Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Alkohol

På denne side formidles viden om alkohol fra national og international forskning.

Siden præsenterer centrale tal for alkohol og forbrug blandt erhvervsskoleelever i Danmark samt resultater fra forskning om alkoholvaner og -forbrug blandt erhvervsskoleelever identificeret via en systematisk litteratursøgning – litteraturen omfatter både interventionsstudier og studier, der ser nærmere på hvilke faktorer, der er forbundet med alkoholbrug blandt erhvervsskoleelever.

Endelig kan du læse om generelle forhold af betydning for alkoholforbrug og finde anbefalinger til sundhedsfremme og forebyggelse, der gør sig gældende for alkoholbrug.​

Alkohol er én af de faktorer, som har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. 

Hvert år ses mere end 3.000 dødsfald med alkohol som enten den primære eller medvirkende dødsårsag 1 – dette svarer til ca. 6 % af alle dødsfald 1-2. Derudover er et stort alkoholforbrug helt eller delvist årsag til mere end 200 sygdomme og tilstande såsom skrumpelever, nedsat immunforsvar, nervebetændelse, søvnforstyrrelser, knogleskørhed, fosterpåvirkning og kræftsygdomme og alkohol kan øge risikoen for fx vold, depression og ulykker ​1-8. 

En kortlægning har blandt andet vist, at der i 2016 var 29.000 ekstra somatiske og 9.300 ekstra psykiatriske indlæggelser, 110.000 ekstra lægekontakter, 370.000 ekstra dage med sygefravær samt hhv. 32.000 og 10.000 tabte leveår blandt hhv. mænd og kvinder blandt danskere med højrisikoforbrug af alkohol 1.

I Danmark drak knap 16 % af den voksne befolkning i 2021 over 10 genstande i løbet af en typisk uge. Andelen er markant større blandt mænd (23 %) end blandt kvinder (knap 9 %), hvilket er et mønster, der ses i alle aldersgrupper. Den største andel, der drikker mere end 10 genstande på en typisk uge, ses blandt mænd i alderen 65-74 år (32,5 %). Blandt kvinder ses de største andele i alderen 16-24 år (14 %) og 65-74 år (knap 14 %) 9.

Såkaldt binge-drinking (rusdrikkeri, hvor der ugentligt drikkes fem eller flere genstande ved samme lejlighed) er generelt udbredt i den danske befolkning, men størst blandt de unge: i 2021 var det hhv. 20 % blandt mænd og 12,5 % blandt kvinder i alderen 16-24 år, der ugentligt drak mere end fem genstande ved samme lejlighed ​9. 

Sundhedsstyrelsen estimerer, at ca. 860.000 danskere har et storforbrug af alkohol, 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, mens ca. 140.000 danskere er afhængige af alkohol ​10-11.​​​

Der ses en såkaldt omvendt social ulighed, når der kun ses på, hvorvidt man drikker alkohol eller ej – det vil sige, at andelen, der drikker alkohol (også over 10 genstande om ugen), er størst i den veluddannede del af befolkningen. Det modsatte gør sig derimod gældende, hvis man ser på andelen af borgere med et højt alkoholindtag pr. gang i form af binge-drinking - her falder andelen i takt med, at uddannelsesniveauet stiger 12. 

Også i forhold til andelen, der ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug, ses en ulighed: i 2021 steg andelen fra knap 18 % blandt personer, der drikker mere end 10 genstande/ugentligt og har grundskole som højst gennemførte uddannelsesniveau til 31 % blandt personer, der drikker mere end 10 genstande/ugentligt med en lang videregående uddannelse 9. 

Udover uddannelse er beskæftigelse også en faktor; der er fx flere blandt arbejdsløse, førtidspensionister og personer på efterløn, som i 2017 overskred den daværende højrisikogrænse, sammenlignet med personer i beskæftigelse 13.

I systematiske gennemgange af forskningslitteratur er der fundet markant større social ulighed i alkoholrelateret dødelighed sammenlignet med den samlede dødelighed, og det ses, at personer med lav socioøkonomisk status oplever en højere grad af negative, helbredsmæssige konsekvenser af deres alkoholforbrug end personer med høj socioøkonomisk status 14-15. Forskning viser desuden, at indtag af store mængder alkohol samlet set kan forklare op til 27 % af den sociale ulighed i dødelighed. 

På trods af, at der ikke er en klar tendens i social ulighed i forbrug, er der en ulige fordeling af alkoholrelaterede skader og sygdomme, der rammer socialt skævt – dette kaldes også 'The Alcohol-harm Paradox'. Flere forskningsstudier peger på, at en del af årsagen til denne sociale ulighed måske kan forklares ved, at drikkemønstrene er forskellige, således at veluddannede drikker oftere og i moderate mængder, mens kortuddannede drikker relativt mere, når de drikker (rusdrikker) 16. 

Dette tyder på, at der er større potentiale ved at fokusere på at reducere antallet af episoder med binge-drinking end på alkoholforbrug generelt set ​15.​

Selvom danske unge drikker mindre og i en senere alder end tidligere, har danske unge stadig europarekorden i at drikke sig fulde 17-19. 

I Danmark drikker unge større mængder af alkohol end unge i andre europæiske lande, og sammenlignet med andre nordiske lande har både unge og voksne danskere det højeste alkoholforbrug, den højeste drikkefrekvens og den største andel, der drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed 18-19.

Alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse; særligt blandt unge, der begynder på gymnasium 20. De fleste unge drikker for første gang og bliver fulde for første gang, når de er 14 eller 15 år 21. 

En national undersøgelse fra 2022 22 blandt danske unge mellem 15-25 år viser, at:

  • 65% af danske unge oplevede, at deres alkoholforbrug steg, da de begyndte på en ungdomsuddannelse, hvoraf 10 % ikke havde drukket før 

  • 36 % af danske unge mener, at det kan være svært at være i sociale fællesskaber, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker alkohol

  • 49 % af unge kvinder og 41 % af unge mænd mener, at alkoholforbruget blandt unge på deres alder er for højt

  • 59 % af danske unge har oplevet, at venner har forsøgt at få dem til at drikke mere alkohol, end de have lyst til

  • 2 ud af 3 unge har oplevet, at en ven drak sig så fuld, at det gjorde festen dårligere for dem

  • Cirka 6 ud af 10 unge At det er utjekket at drikke sig for fuld

Andelen af danskere, der ugentligt binge-drikker, er størst blandt den yngste aldersgruppe på 16-24 år blandt både mænd (20 %) og kvinder (12,5 %) – til sammenligning oplyser i alt 9 % af den samlede befolkning over 16 år, at de ugentligt binge-drikker 9. Målt indenfor den seneste måned er det hhv. 54 % og 47 % af de 16-24-årige mænd og kvinder, der har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed 20.

