​Formål

At skabe trygge og sikre rammer i nattelivet, hvor kompetente voksne vejleder og griber ind over for uhensigtsmæssig adfærd samt alkohol- og narkotikaforbrug 

Indhold

Trygt Natteliv er et pilotprojekt fra 2002-05, der blev afprøvet i Holstebro Kommune med følgende elementer:

• Kursus, der forløber sig over to hverdagsaftener for bl.a. restauratører og professionelle ansat på byen restaurationer. Kursets fokus var:

• Alkohol – udskænkningspolitik og alkoholpolitik for medarbejdere på virksomheden

• Stofrådgivning – vejledning om håndtering af unge og euforiserende stoffer

• Lokale netværk, SSP og det forebyggende samarbejde, herunder præsentation af kommunens gademedarbejdere

• Problemgrupperinger i nattelivet

• Praktisk førstehjælp

• Konflikthåndtering
  

• Samarbejde med politiet, restaurationsloven m.v.
  
  

• ​Kampagnemateriale bestående af:

• Hjælpekort med relevante informationer til unge, der bevæger sig i nattelivet

• Plakater, der er synlige på udskænkningssteder og uddannelsesinstitutioner

• Fire siders avisindstik til forældre og andre borgere, der beskriver projektet Indstikket blev husstandsomdelt gratis med Holstebro Dagblad, der er den mest læste avis i området

• Jakker og T-shirts. Alle dørmænd ansat de steder, som deltager aktivt i projektet, bærer jakker med Trygt Natteliv logo, således at de unge kan se, at restaurationen er en del af samarbejdet. Samtlige kursister modtog en T-shirt

• Trygt Natteliv Certifikat til restauratører, underskrevet af byens borgmester, politimester samt Det Kriminalpræventive Råds sekretariatschef. Certifikatet hænger synligt på de udskænkningssteder, der er med i projektet, og skal fornyes hvert år

• Trygt Natteliv kursusbevis til de ansatte på restaurationerne, som gennemfører kurset, ligeledes underskrevet af byens borgmester, politimesteren og samt Det Kriminalpræventive Råds sekretariatschef

• En hjemmeside med information om projektet og de deltagende restaurationer samt links til rådgivning og anden hjælp (er lukket ned) 
  
  

• Indsats på ungdomsuddannelsesinstitutioner: En række foredrags- og debatarrangementer blandt elever med det klare mål at skabe synlighed omkring initiativet og samtidig benytte lejligheden til at få en debat om de unges adfærd, mulige faldgruber, indtryk og erfaringer fra nattelivet
  
  

Målgruppe

Selve indsatsen har til formål at hjælpe unge i alderen 15-25 år, mens projektets komponenter henvender sig til voksne omkring de unge

Omkostninger

De væsentligste udgifter bestod af afholdelse af kurser, formidling af projektet til byens borgere og synlighed i og omkring nattelivsmiljøet. Holstebro Kommune har desuden opkrævet et mindre kursusgebyr pr. deltager

Hvem kan varetage aktiviteten?

Projektet havde en arbejdsgruppe bestående af både eksterne og lokale parter; her var arbejdsgruppen konstitueret af en SSP-koordinatorer, forebyggelseskonsulent og politiinspektør samt projektledere og restauratører. Herudover blev assisterende netværk i form af SSP-udvalg, kommunens skoler, målgruppens forældre og relevante foreninger inddraget. Oplægsholderne, der varetog foredrag, kursus m.v., var kendte ansigter i kommunen – desuden deltog gademedarbejdere som en aktiv del, idet de kendte til de miljøer, hvor unge færdes. Administrationen af kurserne lå hos kommunens SSP-Koordinator

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Der blev i 2005 udgivet en afrapportering af pilotprojektet med en evaluering baseret på fokusgruppeinterviews med målgruppen, spørgeskema blandt kursister:

• Generelt udtrykker kursisterne stor begejstring for de oplæg, der indeholdt en praktisk tilgang til stoffet, fx praktisk førstehjælp, og alle kursister understreger, at de synes valg af oplæg og fokusområder var gode

