Formål
At skabe gode søvnmønstre blandt børn og unge som en genvej til trivsel og bedre indlæring
Indhold
Indsatsen kører i Gentofte Kommune i perioden 2021-2023 blandt 49 klasser på ungdomsuddannelserne. Indsatsen indeholder følgende delelementer:
- Søvnforløb til unge: Klasseundervisning (1,5 time) med fokus på gode mobil- og søvnvaner gennem viden og råd. Herefter indgår de unge i et ’eksperiment’ (1 skoleuge), hvor de skal arbejde med deres søvnvaner. Der finder en opfølgning sted umiddelbart efter eksperimentet og 1 år senere
- Uddannelse af lokale søvnvejledere: Søvnvejlederkursus (2 dage) med viden om søvn og dens betydning for sundhed, trivsel og indlæring generelt. Herefter kan vejlederne tilbyde individuel søvnvejledning til elever (3 møder á 30 minutter). Der etableres et netværksforum blandt søvnvejlederne på tværs af faggrupper, som skal understøtte et vedvarende fokus på søvn
- Viden og værktøjer til forældre: Fokus på at opbygge og fastholde de unges gode og sunde søvnvaner gennem fysiske og virtuelle forældremøder
Målgruppe
Unge på ungdomsuddannelser og i udskoling
Omkostninger
Ingen information herom
Hvem kan varetage aktiviteten?
Sundhedsplejersker underviser i søvnforløbet til unge, mens søvnvejlederkurset til medarbejdere varetages af en ekstern søvnekspert. Det er personalet på pågældende uddannelsesinstitution, der varetager forældremøder
Evalueringsresultater og praksiserfaringer
Da der er tale om et igangværende projekt (2021-2023), er der endnu ikke foretaget en evaluering. Praksiserfaringer fra temagruppemøder viser dog foreløbigt følgende:
7 ud af 8 elever vurderer, at deres søvn er blevet forbedret efter de individuelle samtaler
7 ud af 8 elever ønsker at fortsætte med at benytte de værktøjer og råd, som de har fået
100 % lokale søvnvejledere finder kurset relevant/meget relevant
95 % søvnvejledere ønsker fokus på og dialog om, at søvn skal fylde mere i det daglige arbejde med unge
Temagruppemøderne har foreløbigt ført til følgende anbefalinger for arbejdet fremover:
Det er vigtigt med en politik på skolen om søvn og mobilbrug
Der skal være fokus på søvn i indskrivningssamtaler (vha. søvndagbog)
Det er vigtigt med lokale søvnambassadører
Søvn bør implementeres i daglige dialoger og samtaler
Afsendere af indsatsen
Gentofte Kommune
Kontakt
Projektleder Anna Friis Askegaard: afas@gentofte.dk
Læs mere her:
Infomaterialer og kampagner
Dokumenter i PDF-format:
Erfaringer fra elever.pdf