De hyppigste årsager blandt danske unge til ikke at drikke alkohol er: 

  • Religion

  • At man ikke kan lide smagen af alkohol

  • At man ikke har lyst til alkohol

  • At man betragter alkohol som usundt

  • At ens forældre ikke giver lov til at drikke alkohol

  • At alkohol ikke interesserer den unge ​23

Særligt unge er i risiko for skadevirkninger af alkohol. Det skyldes blandt andet, at alkohol kan skade unges hjerner, som er under udvikling helt frem til 20-års-alderen. Alkohol nedsætter hukommelse og indlæringsevne, og samtidigt er unges hjerner dårligere rustet til at foretage selvkontrol og risikovurdering – derfor kommer unge lettere galt af sted, når de indtager alkohol 20, 24.

Der ses umiddelbart ingen klar sammenhæng mellem alkoholindtag og unges livstilfredshed, skoletrivsel, ensomhed, emotionelle symptomer, såkaldt ’livsmestring’ (self-efficacy) og selvværd 30.

Derimod peger forskning på, at unges brug af alkohol er forbundet med en særlig høj risiko for fx ulykker, vold og uønsket sex samt øger risikoen for alkoholproblemer senere i livet 20, ligesom der er fundet en negativ sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug og øget frafald samt lavere karaktergennemsnit 24. 

I 2018 var alkohol årsag til, at 1.722 danske unge mellem 15-24 år kom på hospitalet, oftest på grund af alkoholforgiftning (30 %) 25.  I perioden 2010-19 døde i alt 143 unge i Danmark med alkohol som hel eller delvis forklaring på dødsfaldet – det svarer til, at der hver måned dør omtrent 1 ungt menneske, hvor alkohol er den direkte eller medvirkende dødsårsag. Størstedelen af dødsfaldene forekom blandt mænd. Den hyppigste alkoholrelaterede dødsårsag er transportulykker (79 %), fulgt af forgiftning ​26.​


Det estimeres, at omkring 122.000 børn og unge mellem 0-18 år i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer 23 - I 2014 var der ca. 7 % af unge i alderen 15-25 år, der angav, at de har en forælder med alkoholproblemer 27. 

Børn og unge, der vokser op i et hjem med alkoholproblemer, oplever oftere problemer med skolegang og uddannelse, både fagligt og socialt, ligesom de også oftere oplever skoleskift 27, 28. Derudover har de 23, 27​:

  • op til 10 gange øget risiko for selv at få et alkoholproblem som voksen

  • 3,5 gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet 

  • 2 gange større risiko for at blive indlagt på grund af omsorgssvigt eller børnemishandling 

  • 8 gange større risiko for at opleve vold i hjemmet

  • 5 gange større risiko for at opleve familieopløsning 

  • 2,5 gange større risiko for at begå selvmord  

  • 2 gange større risiko for at udvikle depression

  • 1,5 gange større risiko for at udvikle emotionelle symptomer, såsom at føle sig ked af det, irritabel og nervøs​

Unge, der vokser op i et hjem med alkoholproblemer, er ikke beskyttet mod at opleve psykiske konsekvenser som følge af forældrenes drikkeri, selvom forældrene har en stor indkomst eller et højt uddannelsesniveau – dét, der ser ud til at betyde noget for de unges mentale sundhed, er altså ikke familiens sociale status, men i hvor høj grad de påvirkes af forælderens alkoholproblemer. ​​

Medmindre andet er anført, stammer nedenstående tal om alkoholbrug blandt erhvervsskoleelever fra undersøgelsen UNG19 - Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 29:​

  • I 2019 overskred 30 % af de danske erhvervsskoleelever Sundhedsstyrelsens tidligere lavrisikogrænse for alkoholindtag, mens 19 % overskred højrisikogrænsen

  • Der er en større andel af mandlige end kvindelige elever, der henholdsvis overskrider risikogrænserne for alkohol og binge-drikker 30

  • Omkring hver 8. erhvervsskoleelev (13 %) drikker aldrig alkohol – heraf ses den største andel på hovedområdet Omsorg-Sundhed-Pædagogik og blandt kvindelige elever

  • Andelen af elever, der aldrig drikker/har lavt ugentligt alkoholindtag/har lavt alkoholforbrug til fester, er størst blandt elever med forældre, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, har lav familieindkomst eller står uden for arbejdsmarkedet

  • Erhvervsskoleelever, som drikker alkohol, drikker i gennemsnit 13 genstande om ugen

  • Det er særligt de yngste erhvervsskoleelever, der drikker mange genstande om ugen: Elever i alderen 15-25 år drikker i gennemsnit 15 genstande om ugen, mens elever over 26 år i gennemsnit drikker fem genstande. 29 % af de 15-18-årige / 17 % af de 19-25-årige overskrider højrisikogrænsen

  • Omkring 75 % af danske erhvervsskoleelever er helt enige/enige i, at de får det sjovere og bliver gladere samt bliver mere udadvendte, når de drikker alkohol, mens ca. 65 % er helt enige/enige i, at de bliver mere selvsikre, og 46 % i, at de glemmer deres problemer 30

  • Det ses desuden en større andel, som har positive forventninger til alkohol, blandt elever, der drikker over højrisikogrænsen og drikker i weekenderne, end blandt de elever, der aldrig drikker i weekenderne eller drikker under højrisikogrænsen 30

  • Samlet set er der 61 % erhvervsskoleelever, som var under 16 år, da de første gang var berusede

  • Blandt erhvervsskoleelever, der drikker alkohol, er der 9 %, som angiver, at de gerne vil drikke mindre alkohol

  • Samlet set oplever 8 % af alle erhvervsskoleelever, at alkohol fylder lidt for meget eller alt for meget på deres skole – den største andel heraf ses på hovedområdet Fødevarer-Jordbrug-Oplevelser (12 %)

  • Hver 3. erhvervsskoleelev, der drikker alkohol, har oplevet at have problemer med forældre/venner i forbindelse med alkoholindtag, og 30 % har været i slagsmål: 36 % mænd og 24 % kvinder (tilsvarende er den samlede andel godt 10 % blandt gymnasieelever)

  • 30 % af de kvindelige elever og 24 % af de mandlige har haft sex i forbindelse med alkoholindtag og fortrudt bagefter

  • 53 % af de erhvervsskoleelever, der drikker over højrisikogrænsen, er sikre på, at andre unge også har et højt alkoholindtag ( > 15 genstande til fest) - derimod er det kun 29 % af de elever, der drikker under højrisikogrænsen, der mener dette 30

  • Andelen af erhvervsskoleelever, der har binge-drukket fire eller flere gange inden for de seneste 30 dage, er 20 % (mod 28 % på gymnasier), mens andelen, der vurderer, at de til fest gennemsnitligt drikker 10 genstande eller flere, er 70 % (mod 41 % på gymnasier) 30

​Under udarbejdelse

Her kan du læse om generelle forhold af betydning for alkoholbrug blandt befolkningsgrupper, der er sammenlignelige med erhvervsskoleelever – fx unge generelt eller gymnasieelever. Du kan også få viden om alment gældende forhold vedrørende alkohol og forbrug heraf, der synes at have bred evidens uanset målgruppe 

Viden med fokus på indsatser blandt erhvervsskolelever, unge/yngre voksne eller forskning relateret til andre ungdomsuddannelser er prioriteret, men i mange tilfælde er der utilstrækkelig forskning på området blandt unge, og resultater fra andre aldersgrupper er således medtaget 

Nedenstående viden kan være relevant at være opmærksom på i udviklingen af fremtidige interventioner, men omhandler altså ikke specifikt erhvervsskoleelever. Der kan være usikkerhed om overførbarheden af viden, og resultater skal derfor 'oversættes' og tilpasses denne målgruppe før anvendelse


FORÆLDRES BETYDNING

Forældres holdninger til deres børns alkoholforbrug og reglerne herfor har afgørende betydning for, hvornår unge begynder at drikke, og for hvor meget de drikker 31. Det er fx påvist, at børn af forældre med klare holdninger til alkohol, og som ikke mener, at deres børn skal drikke meget, drikker mindre i ungdomsårene end børn af forældre uden klare holdninger 32-33. Der er også nogen dokumentation for, at unge drikker mindre, hvis deres forældre laver regler for, hvor meget de må drikke, hvilket dansk forskning også har peget på vigtigheden af 33-35.

Forskning viser ligeledes, at forældre tjener som et forbillede i forhold til alkoholforbrug 36, og at unge af forældre med et stort alkoholforbrug drikker mere end unge af forældre med et lavt/ moderat alkoholforbrug 37-38. Derudover ses, at unge, der får udskænket alkohol af deres forældre, har større risiko for at binge-drikke i ungdomsårene, end unge, der ikke får alkohol hjemme 39.

Flere studier viser, at danske forældre er splittede i forhold til at sætte rammer for deres børns alkoholforbrug – dette bunder formentlig både i et relativt højt forbrug hos dem selv samt en accept af unges medbestemmelse 40. Flere danske alkoholforskere påpeger i den forbindelse, at unges alkoholkultur ikke nødvendigvis kan ses som et oprør imod voksnes alkoholadfærd, men at der derimod er tale om sammenfaldende kulturer, hvor voksnes eget beruselsesorienterede alkoholindtag er med til at påvirke, at de måske ikke ønsker at sætte regler op for unges alkoholvaner eller i hvert fald virker mindre overbevisende, når de gør 41. Nyere dansk forskning fra 2019 peger imidlertid på, at størstedelen af forældre med børn på 11-17 år har oplevet, at de har indflydelse på deres barns forbrug, og at de har gjort noget aktivt for at påvirke deres barns alkoholforbrug ​42.


UNGES ALKOHOLKULTUR

Alkoholkulturen i Danmark blandt unge er i overvejende grad en beruselseskultur, dvs. en kultur hvor man drikker alkohol ved specifikke lejligheder og i sociale sammenhænge med henblik på at opnå en ’virkning’, fx at blive fuld 24, 43. Der behøver ikke være sammenfald mellem en alkoholkultur, hvor der i gennemsnit drikkes meget, og en decideret fuldskabskultur 44-45, men en række studier fra Danmark bekræfter, at det kontrollerede tab af kontrol, som alkoholrusen medfører, er centralt for mange unge, ligesom nationale målinger viser, at de er tilbøjelige til at drikke mange genstande, når de drikker 46-48.

Blandt unge anvendes alkohol som en måde at fremstille sig selv som en ’rigtig’ ung i modsætningen til én, der er mere barn – at drikke alkohol bliver således et tegn på modenhed. Alkohol er således ikke alene integrerende inden for gruppen, som drikker sammen, men er også med til at danne forskelle mellem grupper af unge 24, 49, 50. 

Endelig er der tale om en kultur, hvor de positive konsekvenser af alkoholen fremhæves blandt unge såvel som voksne 51. Mange unge oplever fx sig selv som mere omgængelige og sjove, når de drikker alkohol, og en nylig måling fra 2019 viser, at 86 % af danske 16-årige begrunder deres alkoholforbrug med, at ”det er sjovt” og 79 % med, at ”det gør festen bedre” 52. Forskning viser også, at danskere til gengæld generelt har vanskeligt ved at tale om de negative sider forbundet med at drikke alkohol. Dette forhold viser sig bl.a. ved, at vi er tilbøjelige til at italesætte alkoholens negative konsekvenser som et individuelt problem ​24, 51, 53.


ALKOHOLENS SOCIALE FUNKTION

Danske unge drikker typisk gruppeorienteret, og meget få drikker alene. Både dansk og international forskning viser, at alkohol har en betydning for venskabsrelationerne mellem unge, fordi man både opbygger og bekræfter venskaber ved at drikke sammen 43, 54. Ganske ofte opstår en selvforstærkende tendens, hvor man samtidig bekræfter en positiv betydning af alkohol 55-56. Når alkohol derved bliver central i venskabsgruppen, så bliver den samtidig en bærende aktivitet for sammenholdet i gruppen – der opstår en proces, hvor noget bliver sjovt, fordi det bruges blandt venner, samtidig med at det cementerer vennegruppen i sig selv 24. 