• Man bør i forbindelse med tilrettelæggelsen og valg af undervisere tage højde for, at målgruppen foretrækker en tone og tilgang, der er helt nede på jorden

• Konflikthåndtering er ét af de emner, som flere gerne ville have haft mere af, særligt fremhæves det, at man skal vælge en tilgang til stoffet, der er meget konkret

• Flere understreger, at de efter kurset føler sig bedre rustet til at spotte konflikter på afstand, og føler at de bedre kan håndtere de episoder, der opstår i løbet af en aften

• Flere restauratører tilkendegiver, at det mest brugbare for dem er, at kurserne åbner mulighed for et øget samarbejde på tværs mellem restaurationerne; hvor man i fællesskab kan sørge for, at urolige og voldelige elementer holdes ude og ikke bare kan gå ind til nabobeværtningen, efter de er blevet smidt ud

• Hovedparten af kursisterne peger på, at ét af de helt synlige resultater af projektet har været en reduktion i antallet af mindreårige og en reduktion i antallet af ’kunder. der bare vil lave ballade’

• Også alle de unge fra fokusgrupperne udtrykte, at de kunne mærke en forandring i nattelivet efter projekt ’Trygt Natteliv’. Alle steder er blevet meget påpasselige med at tjekke ID, hvilket har resulteret i, at færre mindreårige lukkes ind. Derudover skal de unge betale entré om fredagen, hvilket også har medvirket til at stramme op i forhold til antallet af unge i nattelivet

• De fleste unge havde kun i meget ringe grad set det trykte materiale i form af plakater og certifikater. Flere tilkendegav, at initiativet burde være mere synligt ude på skolerne, idet det er her, de unge færdes i til dagligt. Flere unge fortæller, at deres forældre har omtalt indstikket i Dagbladet, men siger i samme omgang, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis projektet var mere synligt, og ikke bare i nattelivet

• I det hele taget oplever målgruppen Trygt Natteliv som et positivt initiativ, der er sat i værk for at sikre dem – der er ingen løftede pegefingre; bare en anmodning om, at de skal passe på sig selv, når de går ud. Hovedparten af de unge adspurgt i evalueringen havde hjælpekortet på sig

• Fra gadeplansmedarbejderen understreges det, at projekter som dette skal indeholde en konstant påmindelse både i forhold til restauratører og brugere i nattelivet, hvis man ønsker, at projektet skal have en varig karakter

• Derudover betoner gadeplansmedarbejderen, at initiativets officielle stempel har båret frugt og har været med til at etablere en fornemmelse af, at alle ”løfter i flok”. Han finder, at det er et afgørende aspekt, der har været med til at skabe fodfæste for projektet

• Erfaringen fra gadeplansmedarbejderen er desuden, at selvom det er blevet sværere for de unge at komme ind på restaurationer, har det ikke afstedkommet problemer, fx flere hærværk- eller voldsepisoder

• Holstebro Kommune og øvrige aktører arbejder fortsat med Trygt Natteliv, ligesom indsatsen er blevet udbredt til flere danske kommuner. I 2017 udtalte politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi, at ”projektet har gjort en forskel, bl.a. på antallet af voldsepisoder i nattelivet, der er faldet markant. En af forklaringerne er, at de unge ved og mærker, at restauratører, dørmand, politi, gademedarbejdere, natteravne og alle de andre i nattelivet står sammen om at skabe trygge rammer for dem”
  
  

Afsendere af indsatsen

Et partnerskab imellem Holstebro Kommune, Restauratørforeningen i Holstebro, Holstebro Politi, Det Kriminalpræventive Råd, Daværende Ringkjøbing Amt og GODA – Foreningen Gode Alkoholdninger

Kontakt

SSP-koordinator Marlene Bjørner Damgaard, Holstebro Kommune: E-mail: sspmd@holstebro.dk / Tlf: 20 97 13 59

Læs mere her:

​Trygt Natteliv - Afrapportering, 2005​.pdf