Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Mental sundhed og trivsel

På denne side formidles viden om mental sundhed og trivsel fra national og international forskning.

Siden præsenterer centrale tal for mental sundhed og trivsel blandt erhvervsskoleelever i Danmark samt resultater fra forskning om mental sundhed blandt erhvervsskoleelever identificeret via en systematisk litteratursøgning – litteraturen omfatter både interventionsstudier og studier, der ser nærmere på hvilke faktorer, der er forbundet med mental sundhed og trivsel blandt erhvervsskoleelever.

Endelig kan du læse om generelle forhold af betydning for mental sundhed og trivsel og finde anbefalinger til mental sundhedsfremme og forebyggelse af mistrivsel.

Forskning viser, at dårlig mental sundhed, psykisk sygdom og mistrivsel kan have omfattende og alvorlige konsekvenser på både kort og lang sigt 4-6. 

Konsekvenserne kan være forringet livskvalitet, indlæringsproblemer, afbrudte uddannelsesforløb, udfordringer med at fastholde et job og få fodfæste på arbejdsmarkedet samt øget risiko for misbrug. Mennesker, der over længere tid har lav mental sundhed, dør generelt også tidligere end mennesker, der trives godt: årligt er der 2.400 flere dødsfald blandt personer med dårlig mental sundhed i forhold til personer uden dårlig mental sundhed 7. Samtidig har denne gruppe af borgere øget brug af sundhedsydelser, lavere uddannelsesniveau og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet 8-11 - fx er psykiske problemer årsag til ca. 50 % af alle langtidssygemeldinger og førtidspensioner 8, 12. 

Mentale helbredsproblemer tidligt i tilværelsen er desuden forbundet med øget risiko for somatiske og psykiske sygdomme samt negative sociale konsekvenser senere i livet, herunder hjertekarsygdomme, depression og angst 4, 12 - omvendt er et højt niveau af mental sundhed i barndom og ungdom relateret til et bedre fysisk helbred 13, en lavere grad af risikoadfærd i den tidlige voksenalder 14 og til højere akademisk præstation 15-16.

Langvarig dårlig mental sundhed er en alvorlig risikofaktor, der har både stor samfundsøkonomisk betydning og konsekvenser for den enkelte borgers fysiske sundhed og muligheder for at leve et godt liv ​5. Omvendt kan en høj grad af mental sundhed have positiv indflydelse på sygdomsforebyggelse og på evnen til at tilegne sig ny viden og færdigheder, ligesom en høj grad af mental sundhed kan mindske frafaldet på ungdomsuddannelser og styrke borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet 12.


Forekomst i Danmark

Flere danskere end tidligere vurderer selv, at deres mentale sundhed er forringet. Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 viser, at godt 17 % af den samlede befolkning over 16 år oplever at have et dårligt mentalt helbred, og at der ses en bekymrende stigning indenfor de seneste 10 år og særligt siden 2017, hvor der var tale om 13 % 17-18. 

Der er generelt flere kvinder end mænd (20 % mod 15 %), der oplever at have dårligt mentalt helbred, og særligt unge kvinder er ramt: knap 34,5 % af danske kvinder mellem 16-24 år giver udtryk for at have lavt mentalt helbred 18​.

Andelen af voksne danskere, der føler sig stressede (en tilstand af anspændthed og ulyst), er steget fra 21 % i 2010 til 29 % i 2021. Også hér er det især kvinder, der rammes af stress: I 2021 havde 34 % af kvinderne et højt stressniveau, mens det samme gjaldt for 24,5 % af mændene. Stress er ligeledes mere udbredt blandt unge end blandt ældre; igen særligt blandt unge kvinder i aldersgruppen 16-24 år, hvor 52 % har et højt niveau af stress (mod 31 % blandt mændene og 20 % blandt 65-74-årige). Derudover ses de største andele blandt arbejdsløse (47 %), førtidspensionister (55,5 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (56 %) ​19.​​

Som det anes ovenfor, er der en social ulighed i fordelingen af mental sundhed: Andelen af danskere med lavt mentalt helbred er højest blandt borgere med grundskole som højeste uddannelse (20 %), arbejdsløse (knap 32 %), førtidspensionister (36 %) og andre udenfor arbejdsmarkedet (39 %) – i modsætning hertil er andelen fx knap 13 % blandt borgere i beskæftigelse og 14 % blandt befolkningsgruppen med en lang videregående uddannelse 18. 

Stress har også en betydelig social slagside: Mens 23 % i beskæftigelse har et højt stressniveau, gælder det 47 % blandt arbejdsløse, 55 % blandt førtidspensionister og 57 % blandt borgere, der på anden vis er uden for arbejdsmarkedet​ 19.

Danskere med en psykisk lidelse placerer sig også oftere udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet end danskere uden en psykisk lidelse: 71 % af danskerne mellem 19-64 år med en psykisk lidelse står fx udenfor arbejdsstyrken (mod 26 % i den samlede voksne befolkning), mens 45 % har grundskole som højest fuldførte uddannelse (mod 24 % af den samlede voksne befolkning) 20.

Endelig ses i flere studier, at høj uddannelse og/eller høj indkomst i visse tilfælde kan føre til bedre og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet (det gælder fx blandt danskere med mulig depression 21) samt flere ambulante besøg 20, hvorimod personer med dårlig mental sundhed har en overrisiko for indlæggelser og skadestuebesøg; både somatisk og psykiatrisk 11. Såkaldt ’sundhedskompetence’ A er ligeledes lavere hos mennesker med et lavt uddannelsesniveau 22 samt hos personer med psykisk lidelse end blandt andre sygdomsgrupper 23. En lav grad af sundhedskompetence kan resultere i, at sygdom opleves som en større byrde, og at individet har sværere ved at kommunikere med sundhedsvæsenet end borgere, der har en høj sundhedskompetence.​

A) Sundhedskompetence (’Health literacy’): Et individs evne og muligheder for at finde, forstå, vurdere og bruge information til at tage beslutninger om sundhed. Består af en kombination af personlige kompetencer og ressourcer i individets omgivelser ​(24)
​

Forskning viser, at en række mentale helbredsproblemer ofte debuterer i ungdomsårene 25-26, herunder emotionelle lidelser som depression, angst og stress, og det kan derfor være særligt relevant at fokusere på unge. Mental mistrivsel er udbredt blandt unge i Danmark: omkring hver 4. ung mellem 16-34 år angav i 2021 at have dårligt mentalt helbred 18, og der er samlet set sket en negativ udvikling blandt unge over de seneste 20-30 år på alle niveauer af mental trivsel, mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme 26. 

Der er flere piger og unge kvinder end drenge/unge mænd, der mistrives og har lavt mentalt helbred 12, 26. Mental sundhed er som nævnt mere og andet end fravær af psykiske symptomer og sygdomme, og når det handler om unges mentale sundhed, fremhæves ofte udviklingsmæssige aspekter såsom selvværd, evnen til at opbygge og vedligeholde positive sociale relationer og evnen til at lære og gennemføre en uddannelse 27 som vigtige parametre på mental sundhed 26.

Den større andel af piger/unge kvinder, der mistrives, giver sig bl.a. til udtryk i en højere forekomst af angst, depression, spiseforstyrrelser og selvmordsforsøg, men også en højere grad af lav livstilfredshed, lavt selvværd og lav social trivsel end blandt drenge/unge mænd 12. ​​

Konsekvenser ved lav mental sundhed

Unge med dårlig mental sundhed trives generelt dårligere og er mere udsatte på en række områder end unge med moderat/god mental sundhed. For unge med lav mental sundhed – uanset køn – ses blandt andet, at de ​​​12-13, 28-30:

  • har en højere grad af fravær, trives ofte dårligere i skolen og oplever mindre støtte fra lærere

  • oftere er ensomme og oplever mindre fortrolighed med venner og familie

  • oftere oplever at være stressede og har mindre grad af selvværd og livstilfredshed

  • i højere grad har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, fx ryger og drikker de typisk mere end andre unge og er mere inaktive

  • i højere grad har et dårligere fysisk helbred og fysiske symptomer, fx i form af hovedpine, mavepine eller andre smerter

  • i højere grad oplever søvnbesvær og er generede af træthed

  • oftere oplever indlæringsvanskeligheder, klarer sig dårligt i skolen og har sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb

  • oftere oplever belastninger i hjemmet og familien; herunder økonomiske udfordringer

Generelt er der flere børn og unge med mentale helbredsproblemer i lavere socioøkonomiske grupper i Danmark end i højere grupper – det gælder i relation til livstilfredshed, selvværd, selvvurderet mentalt helbred, social trivsel, ensomhed, mobning, skolefravær, hovedpine/mavepine, stress, angst, ADHD, selvskade samt selvmord/selvmordsforsøg. Søvnproblemer og tristhed ses derimod som uafhængigt af socioøkonomi, mens spiseforstyrrelser hyppigere ses i familier med højt uddannelsesniveau 26. 

Særligt unge uden tilknytning til uddannelses- eller arbejdsmarkedet eller fra sårbare familier, der fx præges af misbrugsproblematikker og psykisk sygdom, og hvor forældrene har kortere uddannelse end gennemsnittet, er i risiko for sociale og psykiske problemer senere i livet 12.​​

Medmindre andet er anført, stammer nedenstående tal om trivsel og mental sundhed blandt erhvervsskoleelever fra undersøgelsen UNG19 - Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 31 :​

  • 90 % af danske erhvervsskoleelever synes ’meget godt/godt om’ at gå på deres skole. 11 % af de kvindelige elever og 9 % af de mandlige synes ’mindre godt/dårligt’ herom

  • 19 % har overvejet at stoppe på deres uddannelse indenfor de seneste tre måneder; heraf flest kvindelige elever og flest elever fra Kontor-Handel-Forretningsservice

  • I alt 75 % svarer, at de ’ofte/meget ofte’ føler, at de kan få den hjælp og støtte fra en lærer, de har brug for. 4 % svarer ’aldrig/næsten aldrig’, og 21 % ’engang imellem’

  • En nylig landsdækkende undersøgelse fra 2021 blandt erhvervsskoleelever 32 viser desuden, at 50-60 % af de elever, der trives dårligst på en erhvervsuddannelse, sjældent eller aldrig oplever, at lærerne respekterer dem; giver faglig hjælp, når de har brug for det; eller forklarer ting, så de forstår dem – til sammenligning gælder sidstnævnte for 7-13 % af den resterende elevgruppe 32

  • Psykiske og personlige problemer vurderes som den primære årsag til frafald på erhvervsuddannelserne 30. Førnævnte undersøgelse fra 2021 32 viser fx, at der er en statistisk sammenhæng mellem frafald og elevtrivsel: jo højere en elev scorer på sin trivselsundersøgelse, jo lavere risiko har denne elev for at falde fra sin erhvervsuddannelse

  • Blandt mandlige erhvervsskoleelever ses derudover en lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse i gruppen med lav grad af mental sundhed sammenlignet med elever med høj grad af mental sundhed. Blandt piger ses ingen signifikante forskelle ​30

  • Hver 10. erhvervsskoleelev i Danmark føler sig ’ofte/meget ofte’ ensom, og 18 % oplever, at det er svært/meget svært at tale med deres venner om noget, der plager dem. 2 % angiver, at de ikke har eller ikke ser deres venner

  • I alt hver 3. erhvervsskoleelev dagligt eller ugentligt stresset (34 %), hvoraf den største andel ses på Kontor-Handel-Forretningsservice (45 %)

  • Samlet set er kvindelige elever (44 %) oftere stressede end mandlige elever (29 %). 

  • I alt har 12 % erhvervsskoleelever næsten hver dag gennem de seneste seks måneder haft mindst ét symptom på psykisk mistrivsel - en større andel kvindelige (16%) end mandlige elever (9%) oplever dette

  • Det hyppigst fremkommende psykiske symptom er irritabel/i dårligt humør (i alt 8 % på tværs af køn), mens 9 % af kvinderne rapporterede at have været ked af det eller nervøs næsten dagligt de seneste seks måneder (mod hhv. 3 % og 5 % af mændene)

  • I forhold til fysiske lidelser – der både kan være symptom på mistrivsel og årsag hertil – har i alt 8 % elever næsten hver dag hovedpine, 4 % har mavepine, og 16 % har andre smerter. Også hér ses en væsentligt større andel af kvindelige elever end mandlige; fx er det 14 % af kvinderne der oplever daglig hovedpine

  • Livstilfredshed, selvværd og livsmestring er centrale aspekter af mental sundhed: 

    • o 73 % af danske erhvervsskoleelever har høj eller meget høj livstilfredshed (75 % mænd / 67 % kvinder), mens i alt 7 % har lav/meget lav livstilfredshed

    • o 72 % af eleverne er enige/helt enige i, at de er gode nok, som de er; igen er andelen større blandt mandlige elever (78 % mod 64 % kvindelige elever). I alt 7 % er uenige/helt uenige i, at de er gode nok, som de er (10 % af kvinderne)

    • o I alt 83 % af erhvervsskoleelever svarer, at de ofte eller meget ofte kan klare det, de sætter sig for.  Også hér ses en højere forekomst af mandlige (86%) end kvindelige elever (78%). 17% vurderer, at de næsten aldrig/aldrig/kun engang imellem kan klare det, de sætter sig for

  • Også søvn bruges ofte som indikator på trivsel: 27 % elever sover mindre end syv timer, når de skal op i skole næste dag – flere mænd end kvinder svarer dette. Hver 4. elev angiver, at de inden for de seneste 14 dage har været meget generet af træthed; her ses betydeligt flere kvinder (34 %) end mænd (18%)

​Under udarbejdelse

Her kan du læse om generelle forhold af betydning for mental sundhed blandt befolkningsgrupper, der er sammenlignelige med erhvervsskoleelever – fx unge generelt eller gymnasieelever. Du kan også få viden om alment gældende forhold vedrørende mental sundhed og trivsel, der synes at have bred evidens uanset målgruppe 

Viden med fokus på indsatser blandt unge/yngre voksne eller forskning relateret til andre ungdomsuddannelser er prioriteret, men i mange tilfælde er der utilstrækkelig forskning på området blandt unge, og resultater fra andre aldersgrupper er således medtaget – fx findes der kun få systematiske gennemgange af effekten af indsatser til mental sundhedsfremme blandt unge voksne på videregående uddannelser 26

Nedenstående viden kan være relevant at være opmærksom på i udviklingen af fremtidige interventioner, men omhandler altså ikke specifikt erhvervsskoleelever. Der kan være usikkerhed om overførbarheden af viden, og resultater skal derfor 'oversættes' og tilpasses denne målgruppe før anvendelse


BESKYTTENDE FAKTORER

Indsatser indenfor mental sundhedsfremme er fortsat ikke et veldokumenteret område 33​, men forskning viser samlet set, at følgende faktorer kan have en beskyttende effekt ​9, 34-37

  • Individuelle faktorer

    • En positiv selvopfattelse

    • Gode evner til at håndtere stress og udfordringer

    • Tro på egen formåen (self-efficacy)

    • En følelse af mening og sammenhæng i hverdagslivet

    • En følelse af socialt tilhørsforhold og evne til at etablere relationer

    • God fysisk sundhed (og selvvurderet oplevelse heraf)

    • God nattesøvn

  • Sociale faktorer

    • Omsorgsfulde forældre og gode familiebånd

    • Tilhørsforhold til omgivelserne

    • Støttende sociale relationer - herunder indsatser, der reducerer mobning og afbøder de negative konsekvenser af mobning

    • Deltagelse i positive fællesskaber

    • Social anseelse, fx i skoleklassen eller blandt venner

    • Positive erfaringer med uddannelse og arbejdsliv

  • Strukturelle faktorer

    • Trygge omgivelser

    • Gode boligforhold

    • Økonomisk sikkerhed

    • Adgang til uddannelse

    • Et støttende og trygt uddannelses- og arbejdsmiljø

    • Mulighed for beskæftigelse

    • Adgang til sociale støttefunktioner

Nogle af disse faktorer er bedre undersøgt end andre. Nedenfor fremgår et overblik over den tilgængelige forskningsviden om komponenter og forhold med en sammenhæng til mental sundhed og trivsel og/eller gavnlig effekt på mental sundhedsfremme.


STYRKEDE SOCIALE RELATIONER OG ANTIMOBBEINDSATSER

Både national og international forskning bekræfter, at indsatser, der arbejder med at styrke elevers sociale relationer (til både klassekammerater og lærere) og øge social støtte har gavnlig effekt på mental sundhed og trivsel 26, 38-39. 

Herunder viser forskning, at indsatser, som søger at reducere mobning, afbøde de negative effekter af mobning samt generelt fremme inklusion i skolen har en tydelig positiv effekt på unges mentale helbred – bl.a. ved at fremme selvværd, en positiv selvopfattelse og evnen til at håndtere udfordringer – om end effekten af visse indsatser blev mindsket eller forsvandt efter 12-24 måneder 40-44.

Overordnet viser flere litteraturgennemgange, at multimodale og helskolebaserede antimobbeindsatser opnår bedre effekter end andre indsatstyper 40, 44-47. Disse former for indsatser indebærer typisk brug af en implementeringsmanual, implementeringen foretages oftest af lærerne selv, og aktiviteterne sker på forskellige indsatsniveauer; fx til hele klassen, til forældre, til lærere og til eleverne, både individuelt og i grupper. Derudover omfatter de ofte skolepolitikker og samarbejde med lokalsamfundet. 

Den positive effekt ved denne type indsatser forklares ofte ved, at de søger at håndtere mobningens kompleksitet ved at tage højde for den kontekst, hvori mobningen foregår, og anse mobning som et gruppefænomen, der både involverer ofrene for mobningen, tilskuerne, udøverne, lærerne og forældrene 26, 40. Andre typer af antimobbeindsatser er mere fokuserede på aktiviteter i klasseværelset eller rettet mod at støtte og hjælpe eleverne med at udvikle sociale færdigheder og konfliktløsningsevner alene – disse indsatser viser ikke tydelige positive effekter på mobningen 40, 48.

To litteraturgennemgange 40, 46 viser i øvrigt, at en antimobbeindsats’ effektivitet er relateret til dens intensitet (såsom antal timer), varighed (antal dage/måneder) samt omfang, herunder antal komponenter, hvilket indikerer, at indsatserne skal være langvarige og intensive. 

Den eksisterende viden om antimobbeindsatser bygger hovedsageligt på studier blandt børn og unge under 18 år, og det er derfor uvist i hvilken grad, resultaterne kan overføres til erhvervsskoleområdet – dog viser forskning, at multikomponente og helhedsorienterede indsatser generelt er effektive uanset målgruppe.


​

​HELSKOLEINDSATSER

Skolebaserede indsatser, der retter sig mod alle elever uanset mental sundhedstilstand (dvs. såkaldte ’universelle’ indsatser), er afprøvet i mange lande, og indenfor de seneste år er der i stigende grad opnået dokumentation for, at de har en positiv effekt på børn og unges mentale sundhed; både generelt for alle børn og unge, og en lidt større effekt for børn og unge i særlig risiko for mistrivsel 26, 49, 50-52. 

Det er vanskeligt at pege på konkrete skolebaserede indsatser, der ser ud til at virke bedre end andre, og der er ligeledes igen kun tale om studier med fokus på børn og unge op til 18 år, hvilket kan gøre det uhensigtsmæssigt at integrere resultaterne på erhvervsskoleområdet. 

Samlet viser en række litteraturgennemgange af helskoleindsatser dog, at følgende karakteristika kendetegner de indsatser, som virker bedst i forhold til mental sundhedsfremme 52-58 :  

  • Involverer lærere med tilstrækkelig viden, kompetencer og motivation

  • Har en sundhedsfremmende tilgang, hvor der fokuseres på at øge sundhed frem for at mindske problemer

  • Starter tidligt og fortsætter, når eleverne bliver ældre

  • Strækker sig over en længere årrække

  • Indarbejder mental sundhed i det fagfaglige

  • Omfatter mange sider af skolens liv i en såkaldt helskoleindsats, dvs. undervisning, frikvarter, sociale arrangementer, fysiske rammer og politik

En helskoleindsats indebærer, at både elever, lærere, forældre, ledelse og andre personalegrupper på skolen inddrages samt at skolens muligheder og ressourcer tænkes ind i projektet. Der bør således arbejdes med fremme af mental sundhed i både skolens undervisning, det sociale og fysiske miljø samt i ledelse og eksterne relationer 26.

Et eksempel på en helskoletilgang særligt målrettet mental sundhedsfremme blandt produktions- og erhvervsskoleelever er indsatsen ’Optur’. En evaluering 59 af indsatsen viste tegn på, at eleverne styrkede deres sociale og emotionelle kompetencer, bl.a. fik de lettere ved at håndtere følelser og tanker, og de var blevet bedre til at bede om hjælp som følge af Optur. Evalueringen viste samtidig, at Optur i praksis blev gennemført i et mindre omfang end tiltænkt 59.


IMPLEMENTERING AF SKOLEBASEREDE INDSATSER

Der eksisterer forskellige internationale anbefalinger i forhold til at implementere sociale og emotionelle kompetenceopbyggende indsatser på ungdomsuddannelser 26. Én af disse anbefalinger er ’SAFE’, hvor indsatserne er: 

1) Sekvenserede

2) Aktive

3) Fokuserede 

4) Eksplicitte

Flere studier viser, at indsatser har potentiale til at være effektive, hvis de anvender sammenhængende og koordinerede aktiviteter (dvs. er sekvenserede), bruger en aktiv form for læring til at fremme elevernes kompetenceudvikling, fx rollespil (dvs. er aktive), indeholder komponenter til udvikling af personlige og sociale kompetencer (dvs. er fokuserede) og er målrettet specifikke personlige og sociale kompetencer (dvs. er eksplicitte) 51, 57. 

En anden generel international anbefaling til implementering af sundhedsfremmende skolebaserede indsatser er, at indsatserne ikke kan ses adskilt fra den kontekst, de skal implementeres i - en succesfuld implementering af indsatserne beror altså ikke på tankegangen om, at ‘one size fits all’, men snarere, at indsatserne skal tilpasses til hver enkelt skole for at skabe positive resultater 60.

Endelig har det stor betydning for implementering og effekten af givne indsatser, at de medarbejdere, der er i jævnlig kontakt med eleverne, har trivsels- og sundhedsfremmende kompetencer - det vil sige, at fx faglærere, trivsels- og studievejledere bør trænes, så de har viden og erfaring med at fremme unges mentale sundhed; herunder kende tidlige tegn på social og psykisk mistrivsel 12, 61​. 


FYSISK AKTIVITET

I relation til trivsel generelt: 

Der er mange studier, der viser, at indsatser, der øger fysisk aktivitet, resulterer i øget mental sundhed og trivsel; bl.a. ved en positiv sammenhæng til humør, stemningsniveau og forbedret fysisk selvopfattelse 26, 41. Der er imidlertid forskel på, hvor stor effekt den fysiske aktivitet har, hvilket fx afhænger af aktivitetsniveau, deltagergruppe (herunder alder), sociale/pædagogiske omstændigheder i forbindelse med afvikling af aktiviteten samt deltagernes oplevelse af aktiviteten 62-65. 

Overordnet ses dog, at fysisk aktivitet, der giver en oplevelse af mestring, positive sociale relationer og medbestemmelse, er fremmende for trivsel. Enkelte kontrollerede forsøg (RCT) har vist, at mere idræt i folkeskolen kan medføre øget trivsel, men at effekten afhænger af undervisningskvaliteten 66-68, og at der fortsat er behov for mere viden om hvilken mængde, intensitet og form, der er mest hensigtsmæssig 63.​

​

​I relation til depression, angst og stress: 

Der er uenighed om, hvordan den tilgængelige forskningslitteratur vedrørende effekten af fysisk træning på depressionssymptomer skal tolkes, og der er ingen generelle retningslinjer 69. Der er en lav grad af dokumentation for en positiv effekt af konditionstræning på depressionssymptomer, og i de enkeltstudier, der har vist god effekt, har træningsdosis og/eller intensitet været større end i studier, der har vist ingen/negative resultater 70-71. 

Der foreligger begrænset viden om effekten af fysisk aktivitet i relation til angst, men samlet set peger litteraturen på, at fysisk træning kan sænke angstniveauet hos personer med en angstdiagnose eller -symptomer 72-73. Det er vigtigt, at træningen individualiseres, og den kan med fordel foregå på små hold 69.

Der er samtidig lav til moderat evidens for, at man kan reducere graden af stress ved at træne regelmæssigt: jo bedre træningstilstand man er i, jo mindre er graden af oplevet stress ​69. Forskningsresultater peger i forskellig retning, hvad angår, om man skal træne ved en høj eller moderat intensitet for at undgå stress, men kredsløbstræning har tilsyneladende en bedre effekt end styrketræning i relation til oplevet stress 74.


​

DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER OG ORGANISERET SPORT

Deltagelse i fritidsaktiviteter betragtes generelt som en indikator for social sundhed og trivsel, da fritidsaktiviteter ofte fremmer eller styrker fælles interesser blandt unge og deres jævnaldrende samt social interaktion 75-76 - Sundhedsstyrelsen anbefaler således også, at flere børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter styrkes; særligt med fokus på at sikre deltagelse af unge, der er sårbare eller ikke er foreningsvante 12. 

Visse studier peger på, at særligt deltagelse i organiserede sportsaktiviteter har en positiv betydning for børn og unges mentale sundhed 77-78 – fx viser et ældre studie fra Island, at unge, der oftere deltager i organiserede sportsaktiviteter, i højere grad vurderer deres mentale sundhed som god sammenlignet med unge, der aldrig eller sjældent deltager i organiserede sportsaktiviteter ​79. 

Derudover ses det, at jo oftere unge deltager i organiserede sportsaktiviteter, desto bedre er deres mentale sundhed, kropsbillede samt forventninger til fremtiden 79.

Mekanismerne bag den positive sammenhæng er dog ikke velbelyst, og der mangler forskning på området 80. Det er uklart, hvorvidt den positive betydning af organiseret sport skyldes selve den fysiske aktivitet eller om det kan tilskrives sportsklubbernes kultur, fx det sociale og læringsmæssige miljø, der kendetegner sportsklubber, hvor sportsdeltagelse generelt kan forbedre selvtillid, tilliden til jævnaldrende, lære unge om regler og disciplin samt finder sted under voksensupervision og strukturerede forhold ​75, 80.


WEBBASEREDE INDSATSER

Webbaserede indsatser er blevet mere udbredt de seneste år, og der er indikationer på, at denne type indsats kan være effektiv overfor unge, fx i forhold til at reducere angst, depression og stress 81 samt fremme elevers interpersonelle forhold, herunder tilfredsheden med deres sociale relationer og kvaliteten af disse 81.

Webbaserede indsatser har nogle umiddelbare fordele, eksempelvis ved at være i stand til at nå både en bredere og større gruppe unge, reducere stigmatisering, øge en indsats’ fleksibilitet (både i forhold til levering heraf samt deltagelse i indsatsen), kan tilgås anonymt og har ofte vist sig at være omkostningseffektiv 81-83. 

Der mangler fortsat forskning i effekten af webbaserede indsatser. En metaanalyse har dog vist, at der dels er større effekter af webbaserede indsatser, hvis de ledsages af personlig kontakt med en terapeut (enten direkte eller online via e-mail eller en chatfunktion), og dels at effekten af webbaserede indsatser var mindre end effekten af indsatser, som blev leveret ansigt-til-ansigt ​81.


DIGITAL MEDIEBRUG

En del internationale studier har efterhånden vist, at der er en sammenhæng mellem unges digitale adfærd og forbrug og deres mentale og sociale trivsel 84-86. 

Dette bekræftes af danske studier, herunder et omfattende studie fra 2020 85 baseret på tre store datasæt fra 2009-17 og en international litteraturgennemgang. Studiet viser bl.a., at unge, der mistrives eller føler sig ensomme, har et øget skærmforbrug og er tilbøjelige til at bruge længere tid ved skærmen end unge, der trives godt. 

Overordnet ses det, at de unge, der bruger meget tid foran skærmen, også er dem, der oplever flest fysiske, mentale og sociale problemer; herunder depression, lavt selvværd, søvnproblemer og ensomhed 87-91. 

Det kan imidlertid ikke på baggrund af den eksisterende viden konkluderes, om det er a) adfærden på de digitale medier, der påvirker de unges trivsel, b) unges mistrivsel, der fører til et øget skærmforbrug eller c) om der er tale om et tæt vekselvirkningsforhold – det er således vanskeligt at afgøre, hvilken vej relationen går 85, 91. 

Nogle studier har fx fundet, at unge, der har et moderat skærmforbrug, trives bedre end dem, der er ekstreme skærmforbrugere, og dem, der næsten ikke bruger skærmen 85. Samtidig tyder forskning også på, at nogle former for skærmtid kan bidrage positivt til børn og unges sociale trivsel, fx i form af online fællesskaber, øget adgang til viden og selvhjælp samt udveksling af erfaringer med ligesindede 86. I relation til stillesiddende adfærd er skærmtid ofte forbundet hermed, men det er ikke påvist, at øget skærmtid i almindelighed ’stjæler’ tid fra børn og unges fysiske aktiviteter ​85.


FYSISKE RAMMER

Erhvervsskoleelevernes nationale trivselsmåling fra bl.a. 2019 viste en positiv sammenhæng mellem elevernes vurdering af de fysiske forhold på deres skole og deres velbefindende på uddannelsen 92, og en kvalitativ undersøgelse fra 2022 93 på 4 danske erhvervsskoler peger på, at de fysiske rammer har stor betydning for elevernes motivation, faglige udvikling og fagidentifikation samt sociale velvære – eleverne fremhæver selv, at det er særligt vigtigt, at rummene formår at integrere teori og praksis, er fleksible og indbyder vekslen mellem faglige og sociale aktiviteter samt at lokalerne skal have tydelige fagmarkører og afspejle de pågældende erhverv.

Generelt findes der dog meget lidt viden om, hvad erhvervsuddannelsernes fysiske rammer betyder for elevers trivsel og udvikling 94, og forskning på området har primært fundet sted blandt yngre børn i grundskoleregi. Studier har fundet, at elever på skoler med aktivitetsfremmende skoledesign i signifikant lavere grad sidder stille end elever på andre skolen 95 samt at naturligt lysindfald har en betydning for elevers indlæring 96-97. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen generelt set, at naturen bruges som mental sundhedsfremmende arena 12, fx ved at sikre let adgang til grønne og rekreative områder ​98-99.


SKOLEFRAVÆR

Der er endnu for lidt viden om, hvad der kan forudsige, om en given ung med problematisk skolefravær kan have gavn af en indsats målrettet skolefravær, og hvilke elementer i indsatsen, der virker. Foreløbige studier tyder dog på, at jo mere omfattende og kronisk skolefraværet er, jo sværere er det at hjælpe den unge tilbage i skole. 

Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe mange (men ikke alle) børn og unge med bekymrende skolefravær, og erfaringerne tyder på, at hjælpen fungerer bedst, hvis den inkluderer både den unge, forældrene og skolen, samt er baseret på forståelse af den unges situation og skolefravær. Effekten af indsatser synes desuden at være mindre for unge med pjækkeri end for unge med skolevægring  100-101​.


ØGET RESILIENS OG MINDFULNESS

Der er dokumentation for små, men positive effekter af indsatser rettet mod alle elever uanset risikoprofil, som søger at styrke de unges selvværd, livsmestring og handlekompetencer; særligt i skoler og på videregående uddannelser 26. 

I en systematisk forskningsoversigt 54 over 11 skolebaserede mentalt sundhedsfremmende indsatser blandt skolebørn konkluderede forfatterne, at indsatserne så ud til at have en positiv effekt på elevernes evne til at håndtere daglige stressorer – indsatserne havde fokus på at styrke resiliens hos eleverne på forskellig vis, fx ved at udvikle elevernes ’self-efficacy’ og deres evne til at søge hjælp. Det positive fund understøttes af andre systematiske oversigter af skolebaserede mentalt sundhedsfremmende indsatser til børn og unge, som overordnet har demonstreret positive resultater i forhold til at fremme sociale og emotionelle kompetencer og styrke resiliens 51, 55, 57, 102-103.

Selvom studierne ovenfor primært omhandler yngre børn og unge, er der også forskning, der viser, at fx mindfulnessbaserede indsatser i skolen kan anvendes til at forebygge mentale helbredsproblemer, herunder stress, angst, depression og negative følelser, samt fremme trivsel blandt unge og unge voksne 26, 104-106. Ligeledes har et studie 107 fundet, at online-mindfulness viser positive effekter for unge og unge voksne, mens et andet studie 104 fra Norge viser, at jo større deltagelse og jo mere de unge praktiserede øvelserne hjemme, desto større var effekten på mental mistrivsel.

Forskning viser desuden, at indsatser, der fremmer mental sundhed, kan have endnu større effekt blandt unge målgrupper, hvis der inkorporeres superviserede kompetenceøvelser med kvalificerede undervisere – det vil sige, at en indsats vil have særligt positiv effekt, hvis eleverne får mulighed for at praktisere de lærte kompetencer med feedback fra en instruktør, end hvis de praktiserer dem alene 82.

MISTRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSER

Interventioner, der har til formål at reducere stress generelt, kan medvirke til at formindske arbejdsrelateret stress – især interventioner med fokus på individet: kognitiv adfærdsterapi, afslapningsteknikker og træningsprogrammer om stresshåndtering. Kognitiv adfærdsterapi har større effekt end afslapningsteknikker i forhold til at forbedre personers evne til at håndtere arbejdsrelateret stress og/eller reducere omfanget af arbejdsrelateret stress 41, 43. 

Interventioner rettet mod involvering af medarbejdere i beslutningsprocesser, som påvirker medarbejdernes sundhed og trivsel, har også vist sig at have positiv effekt; specielt når disse forbedrer medarbejdernes kontrol over deres arbejde, afklarer jobfunktioner og adresserer arbejdsrelateret mobning ​42.

Det vides ikke, i hvilket omfang indsatsens holdbarhed er afhængig af ændringer i de oprindelige arbejdsforhold, hvorunder den arbejdsrelaterede stress udviklede sig, eller om disse indsatser direkte kan overføres til elever i praktik.


TIDLIG INDSATS 

For unge med begyndende symptomer på mentale helbredsproblemer af mere almindelig karakter (fx angst, depression, urolig adfærd eller spiseforstyrrelser) er der indikation for tidlig indsats i form af lettere behandling, når symptomerne er forbundet med mistrivsel og påvirkning af den daglige funktion i skole og hjem. Den tidlige indsats skal være rettet mod at bedre den unges trivsel og funktionsevne, herunder fx deltagelse i skole og fritidsaktiviteter 26.

Der er påvist markante effekter af kognitiv adfærdsterapi 108; særligt i relation til angst, men også depressive symptomer, adfærdsforstyrrelser og generelt funktionsevne 109. Effekterne er robuste og uafhængige af køn, alder og sværhedsgrad. 

De bedst dokumenterede psykologiske programmer til forebyggelse og behandling af emotionelle problemer hos unge er overordnet set de programmer, der bygger på principper og metoder, der kendes fra kognitiv adfærdsterapi til voksne med angst og depression, men med tilpasninger til alderen og ofte også med inddragelse af forældrene som støtte.

Selvom langtidseffekterne fortsat er uafklarede, er der gode grunde til at antage, at de gavnlige effekter på både kort og længere sigt vil øge den unges muligheder for en sund psykisk udvikling og dermed bidrage til at forebygge udviklingen af sværere psykiske sygdomme 110.​

  1. World Health Organization. (‎2001)‎. The World health report: 2001: Mental health: new understanding, new hope. World Health Organization. https://apps.who.int/iris/handle/10665/42390

  2. Sundhedsstyrelsen (2018). Forebyggelsespakke – Mental Sundhed (2. udgave). Lokaliseret november 2021 på: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/2E7B2636C0F14D1B8E2EB6A4E7597E91.ashx

  3. Sundhedsstyrelsen. (2005). Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København 2005. Available from: http://www.sst.dk.

  4. Sundhedsstyrelsen. (2022). Mental sundhed. Lokaliseret på https://www.sst.dk/da/Viden/Mental-sundhed

  5. Sundhedsstyrelsen. (2017). Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv.

  6. Sundhedsstyrelsen. (2020). Stress. Lokaliseret på https://www.sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Mental-sundhed/Stress

  7. Sundhedsstyrelsen. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark, risikofaktorer.

  8. Borg, V., Nexø, M. A., Kolte, I. V. & Andersen, M. F. (2010). Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

  9. Dalgard, O. S., Mathisen, K. S., Nord, E., Ose, S., Rognerud, M. & Aarø, L. E. (2011). Psykisk helse: Helsefremmende og forebyggende tiltak og anbefalinger. Norske folkehelseinstituttet.

  10. Madsen, H. M., Hvenegaard, A. & Fredslund, E. K. (2011). Opgaveudvikling på psykiatriområdet. Dansk Sundhedsinstitut.

  11. Christensen, A. I., Davidsen, M, Koushede, V. & Juel, K. (2017). Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv – En analyse af registerdata fra Sundhedsprofilen 2010. SDU. 

  12. Sundhedsstyrelsen. (2018). Forebyggelsespakke – Mental Sundhed (2. udgave). Lokaliseret november 2021 på: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/2E7B2636C0F14D1B8E2EB6A4E7597E91.ashx   

  13. Sundhedsstyrelsen. (2020). Sundhedsadfærd og fysisk helbred. Lokaliseret på https://www.sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Mental-sundhed/Mental-sundhed-blandt-boern-og-unge/Sundhedsadfaerd-og-fysisk-helbred

  14. Stewart-Brown, S. (2005). Promoting health in children and young people: Identifying priorities. J R Soc Promot Health;125(2):61–2. 

  15. Richards, M. & Huppert, F. A. (2011). Do positive children become positive adults? Evidence from a longitudinal birth cohort study. J Posit Psychol;6(1):75–87.

  16. Vidal-Ribas, P., Goodman, R. & Stringaris, A. (2015). Positive attributes in children and reduced risk of future psychopathology. Br J Psychiatry;206(1):17–25

  17. Sundhedsstyrelsen. (2018). Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Version 1. Lokaliseret på https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Nationale-Sundhedsprofil2017.ashx

  18. Sundhedsstyrelsen. (2022). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Version 1. Lokaliseret på https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx

  19. Sundhedsstyrelsen. (2020). Tal og fakta om stress. Lokaliseret på https://www.sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Mental-sundhed/Stress/Tal-og-fakta

  20. Sundheds- og ældreministeriet. (2018). Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien – analyse. 

  21. Packness, A., Wehberg, S., Hastrup, L. H., Simonsen, E., Søndergaard, J., & Waldorff, F. B. (2021). Socioeconomic position and mental health care use before and after first redeemed antidepressant and time until subsequent contact to psychologist or psychiatrists: a nationwide Danish follow-up study. Social psychiatry and psychiatric epidemiology, 56(3), 449–462. https://doi.org/10.1007/s00127-020-01908-7 

  22. Friis, K., Lasgaard, M., Osborne, R. H., et al. Gaps in understanding health and engagement with healthcare providers across common long-term conditions: a population survey of health literacy in 29 473 Danish citizens. BMJ Open 2016;6:e009627. doi: 10.1136/bmjopen-2015-009627

  23. Venkataraman, S., Patil, R. & Balasundaram, S. (2019). Why mental health literacy still matters: a review. IJCMPH. Vol 6, No. 6.

  24. Santana, Stephanie M. P. H.; Brach, Cindy M. P. P.; Harris, L.; Ochiai, Emmeline M. P. H.; Blakey, Carter B. S.; Bevington, Frances M. A.; et al. (2021). Updating Health Literacy for Healthy People 2030: Defining Its Importance for a New Decade in Public Health. Journal of Public Health Management and Practice: - Volume 27 - Issue Supplement 6 - p S258-S264. doi: 10.1097/PHH.0000000000001324  

  25. Castillo, L. G. & Schwartz, S. J. (2013). Introduction to the special issue on college student mental health. J Clin Psychol;69(4):291–7

  26. Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Bang Madsen, K., Nielsen, L., & Nordentoft, M. (2020). Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10–24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse, s. 1-359

  27. World Health Organization. (2013). Mental Health: Action plan 2013-2020. Geneva.

  28. Sundhedsstyrelsen. (2020). Mental sundhed blandt børn og unge. Lokaliseret på https://www.sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Mental-sundhed/Mental-sundhed-blandt-boern-og-unge 

  29. Psykiatrifonden. (2011). Psykiske problemer er den primære årsag til frafald på erhvervsuddannelserne.

  30. Sundhedsstyrelsen. (2022). Mental sundheds betydning for, om unge gennemfører en uddannelse og får bekræftelse. En analyse af registerdata og data fra Ungdomsprofilen 2014. Lokaliseret på https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Mental-sundhed/MENTAL_SUNDHED_BLANDT_UNGE_WEBTILGAENGELIG_FINAL-a.ashx?sc_lang=da&hash=A00A3CDFEEC0BA21DC3E46CAC48EC8D8

  31. Ringgaard, L., Heinze, C., Andersen, N., Hansen, G., Hjort, A., Klinker, C. (2020). Ung19 – Sundhed og trivsel erhvervsuddannelser 2019. Hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse, og Steno Diabetes Center Copenhagen. Copenhagen, Denmark.

  32. Danmarks Evalueringsinstitut. (2021). Elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Lokaliseret på www.eva.dk 

  33. Sundhedsstyrelsen. (2020). Fremme af mental sundhed. Lokaliseret på https://www.sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Mental-sundhed/Fremme-af-mental-sundhed

  34. Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011). Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen. 

  35. Barry, M. M. & Jenkins, R. (2007). Implementing Mental Health Promotion. Churchill Livingstone Elsevier.

  36. Folker, A. P. & Rod, N. H. (2016). Mental sundhed og stress. I: Jensen, B. B. et al. (2016) Forebyggende Sundhedsarbejde. København: Munksgaard.

  37. Eplov, L. F. & Lauridsen, S. (2008). Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb og determinanter. København: Sundhedsstyrelsen. 

  38. Hoyt, L. T., Chase-Lansdale, P. L., McDade, T. W. & Adam, E. K. (2012). Positive youth, healthy adults: does positive well-being in adolescence predict better perceived health and fewer risky health behaviors in young adulthood? J Adolesc Health;50(1):66–73.

  39. Cole, D. A., Martin, J. M., Powers, B. & Truglio, R. (1996). Modeling causal relations between academic and social competence and depression: A multitrait-multimethod longitudinal study of children. J Abnorm Psychol;105(2):258– 70

  40. Silva JL da, Oliveira WA de, Mello FCM de, Andrade LS de, Bazon MR, Silva MAI. (2017). Anti-bullying interventions in schools: A systematic literature review. Cienc e Saude Coletiva 2017;22(7):2329–40.

  41. Sundhedsstyrelsen. (2008). Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb og determinanter. Lokaliseret på https://www.sst.dk/da/udgivelser/2008/~/media/D18225F86E194FCAA767C8F2FD80B374.ashx

  42. Keleher, H. & Armstrong, R. (2005). Evidence-based mental health promotion resource. Report for the Department of Human Services and VicHealth, Melbourne. 

  43. National Institute of Clinical Excellence (NICE). (2007). Public health interventions to promote positive mental health and prevent mental health disorders among adults.

  44. Cantone, E., Piras, A. P., Vellante, M., Preti, A., Daníelsdóttir, S., D’Aloja, E., et al. (2015). Interventions on Bullying and Cyberbullying in Schools: A Systematic Review. Clin Pract Epidemiol Ment Heal;11(1):58–76

  45. Shackleton, N., Jamal, F., Viner, R. M., Dickson, K., Patton, G. & Bonell, C. (2016). School-Based Interventions Going beyond Health Education to Promote Adolescent Health: Systematic Review of Reviews. J Adolesc Heal;58(4):382–96

  46. Cantone, E., Piras, A. P., Vellante, M., Preti, A., Daníelsdóttir, S., D’Aloja, E., et al. (2015). Interventions on Bullying and Cyberbullying in Schools: A Systematic Review. Clin Pract Epidemiol Ment Heal;11(1):58–76

  47. Menesini, E. & Salmivalli, C. (2017). Bullying in schools: the state of knowledge and effective interventions. Psychol Heal Med;22:240–53

  48. Evans, C. B. R., Fraser, M. W. & Cotter, K. L. (2014). The effectiveness of school-based bullying prevention programs: A systematic review. Aggress Violent Behav;19(5):532–44

  49. Sundhedsstyrelsen. (2020). Trivsel i skolen. Lokaliseret på https://www.sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Mental-sundhed/Mental-sundhed-blandt-boern-og-unge/Trivsel-i-skolen

  50. Barry, M. M. (2009). Addressing the Determinants of Positive Mental Health: Concepts, Evidence and Practice. Int J Ment Health Promot;11(3):4–17.

  51. Durlak, J. A., Weissberg, R. P., Dymnicki, A. B., Taylor, R. D. & Schellinger, K. B. (2011). The Impact of Enhancing Students’ Social and Emotional Learning: A Meta-Analysis of School-Based Universal Interventions. Child Dev;82(1):405–32

  52. Weare, K. & Nind, M. (2011). Mental health promotion and problem prevention in schools: What does the evidence say? Health Promot Int;26(SUPPL. 1):29–69

  53. Niclasen, J., Lund, L. & Obel, C. (2016). Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge - Et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser. Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet.

  54. Fenwick-Smith, A., Dahlberg, E. E. & Thompson, S. C. (2018). Systematic review of resilience-enhancing, universal, primary school-based mental health promotion programs. BMC Psychol;6(1)

  55. O’Connor, C. A., Dyson, J., Cowdell, F. & Watson, R. (2018). Do universal school-based mental health promotion programmes improve the mental health and emotional wellbeing of young people? A literature review. J Clin Nurs;27(3–4):e412–26

  56. O’Reilly, M., Svirydzenka, N., Adams, S. & Dogra, N. (2018). Review of mental health promotion interventions in schools. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol;53(7):647–62

  57. Sancassiani, F., Pintus, E., Holte, A., Paulus, P., Moro, M. F., Cossu, G., et al. (2015). Enhancing the Emotional and Social Skills of the Youth to Promote their Wellbeing and Positive Development: A Systematic Review of Universal School-based Randomized Controlled Trials. Clin Pract Epidemiol Ment Heal;11(1):21–40

  58. O’Mara, L. & Lind, C. (2013). What do we know about school mental health promotion programmes for children and youth? Adv Sch Ment Health Promot;12(3–4):118–22. 

  59. Nielsen, L., Meilstrup, C., Nelausen, M. K., Koushede, V. & Holstein, B. E. (2015). Promotion of social and emotional competence: Experiences from a mental health intervention applying a whole school approach. Health Educ;115(3– 4):339–56

  60. Bartelink, N. & Bessems, K. (2019). Health promoting schools in Europe: State of art. Maastricht, The Netherlands. Available from: isbn: 978- 87-971891-6-0

  61. Niclasen, J., Lund, L. & Obel, C. (2016). Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser. Lokaliseret på www.sst.dk  

  62. Sundhedsstyrelsen. (2018). Forebyggelsespakke. Fysisk aktivitet. Lokaliseret på https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Fysisk-aktivitet.ashx

  63. Sundhedsstyrelsen. (2018). Fysisk aktivitet. Håndbog om forebyggelse og behandling. Version 4. Lokaliseret på www.sst.dk 

  64. Biddle, S. J., & Wang, C. K. (2003). Motivation and self-perception profiles and links with physical activity in adolescent girls. Journal of adolescence, 26(6), 687–701. https://doi.org/10.1016/j.adolescence.2003.07.003

  65. Ekeland, E., et al. (2004). Exercise to improve self-esteem in children and young people. Cochrane Database of Systematic Reviews.

  66. Lund-Cramer, P., Christiansen, L. B. S., Smedegaard, S., Holt, A. D. & Skovgaard, T. (2016). Can a school physical activity intervention improve physical self-perception and enjoyment? ISPAH 2016, Bangkok, Thailand, 16/11/2016 - 19/11/2016.

  67. Allender, S., G. Cowburn, G., and C. Foster. (2006). Understanding participation in sport and physical activity among children and adults: A review of qualitative studies. Health Education Research.

  68. Sallis, J. F., Prochaska, J. J., & Taylor, W. C. (2000). A review of correlates of physical activity of children and adolescents. Medicine and science in sports and exercise, 32(5), 963–975. https://doi.org/10.1097/00005768-200005000-00014

  69. Sundhedsstyrelsen. (2018). Fysisk træning som behandling – 31 lidelser og risikotilstande. Lokaliseret på https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-traening-som-behandling.ashx 

  70. Mura, G., Moro, M F., Patten, S. B. & Carta, M. G. (2014). Exercise as an add-on strategy for the treatment of major depressive disorder: a systematic review. CNS Spectr Dec;19(6):496-508

  71. Josefsson, T., Lindwall, M. & Archer, T. (2014). Physical exercise intervention in depressive disorders: meta-analysis and systematic review. Scand J Med Sci Sports 2014 Apr;24(2):259-72

  72. Wegner, M., Helmich, I., Machado, S., Nardi, A. E., Arias-Carrion, O. & Budde, H. (2014). Effects of exercise on anxiety and depression disorders: review of meta- analyses and neurobiological mechanisms. CNS Neurol Disord Drug Targets;13(6):1002-14. 

  73. Bartley, C. A., Hay, M. & Bloch, M. H. (2013). Meta-analysis: aerobic exercise for the treatment of anxiety disorders. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 2013 Aug 1;45: 34-9

  74. Norris, R., Carroll, D. & Cochrane, R. (1990). The effects of aerobic and anaerobic training on fitness, blood pressure, and psychological stress and well-being. J Psychosom Res;34(4):367-75

  75. Zeijl E, Poel Yt, Bois-Reymond MD, Ravesloot J, Meulman JJ. (2000). The role of parents and peers in the leisure activities of young adolescents. Journal of Leisure Research;32(3):281-302

  76. Caldwell, L. L. & Faulk, M. (2013). Adolescent leisure from a developmental and prevention perspective. Positive leisure science: Springer. p. 41-60

  77. Pedersen, B. K., Andersen, L. B., Bugge, A., Nielsen, G., Overgaard, K., Roos, E., von Seelen, J. (2016). Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. København: Vidensråd for Forebyggelse: 1-124

  78. Sundhedsstyrelsen. (2018). Fysisk aktivitet. Håndbog om forebyggelse og behandling. Version 4. Lokaliseret på www.sst.dk

  79. Gísladóttir, T. L., Matthíasdóttir, A. & Kristjánsdóttir, H. (2013). The effect of adolescents' sports clubs participation on self-reported mental and physical conditions and future expectations. Journal of Sports Science;31(10):1139-45

  80. Kjeld, S. G., Lund, L. & Andersen, S. (2021). Kortlægning af den islandske model Familie, venner og fritid som beskyttende faktorer for unges rusmiddelbrug. Statens Institut for Folkesundhed.

  81. Conley, C. S., Durlak, J. A., Shapiro J. B., Kirsch, A. C. & Zahniser, E. (2016). A Meta-Analysis of the Impact of Universal and Indicated Preventive Technology-Delivered Interventions for Higher Education Students. Prev Sci;17(6):659– 78.

  82. Conley, C. S., Durlak, J. A. & Kirsch, A. C. (2015). A Meta-analysis of Universal Mental Health Prevention Programs for Higher Education Students. Prev Sci;16(4):487–507. 

  83. Ryan, M. L., Shochet, I. M. & Stallman, H. M. (2010). Universal online interventions might engage psychologically distressed university students who are unlikely to seek formal help. Adv Ment Heal;9(1):73–83.

  84. Kierkegaard, L., Pommerencke, L. M., Flensburg, S., Bonnesen, C. T., Madsen, K. R., Pant, S. W. et al. (2020). Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge - En litteraturgennemgang. Statens Institut for Folkesundhed.

  85. Ottosen, M. H. & Andreasen, A. G. (2020). Børn og unges trivsel og brug af digitale medier – to analysenotater. VIVE – Viden til velfærd. 

  86. Centre for Mental Health. (n.d.). Briefing 53: Social media, young people and mental health. Lokaliseret på https://www.centreformentalhealth.org.uk/sites/default/files/2018-09/CentreforMentalHealth_Briefing_53_Social_Media.pdf 

  87. Suchert, V., Hanewinkel, R., & Isensee, B. (2015). Sedentary behavior and indicators of mental health in school-aged children and adolescents: A systematic review. Preventive medicine, 76, 48-57.

  88. Costigan, S. A., Barnett, L., Plotnikoff, R. C., & Lubans, D. R. (2013). The health indicators associated with screen-based sedentary behavior among adolescent girls: a systematic review. Journal of Adolescent Health, 52(4), 382-392.

  89. Scott, H. et al. (2016). Social media use, fear of missing out and sleep outcomes in adolescence [Online] Glasgow: University of Glasgow. Available from: www.researchgate.net /publication/308903222_Social_media_use_ fear_of_missing_out_and_sleep_outcomes_in_adolescence [Accessed 29 August 2018]

  90. Primack, Shensa, A., Sidani, J. E., Whaite, E. O., Lin, L. yi, Rosen, D., Colditz, J. B., Radovic, A., & Miller, E. (2017). Social Media Use and Perceived Social Isolation Among Young Adults in the U.S. American Journal of Preventive Medicine, 53(1), 1–8. https://doi.org/10.1016/j.amepre.2017.01.010 

  91. Brautsch, L. A. S., Lund, L., Andersen, M. M., Balakumar, M. M., Folker, A. P. & Andersen, S. (2022). Digitale mediers betydning for søvn hos 16-25-årige - En systematisk litteraturgennemgang. Statens Institut for Folkesundhed.

  92. Børne- og undervisningsministeriet. (2019). Måling af elevernes trivsel på erhvervsuddannelserne i 2019. Lokaliseret på https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/skoleudvikling/klare-maal/elevtrivselsmaalinger-paa-erhvervsuddannelserne 

  93. Christensen, S., Østergaard-Thygesen, S. F., Koch, S. & Høst, L. (2022). ERHVERVSSKOLEN FINDER STED – Elevers stedbaserede oplevelse af erhvervsskolen. Tænketanken DEA. 

  94. DEA. (2021). Nyt analyseprojekt: Hvad betyder de fysiske rammer for erhvervsskoleelevernes oplevelse af kvalitet? Lokaliseret på https://dea.nu/i-farver/nyheder/nyt-analyseprojekt-hvad-betyder-de-fysiske-rammer-for-erhvervsskoleelevernes-ople/

  95. Brittin, J., Frerichs, L., Sirard, J. R., Wells, N. M., Myers, B. M., Garcia, J., & Huang, T. (2017). Impacts of active school design on school-time sedentary behavior and physical activity: A pilot natural experiment. PloS one, 12(12), e0189236.

  96. Tanner, C. K. (2009). Effects of school design on student outcomes. Journal of Educational Administration, 47(3), 381- 399.

  97. Siren, A., Grønfeldt, S. T., Andreasen, A. G. & Bukhave, F. S. (2019). Sociale mursten: En forksningskortlægning af fysiske rammers betydning i velfærdsindsatser. VIVE- viden til Velfærd. 

  98. Mygind, L. et al. (2018). Viden om friluftslivs effekter på sundhed – resultater fra en systematisk forskningsoversigt. Friluftsrådet.

  99. Ottosen, J., Lundqvist, S. & Johnson, L. (2011). Naturupplevelse och Hälsa – forskningen visar vägen. Sveriges Lantbruksuniversitet.

  100. Maynard, B. R., Heyne, D., Brendel, K. E., Bulanda, J. J., Thompson, A. M. & Pigott, T. D. (2015). Treatment for School Refusal Among Children and Adolescents: A Systematic Review and Meta-Analysis. Res Soc Work Pract;28(1):56–67

  101. Maynard, B. R., McCrea, K. T., Pigott, T. D., Kelly, M. S. (2012). Indicated Truancy Interventions for Chronic Truant Students: A Campbell Systematic Review. Res Soc Work Pract;23(1):5–21. Available from: https://doi. org/10.1177/1049731512457207 

  102. Taylor, R. D., Oberle, E., Durlak, J. A. & Weissberg, R. P. (2017). Promoting Positive Youth Development Through School-Based Social and Emotional Learning Interventions: A Meta-Analysis of Follow-Up Effects. Child Dev;88(4):1156– 71

  103. Sklad, M., Diekstra, R., Ritter, M. De, Ben J. & Gravesteijn, C. (2012). Effectiveness of school-based universal social, emotional, and behavioral programs: Do they enhance students’ development in the area of skill, behavior, and adjustment? Psychol Sch;49(9):892–909

  104. De Vibe, M., Solhaug, I., Tyssen, R., Friborg, O., Rosenvinge, J. H., Sørlie, T., et al. (2013). Mindfulness training for stress management: A randomised controlled study of medical and psychology students. BMC Med Educ;13(1)

  105. Dunning, D. L., Griffiths, K., Kuyken, W., Crane, C., Foulkes, L., Parker, J., et al. (2019). Research Review: The effects of mindfulness-based interventions on cognition and mental health in children and adolescents - a meta-analysis of randomized controlled trials. J Child Psychol Psychiatry;60(3):244–58

  106. Chi, X., Bo, A., Liu, T., Zhang, P. & Chi, I. (2018). Effects of Mindfulness-Based Stress Reduction on Depression in Adolescents and Young Adults: A Systematic Review and Meta-Analysis. Front Psychol;9(1034):1–11

  107. Cavanagh, K., Strauss, C., Cicconi, F., Griffiths, N., Wyper, A., Jones, F. (2013). A randomised controlled trial of a brief online mindfulness-based intervention. Behav Res Ther;51(9):573–8

  108. James, A., James, G., Cowdrey, F., Soler, A. & Choke, A. (2018). Cognitive behavioural therapy for anxiety disorders in children and adolescents (Review). Cochrane Database Syst Rev;(2).

  109. Kreuze, L. J., Pijnenborg, G. H. M., de Jonge, Y. B. & Nauta, M. H. (2018). Cognitive-behavior therapy for children and adolescents with anxiety disorders: A meta-analysis of secondary outcomes. J Anxiety Disord;60:43–57

  110. Arango, C., Díaz-Caneja, C. M., McGorry, P. D., Rapoport, J., Sommer, I. E., Vorstman, J. A., et al. (2018). Preventive strategies for mental health. The Lancet Psychiatry;5(7):591–604

​​​​​​​​



Sidst opdateret:
Redaktør
Stenos webteam
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden