Gå til hovedindhold

Hvordan skaber vi rum til drengene?

Formål

At reducere frafald blandt unge mænd på automekanikeruddannelsen igennem indsatser tilpasset denne specifikke målgruppes behov og ønsker

Indhold

En indsats med 3 måneders varighed afprøvet i 2009 på Aarhus Tech og Erhvervsskolen Nordsjælland med fokus på fysisk aktivitet og sundere kost

På den ene skole blev et hold med stor frafaldsprocent udvalgt som idrætsklasse. De fik gratis, fælles sund morgenmad i dagens første frikvarter, som blev serveret i skolens kantine og skiftevis bestod af havregryn, A38 med mysli eller en sund bolle med ost. Derudover fik de fri frugt og vand i løbet af dagen og havde boksetræning to gange om ugen

På den anden skole blev 13 meget frafaldstruede drenge sammensat i deres egen klasse, hvor de fik tilknyttet en fast socialpædagog og bl.a. styrketrænede 3 x ugen i et lokalt træningscenter. Hver gang klassen var afsted, fik de ekstra frugt med. Yderligere blev der tilbudt en sund frokost til eleverne

Endelig blev der som en del af indsatsen foretog et sundhedsteam tre grundige sundhedsprofiler af klassen, som indeholdt måling af blodtryk, puls, vægt, fedtprocent og BMI. Desuden fik den enkelte elev vejledning i sundhed, og hvordan den enkelte kunne forbedre sig sundhedsmæssigt

Målgruppe

Unge mænd på erhvervsuddannelser med høj frafaldsprocent

Omkostninger

Økonomiske omkostninger er ikke oplyst

Hvem kan varetage aktiviteten?

Kantinen havde ansvar for at levere sund mad til eleverne, mens den respektive klasselærer havde til opgave at motivere eleverne til at spise sundt. Alle sundhedsprofiler blev udarbejdet af et professionelt sundhedsteam

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Intern evaluering fra 2010 baseret på sundhedsprofiler, interviews med elever og lærer samt spørgeskemaundersøgelser blandt elever:

  • Skolerne oplevede, at eleverne var mindre trætte og havde fået mere energi og større selvværd

  • Skolerne oplevede mindre frafald og fravær og en forbedret mødedisciplin blandt de deltagende elever

  • De deltagende elever blev bevidste om, at det krævede en anstrengelse fra dem selv, hvis de ville opnå tilfredsstillende resultater; både når det gjaldt træningsresultater og skoleresultater – dette motiverede dem til at yde en indsats

  • De deltagende skoler indførte efter projektets afslutning obligatorisk idræt to gange om ugen for alle grundforløbshold / indgik en aftale med det lokale fitnesscenter om fri fitness til alle hold på skolens idrætslinje

  • 62 % af eleverne spiste frugt og grønt hver dag ved projektstart, hvorimod 100 % af eleverne spiste frugt og grønt hver dag ved projektets afslutning

  • 17 % af eleverne drak sodavand, juice, kakao ol. hver dag ved projektstart, hvorimod 7 % af eleverne drak sodavand, juice, kakao eller lignende hver dag ved projektets afslutning

  • 33 % af eleverne spiste, hvad der svarede til 1 håndfuld slik eller 1 stk. kage hver dag ved projektstart, hvorimod 14 % af eleverne spiste tilsvarende mængde ved projektets afslutning

  • Der var ingen synlige faglige resultater, men undervisere på den ene skole kunne se tendenser på et fagligt løft blandt eleverne

Afsendere af indsatsen

Aarhus Tech, Erhvervsskolen Nordsjælland i samarbejde med Idrætsdaghøjskolen, Århus

Læs mere her:

Dokumenter i PDF-format:
Om projektet.pdf
Evaluering.pdf

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden