforskning i 2006, baseret på kvantitative og kvalitative metoder, viser følgende overordnede fund og anbefalinger:
Eleverne har opnået en højere grad af bevidsthed om morgenmadens betydning
Morgenmad opleves som et godt og relevant tilbud, men det frister ikke eleverne, hvis det koster for meget, og generelt set var salget af morgenmad ikke stort på de skoler, der ikke tilbød gratis morgenmad. Dette kan ligeledes hænge sammen med, at eleverne oplever stort tidspres om morgenen og derfor ikke er på skolen tids nok til at kunne nå at spise morgenmad
Især opbakning fra skoleledelsen fremhæves som essentielt for sundhedskoordinatorens arbejde, og det kan med fordel overvejes, om sundhedskoordinatorerne bør deltage i eventuelle følgegruppemøder, hvor ledelsen er repræsenteret
Hovedparten af koordinatorerne udtrykker, at de har manglet faglig sparring og opkvalificering, fx i form af kurser fra amtets side. De efterlyser en ”værktøjskasse” med konkrete redskaber såsom samtaleteknikker og specifik viden om unges mistrivsel
Sundhedskoordinatorernes opgaver kan ikke løftes indenfor de berammede 40 timer årligt i projektperioden. De knappe ressourcer har desuden bevirket en overfladisk behandling af sundhedsproblemerne på skolen, fx har det ikke har været muligt at videreudvikle delprojekter, der fx havde for få tilmeldte elever
Projektet har fra start været abstrakt og svævende fremfor synligt, konkret og præcist, og det er da heller ikke alle medarbejdere, der har hørt om det: i midtvejsevalueringen var der hele 41 % lærere, der aldrig havde hørt om DSU
Et kendetegn ved de skoler, hvor sundhedspolitikkerne er blevet vellykket implementeret er, at den pågældende skoleledelse har givet stor opbakning til projektet. Dette har sikret en nemmere og hurtigere implementering
Kurset i politikdannelse blev af skolelederne oplevet som en kærkommen lejlighed til at genbesøge og præcisere skolens eksisterende politikker samt sætte større fokus på skolens generelle sundhedspolitik – derudover har kurset givet kendskab til nyttige redskaber til udvikling af en skolepolitik samt indsigt i, hvad det kræver at få vedtaget og igangsat denne
Ifølge flere ledere blev sundheds- og trivselsundersøgelsen aktivt anvendt i skolens undervisning som et springbræt til sundhedsinitiativer og til at påtænkte nye initiativer. Derudover har udfyldelsen af skemaet givet eleverne en bestyrket opfattelse af at gå på en skole, der har en holdning til deres sundhed og trivsel – projektet har således givet skolen mulighed for at profilere sig positivt overfor eleverne
Anbefalinger
Fokusér ikke på ét afgrænset indsatsområde, men arbejd i stedet med klynger og sammenhænge på tværs af sundhedsproblematikker (et problem optræder sjældent isoleret)
Udarbejd en klar skolepolitik orienteret mod at gøre arbejdet med sundhed, trivsel og livsstil til en integreret del af skolernes virke som helhed og sikre fælles fodslag blandt skolens aktører, fx ved at skabe en ramme for, hvordan arbejdet kan integreres i undervisningen
Udpeg centrale nøglepersoner på skolen, der kan være de drivende kræfter bag indsatser og fælles politikker samt at der følger ressourcer, faglig sparring og en indplacering i skolens formelle organisering med
Inddrag de unge så meget som muligt i alle faser og på alle niveauer af indsatsen, så indsatser afspejler deres ønsker og behov og dermed skaber større ejerskab
Benyt gerne ung-til-ung-metoder; særligt i relation til alkohol og rygning, hvor eleverne udviser stor modstand. Modstanden er mindre i forhold til kostrelaterede aktiviteter, men kan stadig opleves som uvelkommen voksenindblanding
Inddrag også gerne forældre og familie, som i høj grad er med til at forme unges normer, adfærd og rutiner, fx via rammer for mad i hjemmet – det anbefales dog at udvise forsigtighed for at undgå oplevelser af problematisk indblanding
Kantinen er et centralt omdrejningspunkt, der synliggør skolens holdning til sundhed og udgør en konkret ramme omkring unges kostvalg – intet tyder på, at de unge fravælger sund mad i kantinen, hvis den er attraktiv og billig
Afsendere af indsatsen
Daværende Fyns Amt i samarbejde med ungdomsuddannelserne i Svendborg
Læs mere her:
Dokumenter i PDF-format:
Ung og sund rapport.pdf