Litteraturen viser derved, at det er vigtigt ikke alene at fokusere på, hvad alkohol gør ved kroppen, men også på, hvordan alkohol er med til at konstituere sociale relationer – dette understreger ligeledes, at selvom rusen ved alkohol er vigtigt, er den ikke nødvendigvis det vigtigste for unge pga. det stærke inkluderende aspekt 57-59.

Sammenknytningen mellem venner og alkohol gør, at det kan være svært for unge at vælge alkohol fra, fordi de dermed vælger en del af deres sociale miljø fra. Nogle studier viser desuden en tendens til, at når alkoholforbruget i en ungeårgang eller gruppe bliver mindre, kan det bidrage til en accelererende effekt, fordi alkoholen ikke længere bliver bærende for relationer – herved vil det formentlig være lettere for flere at drikke mindre 24, 50, 60.


SOCIAL PEJLING, SOCIALE OVERDRIVELSER OG FLERTALSMISFORSTÅELSER

Sociale overdrivelser er tilfælde, hvor en ung tror, at der er flere unge, der mener eller gør bestemte ting – fx drikker alkohol – end det faktisk er tilfældet. En flertalsmisforståelse er derimod tilfælde, hvor en ung tror, at de fleste andre unge mener eller gør bestemte ting, men i virkeligheden er det faktisk de færreste unge, der mener/gør det. I begge tilfælde bruges såkaldt ’social pejling’ ofte i et forsøg på at korrigere unges sociale misforståelser med det formål at nedbringe et oplevet forventningspres fra omgivelserne, som kan få den unge til at handle i modstrid med egne ønsker 61, fx i forhold til alkoholindtag.

Indsatser med fokus på social pejling er relativt udbredte i Danmark 62, men der er kun få undersøgelser af effekten af social pejling i relation til alkohol. Anden forskning viser imidlertid, at der er forhøjet risiko for, at unge selv drikker alkohol, hvis de overvurderer andres alkoholforbrug eller tror, at jævnaldrende synes, at det er i orden at drikke 63 – sådanne forestillinger er derved med til at fastholde en kultur, hvor dét at drikke ikke bare er accepteret, men også forventet 50. Et dansk studie fra 2021 viser fx, at 59 % af de 15-25-årige har oplevet, at venner/veninder har forsøgt at presse dem til at drikke mere alkohol, end de selv havde lyst til 22. 

To nylige studier blandt unge med fokus på bl.a. sociale overdrivelser og sammenligning af individets alkoholforbrug med gennemsnittet i klassen har vist en reduktion i andelen af unge, der overvurderer forekomsten af binge-drinking blandt jævnaldrende samt i alkoholindtaget blandt eleverne 64-66. Selvom effekterne ikke var store, tyder det på, at det kan være forebyggende at vise unge, hvordan deres normer ser ud for at gøre dem mere bevidste om hvilke forventninger, de anser for værende gængse 24. 

I arbejdet med social pejling og flertalsmisforståelser er det vigtigt at være opmærksom på, at jo mere ulige alkoholforbruget er fordelt i fx en skoleklasse, jo mindre vil effekten af interventionen være, idet de elever, der drikker mindst, således bliver opmærksomme på, at de drikker mindre end gennemsnittet – dette kan potentielt have den negative virkning, at de begynder at drikke mere 67.​


UNG-TIL-UNG-INDSATSER

Forskning tyder på, at indsatser, hvor unge kommunikerer med jævnaldrende eller yngre unge omkring forebyggelse af alkoholindtag (fx i form af undervisning eller uformelle samtaler), kan have en positiv effekt. Dette begrundes med, at unge dels lærer af hinanden, og dels at det kan have en større effekt at få et budskab leveret af jævnaldrende, man kan identificere sig med, fremfor voksne, der kan fremstå bedrevidende og umyndiggørende 24. 

Dokumentationen for den positive effekt er moderat, men en systematisk forskningsgennemgang fra 2016 91, som inkluderede 17 studier, der har evalueret ung-til-ung-indsatser blandt 11-21-årige, fandt en reduktion i unges alkoholforbrug takket være brugen af ung-til-ung-indsatser.​


ALKOHOLPOLITIKKER PÅ UDDANNELSESINSTITUTIONER

Der er fortsat svag dokumentation for effekten af strammere alkoholpolitik på ungdomsuddannelser. Ifølge WHO halter Danmark gevaldigt bagud, når det kommer til at mindske tilgængeligheden af alkohol, herunder etablering af alkoholfrie miljøer og salgsrestriktioner 68– imidlertid er det set de seneste år, at flere uddannelser har indført en alkoholpolitik, fx i form af alkoholfrie introture, begrænsninger af salg af stærk spiritus til skolefester eller regler om hjemsendelse, hvis en ung er for beruset. Disse tiltag er endnu ikke evaluerede, og det er derfor ikke muligt at vurdere dokumentation og effekt på nuværende tidspunkt – tiltagene må dog forventes at have god effekt, da formålet er at påvirke normer og tilgængelighed 24. 

Fokus i en god lokal alkoholpolitik bør være på at sikre fælles rammer og normer for elevernes alkoholforbrug på uddannelsen samt ansvarlig udskænkning. Med fordel kan der arbejdes på at sikre ensartethed af politikken på tværs af uddannelsesinstitutioner indenfor et geografisk område som fx en kommune 69.


SKOLEBASEREDE FOREBYGGELSESPROGRAMMER MÅLRETTET ALKOHOL

Der foreligger moderat dokumentation for, at forebyggelsesindsatser i uddannelsesregi har positiv effekt på elevers alkoholindtag. Hér er der især tale om undervisning, der er dialogbaseret og har fokus på udvikling af sociale kompetencer samt kommunikation og problemløsning 69. Derudover ses det, at effekten af indsatser på unges alkoholforbrug varierer inden for forskellige aldersgrupper 70. 

For aldersgruppen 16-21 år tyder det på, at indsatser med nedenstående elementer kan bidrage til at reducere deres alkoholforbrug ​38, 71:

  • Personlig feedback på alkoholforbrug ift. gennemsnittet

  • Målrettet træning af selvkontrol 

  • Strategier til at moderere sit alkoholforbrug

  • Personlige målsætninger

  • Øvelser i at afslå alkohol

  • Oplysning om negative konsekvenser

  • Identifikation af risikable situationer

  • Involvering af forældre i den skolebaserede indsats; særligt i form af målrettet information og kompetenceudvikling til forældrene, familiekommunikation og klare regler i hjemmet for alkoholbrug 72-73​


MULTIKOMPONENTE INDSATSER

Der synes at være moderat dokumentation for, at et stort og skadeligt alkoholforbrug blandt unge kan forebygges ved at benytte flere forskellige indsatskomponenter (fx undervisning og ændring af strukturelle forhold) og sætte ind på ét eller flere niveauer på forskellige arenaer samtidigt (fx på uddannelsessted, kommunalt og i hjemmet) – såkaldte multikomponente indsatser 71, 74. 

Mange danske uddannelsesinstitutioner arbejder formentligt allerede multikomponent med alkoholforebyggelse, men der mangler generelt gode evalueringer af tiltagene, så dokumentationsgrad og effekt kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. 

Et eksempel på en effektiv og omfattende nationalstrategisk multikomponent indsats er den såkaldte ’Islandske model’, der har til formål at ændre miljøet og omstændighederne for de unge, så de vælger sundere alternativer 24, 75. Modellen kombinerer forbud mod cigaret- og alkoholreklamer, udvidede fritidstilbud til unge samt økonomisk støtte hertil, en stigning i den tid, forældre tilbringer med deres børn, og forbud mod at unge mellem 13-16 år er ude efter kl. 22 uden voksenopsyn. I Island er antallet af 15-16-årige, der havde drukket alkohol inden for den seneste måned, faldet fra 42 % i 1998 til 5 % 24.​


BEGRÆNSNING AF TILGÆNGELIGHED

Der er god dokumentation for, at en begrænsning af tilgængeligheden af alkohol er effektiv i forhold til at reducere alkoholforbruget hos befolkningen bredt set. WHO har vurderet, at tilgængeligheden af alkohol i Danmark er blandt de højeste i Europa; bl.a. er aldersgrænsen på 16 år for alkohol under 16,5% én af de laveste samtidig med, at alkohol generelt er billigt at købe 68. I 2021 gik 65 % af danskerne over 18 år ind for at hæve aldersgrænsen til 18 år, uanset alkoholprocent; kun 15 % var imod 76.

Lande med høje aldersgrænser for salg af alkohol (såfremt de håndhæves vel at mærke 31) samt lande med høje priser på alkohol, har færre børn og unge, der drikker alkohol 77-80 – prisen kan reguleres på forskellig vis, fx ved at begrænse ’Happy Hour’ med tilbud på alkohol. Unge er særligt følsomme overfor priser på alkohol, og det er veldokumenteret, at højere priser på alkohol kan sænke alkoholforbruget og dermed muligvis reducere de skadelige effekter af alkohol i særlig grad blandt børn og unge 81.

Omkring 95 % af de danske 15-16-årige vurderer, at det er let at skaffe alkohol 82. I Danmark føres der kun begrænset kontrol med, om fx detailhandlen overholder aldersgrænserne for salg af alkohol 24, og en undersøgelse fra 2017 viser fx, at 39% af 15-18- årige inden for det seneste år havde købt alkohol, som de ikke var gamle nok til at købe 83. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2016 kun blev udstedt ti bøder for salg af alkohol til unge under 16 år 84.

Der er moderat dokumentation for, at begrænsninger i antallet af salgssteder og de tidspunkter, hvorpå man kan købe alkohol, kan reducere alkoholforbruget blandt både børn, unge og voksne. På dette område findes der dog kun få undersøgelser, der er svært sammenlignelige, men generelt er det vist, at indførelsen af restriktioner for tilgængelighed får forbruget til at falde 85.​


KAMPAGNER

Massemediekampagner – såsom tv-spots, reklamesøjler og indlæg på sociale medier med informationer og budskaber om at drikke mindre, som er målrettet unge og/eller deres forældre – kan muligvis være effektive til at øge viden om alkohols skadelige virkninger og til at ændre unge og deres forældres holdninger til, hvor meget det er acceptabelt at drikke 24. 

Selvom øget viden eller ændrede holdninger ofte er det første skridt i en adfærdsændring, er det dog ikke ensbetydende med, at det fører til en faktisk adfærdsændring. Der er kun svag dokumentation for, at massemediekampagner alene kan reducere unges alkoholforbrug 86, hvilket ligger i tråd med studier af kampagneeffekter på andre områder (fx rygning), der viser, at det er nødvendigt at supplere med andre indsatser på flere niveauer.​


MARKEDSFØRING AF ALKOHOL TIL UNGE

Forskningsgennemgange viser, at der er moderat dokumentation for, at eksponeringen for alkoholreklamer kan øge alkoholforbruget blandt unge – fx kan det ses, at børn og unge, der udsættes for mange alkoholreklamer, begynder at drikke tidligere end dem, der ikke gør, og dem, der allerede er startet med at drikke, drikker mere 38, 87, 88. Effekterne af studier, der reducerer markedsføring af alkohol, er generelt svage til moderate, men fordi de når en stor del af målgruppen, kan de alligevel være relevante og omkostningseffektive 24.

Markedsføringslovgivningen i Danmark er blandt de svageste i Europa til at beskytte bl.a. unge mod alkoholreklamer 24. Udover at markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år ikke må indeholde omtale af, billeder af, eller henvisninger til alkohol, er der udelukkende tale om frivillige, etiske retningslinjer for alkoholmarkedsføring – en overtrædelse heraf medfører en påtale i Danmark, hvorimod man i fx Sverige har store bødestraffe 86. 

En dansk rapport fra 2016 fremhæver, at de frivillige retningslinjer ikke har været effektive, idet studiet viste, at alkoholmarkedsføring fandt sted på ca. 2/3 af de danske gymnasier via sociale medier, hvor der bl.a. blev opfordret til druk og reklameret for drikkelege og billig alkohol 89.


INDSATSER MÅLRETTET UNGE MED ET PROBLEMATISK ELLER SKADELIGT ALKOHOLFORBRUG

Størstedelen af evaluerede alkoholindsatser knytter sig til generel forebyggelse, og der mangler således generelt indsatser, der henvender sig til unge med et problematisk eller skadeligt forbrug af alkohol 24. Man bør derfor først og fremmest prøve at identificere unge med et højrisikoforbrug, hvorefter det er muligt at udarbejde indsatser, der er rettet specifikt til dem. 

Der er dokumentation for, at korttidsindsatser (defineret som 1-5 sessioner/kontakter) kan reducere alkoholforbrug og alkoholrelaterede problemer blandt unge (11-30 år) med et højrisikoforbrug. Studier tyder på, at visse metoder og komponenter (fx ”motivation interviewing” og ”goal-setting exercises”) er særligt effektive; både overfor unge med højrisikoforbrug og andre unge ​90.​


  1. Eriksen, L., Davidsen, M., Jensen, H. A. R., Ryd, J. T., Strøbæk, L., White, E. D., et al. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. København: Statens Institut for Folkesund, SDU, for Sundhedsstyrelsen.

  2. Eliasen, M., Becker, U., Grønbæk, M., Juel, K. & Tolstrup, J. S. (2014). Alcohol-attributable and alcohol-preventable mortality in Denmark: an analysis of which intake levels contribute most to alcohol’s harmful and beneficial efects. Eur J Epidemiol; 29: 15-26.

  3. World Health Organization (2018). Global status report on alcohol and health. Genève: World Health Organization.

  4. Becker, U. (2016). Alkoholrelaterede somatiske skader. I: Becker U, Tolstrup JS, red. Alkohol - brug, konsekvenser og behandling. 1. udgave, 1. Oplag. København: Munksgaard.

  5. Scoccianti, C., Cecchini, M., Anderson, A. S., Berrino, F., Boutron-Ruault, M. C., et al. (2016). European Code against Cancer 4th Edition: Alcohol drinking and cancer. Cancer Epidemiol; 45: 181-8.

  6. Rehm, J., Baliunas, D., Borges, G. L. G., Graham, K., Irving, H., et al. (2010). The relation between diferent dimensions of alcohol consumption and burden of disease: an overview. Addiction; 105: 817-43.

  7. Lassen, T. H., Petersen, M. N. S., Hviid, S. S., Jespersgaard, N., Bjerregaard, P., Grønbæk, M. K., Tolstrup, J. S., Becker, U. (2020). Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser – en systematisk litteraturgennemgang af nyeste evidens. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

  8. Møller, H., Damm, M. & Laursen, B. (2012). Ulykker i Danmark 1990-2009. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

  9. Sundhedsstyrelsen (2022). Danskernes sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2021. Lokaliseret på https://sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx 

  10. Sundhedsstyrelsen (2019). Nøgletal om alkohol. Lokaliseret på https://sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Alkohol/Fakta-om-alkohol/Noegletal-om-alkohol 

  11. Hvidtfeldt, U. A., Hansen, A. B. G., Grønbæk, M. & Tolstrup, J. S. (2008). Alkoholforbrug i Danmark: Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 1-33.

  12. Grittner, U., Kuntsche, S., Gmel, G. & Bloomfeld, K. (2012). Alcohol consumption and social inequality at the individual and country levels – results from an international study. Eur J Public Health; 23: 332-9.

  13. Sundhedsstyrelsen. (2018). Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Lokaliseret på https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Nationale-Sundhedsprofil2017.ashx?sc_lang=da&hash=E3510C2C5B93D64BAD8DACB005FFEC55 

  14. Probst, C., Roerecke, M., Behrendt, S. & Rehm, J. (2014). Socioeconomic differences in alcohol-attributable mortality compared with all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis. Int J Epidemiol; 43: 1314-27.

  15. Probst, C., Kilian, C., Sanchez, S., Lange, S. & Rehm, J. (2020). The role of alcohol use and drinking patterns in socioeconomic inequalities in mortality: a systematic review. Lancet Public Health; 5: e324-32. 15.

  16. Tolstrup, J. (2022). Lad ikke alkohol blive den blinde vinkel i ulighed i sundhed. Lokaliseret på https://www.foa.dk/global/news/debatindlaeg/2022/juni/lad-ikke-alkohol-blive-den-blinde-vinkel-i-ulighed-i-sundhed

  17. Eurostat. Statistics explained: Alcohol consumption statistics: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index. php?title=Alcohol_consumption_statistics#General_overview 

  18. OECD. (2021). Alcohol consumption (indicator). Lokaliseret på https://data.oecd.org/healthrisk/alcohol-consumption.htm

  19. EMCDDA and The ESPAD Group. (2020). The European School Project on Alcohol and Other Drugs. ESPAD Report 2019. Luxembourg: Publications Office of the European Union.

  20. Sundhedsstyrelsen. (2022). Unges alkoholforbrug. Lokaliseret på https://sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Alkohol/Fakta-om-alkohol/Unges-alkoholforbrug 

  21. Rasmussen, M., Kierkegaard, L., Rosenwein, S. V., Holstein, B. E., Damsgaard, M. T., & Due, P. (2019). Skolebørnsundersøgelsen 2018: Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark. Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed.

  22. Hansen, S., Lundgaard, P. & Christensen, A. (2022). Unges alkoholvaner i Danmark 2021, Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens indsats 'Fuld af Liv’.

  23. ​Sundhedsstyrelsen. (2015). Alkoholstatistik 2015. Nationale data, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

  24. Tolstrup, J., Demant, J., Grønbæk, M., Møller, S. P., Pedersen, M. U. & Pisinger, V. (2019). Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten. København: Vidensråd for Forebyggelse: 1-124.

  25. Sundhedsdatastyrelsen. (2020). Flere unge ender på hospitalet på grund af alkohol. Lokaliseret på https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2020/unge_og_alkohol_271020

  26. Hviid, S., Holst, C., Becker, U. & Tolstrup J. (2021). Alkoholrelaterede dødsfald blandt 15-25-årige 2010-2019, Statens Institut for Folkesundhed, 2021.

  27. Pisinger, V. S. C. & Tolstrup, J. S. (2022). Are emotional symptoms and depression among young people with parental alcohol problems modified by socioeconomic position?. Eur Child Adolesc Psychiatry 31, 747–755. https://doi.org/10.1007/s00787-020-01716-z 

  28. Lindgaard, H. (2008). Familier med alkoholproblemer og deres børn - en sammenfatning. Arbejdsnotat TUBA Danmark.

  29. Ringgaard, L., Heinze, C., Andersen, N., Hansen, G., Hjort, A. & Klinker, C. (2020). Ung19 – Sundhed og trivsel erhvervsuddannelser 2019. Hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse, og Steno Diabetes Center Copenhagen. Copenhagen, Denmark.

  30. Bramming, M, Møller, S. P., Pisinger, V., Christensen, A. I. & Tolstrup, J. S. (2018). Alkohol blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever – Alkoholvaner, alkoholkultur og trivsel. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

  31. Pape, H., Rossow, I. & Brunborg, G. S. (2018). Adolescents drink less: How, who and why? A review of the recent research literature. Drug Alcohol Rev;37:S98-S114.

  32. Christensen, A. S., Behrens, C. L., Schiøth, C., et al. (2016). Forældres betydning for deres børns alkoholforbrug- en systematisk litteraturgennemgang. Kræftens Bekæmpelse.

  33. Ryan, S. M., Jorm, A. F. & Lubman, D. I. (2010). Parenting factors associated with reduced adolescent alcohol use: a systematic review of longitudinal studies. Aust N Z J Psychiatry;44:774-83

  34. Järvinen, M. & Østergaard, J. (2009). Governing adolescent drinking. Youth Soc;40:377-402.

  35. Østergaard, J., Järvinen, M. & Andreasen, A. G. (2018). A matter of rules? A longitudinal study of parents’ influence on young people’s drinking trajectories' Eur Addict Res;24:206-15.

  36. Botvin, G. J. & Griffin, K. W. (2004). Life skills training: Empirical findings and future directions. J Prim Prev;25:211-32

  37. Bendtsen, P., Damsgaard, M. T., Tolstrup, J. S. et al. (2013). Adolescent alcohol use reflects community-level alcohol consumption irrespective of parental drinking. J Adolesc Health;53:368-73

  38. Hingson, R. & White, A. (2014). New research findings since the 2007 Surgeon General’s call to action to prevent and reduce underage drinking: A review. J Stud Alcohol Drugs;75:158-69

  39. Kaynak, Ö., Winters, K. C., Cacciola, J. et al. (2014). Providing alcohol for underage youth: what messages should we be sending parents? J Stud Alcohol Drugs;75:590-605

  40. Elmeland, K. & Kolind, T. (2012). ‘Why don’t they just do what we tell them?’ Different alcohol prevention discourses in Denmark. YOUNG ;20:177-97

  41. Demant, J. & Ravn, S. (2013). Communicating trust between parents and their children: A case study of adolescents’ alcohol use in Denmark. J Adolesc Res ;28:325-47

  42. Mahler Sørensen, M. L., Sommer, N., Christensen, A. S. et al. (2015). Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba).

  43. Demant, J. & Østergaard, J. (2007). Partying as everyday life: Investigations of teenagers’ leisure life. J Youth Stud ;10:517-37

  44. Parker, H., Aldridge, J. & Measham, F. (1998). Illegal leisure: The normalization of adolescent recreational drug use. Routledge.

  45. Järvinen, M., Gundelach, P. (2006). Unge, fester og alkohol. Akademisk Forlag.

  46. Measham, F. & Østergaard, J. (2009). The public face of binge drinking: British and Danish young women, recent trends in alcohol consumption and the European binge drinking debate. Probation J;56:415-34

  47. Østergaard, J. (2007). Mind the gender gap! Nord Stud Alcohol Drugs ;24:127-48

  48. Østergaard J. (2009). Learning to become an alcohol user: Adolescents taking risks and parents living with uncertainty, Addict Res Ther;1730-53

  49. Demant, J. & Jærvinen, M. (2006). Constructing maturity through alcohol experience. Focus growith teenagers. Addict Res Ther 2006;14:589-602

  50. Neighbors, C., Lee, C. M., Lewis, M. A. et al. (2007). Are social norms the best predictor of outcomes among heavy-drinking college students? J Stud Alcohol Drugs ;68:556-65

  51. Elmeland, K. & Villumsen, S. (2007). Udviklingen i danskernes holdninger til alkoholforbrug og alkoholpolitiske spørgsmål. Nord Stud Alcohol Drugs ;24:5-22

  52. Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD). (2019). Rusmiddeladfærd blandt skoleelever i 9. klasse i Danmark og udviklingen siden 1995, Sundhedsstyrelsen.

  53. Bogren, A. (2017). ‘Alcohol short-circuits important part of the brain’: Swedish newspaper representations of biomedical alcohol research. Addict Res Theory ;25:177-87

  54. Tutenges, S. & Sandberg, S. (2013). Intoxicating stories: The characteristics, contexts and implications of drinking stories among Danish youth. Int J Drug Policy ;24:538-44

  55. MacLean, S. (2016). Alcohol and the constitution of friendship for young adults. Sociology;50:93-108

  56. MacArthur, G. J., Jacob, N., Pound, P. et al. (2017). Among friends: a qualitative exploration of the role of peers in young people's alcohol use using Bourdieu's concepts of habitus, field and capital. Sociol Health Illn;39:30-46

  57. Beccaria, F. & Sande, A. (2003). Drinking games and rite if life projects. Young;11:99-119

  58. Rolando, S., Beccaria, F., Tigerstedt, C. et al. (2012). First drink: What does it mean? The alcohol socialization process in different drinking cultures. Drugs;19:201-12

  59. Lindsay, J., Harrison, L., Advocat, J. et al. (2009). It's my time to shine: young Australians reflect on past, present and imagined future alcohol consumption Youth Stud Aus;28:44-51

  60. Nordic Welfare Centre. (2019). What's new about adolescent drinking in the Nordic countries? A report on Nordic studies of adolescent drinking habits in 2000-2018. Nordic Welfare Centre.

  61. Hansen, S. M. R. (2020). Social Pejling. Socialstyrelsen. Lokaliseret på https://vidensportal.dk/temaer/ungdomskriminalitet/indsatser/social-pejling

  62. Balvig, F. & Holmberg, L. (2014). Normer og sociale misforståelser. In: Balvig F, Holmberg L, red. Flamingoeffekten: Sociale overdrivelser og social pejling. København: Djøf Forlag.

  63. Vallentin-Holbech, L., Rasmussen, B. & Stock, C. (2017). Are perceptions of social norms regarding peer alcohol and other drug use associated with personal use in Danish adolescents? Scand J Public Health;45:757-64.

  64. Bewick, B. M., Trusler, K., Mulhern, B. et al. (2008). The feasibility and effectiveness of a web-based personalised feedback and social norms alcohol intervention in UK university students: a randomised control trial. Addict Behav;33:1192-8

  65. Bhochhibhoya, A., Hayes, L., Branscum, P. et al. (2015). The use of the internet for prevention of binge drinking among the college population: a systematic review of evidence. Alcohol Alcohol;50:526-35

  66. Vallentin-Holbech, L., Rasmussen, B. M., Stock, C. (2018). Effects of the social norms intervention The GOOD Life on norm perceptions, binge drinking and alcohol-related harms: A cluster-randomised controlled trial. Prev Med Rep;12:304-11

  67. Schultz, P. W., Nolan, J. M., Cialdini, R. B. et al. (2007). The constructive, destructive, and reconstructive power of social norms. Psychol Sci;18:429-34

  68. Shield, K. D., Rylett, M. & Rehm, J. (2016). Public health successes and missed opportunities: trends in alcohol consumption and attributable mortality in the WHO European region, 1990-2014. World Health Organization, Regional Office for Europe.

  69. Sundhedsstyrelsen. (2018). Forebyggelsespakke – Alkohol. ISBN: 978-87-7104-974-9

  70. Onrust, S. A., Otten, R., Lammers, J. et al. (2016). Schoolbased programmes to reduce and prevent substance use in different age groups: What works for whom? Systematic review and meta-regression analysis. Clin Psychol Rev;44:45-59

  71. Das, J. K., Salam, R. A., Arshad, A. et al. (2016). Interventions for adolescent substance abuse: An overview of systematic reviews. J Adolesc Health Health;59:S61-75

  72. Cairns, G. et al. (2014). Combining school and family alcohol education: A systematic review of the evidence. Health Education; 114, 451-472

  73. Foxcroft, D. R. & Tsertsvadze, A. (2011). Universal family-based prevention programs for alcohol misuse in young people. The Cochrane database of systematic reviews; CD009308

  74. Foxcroft, D. R. & Tsertsvadze, A. (2011). Universal multi-component prevention programs for alcohol misuse in young people. Cochrane Database Syst Rev;(9):CD009307

  75. Sigfúsdóttir, I. D., Thorlindsson, T., Kristjánsson, Á. L., et al. (2009). Substance use prevention for adolescents: the Icelandic model. Health Promot Int;24:16-25.50

  76. Behrens, C. L. (2021). Vælgerne støtter 18-års aldersgrænse for køb af alkohol uanset politisk ståsted. Kræftens Bekæmpelse. Lokaliseret på https://www.cancer.dk/nyheder/vaelgerne-stoetter-18-aars-aldersgraense-for-koeb-af-alkohol-uanset-politisk-staasted/

  77. Anderson, P., Chisholm, D. & Fuhr, D. C. (2009). Effectiveness and cost-effectiveness of policies and programmes to reduce the harm caused by alcohol. Lancet;373:2234-46.

  78. Wagenaar, A. C. & Toomey, T. L. (2002). Effects of minimum drinking age laws: review and analyses of the literature from 1960 to 2000. J Stud Alcohol;14:206-25

  79. Martineau, F., Tyner, E., Lorenc, T. et al. (2013). Population-level interventions to reduce alcohol-related harm: an overview of systematic reviews. Prev Med;57:278-96

  80. Wagenaar, A. C., Salois, M. J. & Komro, K. A. (2009). Effects of beverage alcohol price and tax levels on drinking: a meta‐analysis of 1003 estimates from 112 studies. Addiction;104:179-90

  81. Toumbourou, J. W., Stockwell, T., Neighbors, C., et al. (2007). Interventions to reduce harm associated with adolescent substance use. Lancet;369:1391-401

  82. Kraus, L. & Nociar, A. (2016). ESPAD Report 2015: results from the European school survey project on alcohol and other drugs. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction.

  83. Christensen, A. S. P., Behrens, C. L., Hansen, L., et al. (2018). Unges alkoholvaner i Danmark 2017 – en kortlægning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba).

  84. Særligt udtræk fra Kriminalstatistikken fra Danmarks Statistik. Overtrædelsesart: Love vedr. spil, bevilling, næring. Overtrædelsesart, detaljeret; Alkohol, salg til unge under 16 år. 2016

  85. Babor, T., Babor, T. F., Caetano, R. et al. (2010). Alcohol: no ordinary commodity: research and public policy. Oxford University Press.

  86. Grønbæk, M. (2016). Forebyggelse. I: Tolstrup JS, Becker U, red. Alkohol - brug, konsekvenser og behandling. 1. København: Munksgaard:207-18

  87. Anderson, P., De Bruijn, A., Angus, K., et al. (2009). Impact of alcohol advertising and media exposure on adolescent alcohol use: a systematic review of longitudinal studies. Alcohol Alcohol;44:229-43

  88. Smith, L. A. & Foxcroft, D. R. (2009). The effect of alcohol advertising, marketing and portrayal on drinking behaviour in young people: systematic review of prospective cohort studies. BMC Pub Health;9:51

  89. Alkohol og Samfund (2016). Gymnasiet som party provider - Gymnasiers alkoholmarkedsføring på de sociale medier. 

  90. Tanner-Smith, E. E., Lipsey, M. (2016). Brief Alcohol Interventions for Adolescents and Young Adults: A Systematic Review and Meta-analysis. J Subst Abuse Treat. 2015 April ; 51: 1–18. doi:10.1016/j.jsat.2014.09.001

  91. MacArthur, G. J., Harrison, S., Caldwell, D. M., et al. (2016). Peer-led interventions to prevent tobacco, alcohol and/or drug use among young people aged 11–21 years: a systematic review and meta-analysis. Addiction;111:391-407



Sidst opdateret:
Redaktør
Stenos webteam
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden