Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Euforiserende stoffer

På denne side formidles viden om euforiserende stoffer fra national og international forskning.

Siden præsenterer centrale tal for brugen af euforiserende stoffer blandt erhvervsskoleelever i Danmark samt resultater fra forskning om euforiserende stoffer blandt erhvervsskoleelever identificeret via en systematisk litteratursøgning – litteraturen omfatter både interventionsstudier og studier, der ser nærmere på hvilke faktorer, der er forbundet med brugen af euforiserende stoffer blandt erhvervsskoleelever.

Endelig kan du læse om generelle forhold af betydning for brugen af euforiserende stoffer og finde anbefalinger til sundhedsfremme og forebyggelse, der gør sig gældende for euforiserende stoffer.


Brugen af euforiserende stoffer kan have alvorlige akutte konsekvenser såsom død, forgiftninger, ulykker og akutte psykotiske symptomer. Herudover øger euforiserende stoffer risikoen for uønskede seksuelle oplevelser, kriminalitet og vold. Brugen af stoffer kan desuden medføre alvorlige varige sundhedsmæssige og sociale konsekvenser såsom psykisk sygdom, misbrug, lunge- og hjerte-kar-sygdomme og sociale problemer som fx manglende uddannelse og brud med familierelationer. 

Specielt for cannabis (fællesbetegnelse for hash, marihuana/pot og skunk) gælder det, at brugeren kan udvikle sløvhed, koncentrationsbesvær, dårligere indlæring og evt. nedtrykthed, og risikoen for uddannelsesfrafald ved regelmæssigt cannabisforbrug er stor 1-2​​.​​​​

Der ses en social ulighed i forbruget af stoffer, særligt relateret til beskæftigelse og forældres uddannelsesniveau. Andelen af 16-64-årige, der har brugt hash indenfor det seneste år, er således 13 % blandt personer udenfor arbejdsmarkedet mod 5 % blandt personer i beskæftigelse. Samtidig er andelen, der har erfaringer med andre stoffer end hash, højere blandt unge med forældre med kort uddannelse (16 %) end med forældre med længerevarende uddannelse (10 %) 1, 3-4.​​


Blandt unge i Danmark er cannabis det mest brugte stof. I aldersgruppen 16-24 år havde 41 % af den danske befolkning i en undersøgelse fra 2018 prøvet hash på et eller andet tidspunkt i deres liv, 20 % havde brugt hash indenfor det seneste år, og knap 8 % havde brugt det indenfor de seneste 30 dage – heraf havde 58 % brugt stoffet 1-3 gange, 12 % 4-9 gange, og 30 % mindst 10 gange indenfor de seneste 30 dage. 

Det anslås, at 10-20 % af de unge, der prøver hash, udvikler et regelmæssigt forbrug. En landsdækkende befolkningsundersøgelse fra 2014 viste, at 16-17.000 danske unge mellem 15-24 år havde brugt cannabis dagligt/næsten dagligt de seneste 30 dage 1, 3-4.

Forbruget af cannabis varierer stærkt mellem europæiske lande og kulturer - fx har 6 % af 15-16-årige danskere brugt cannabis indenfor de seneste 30 dage, mens tallet er 1,6 % i Norge og 23,8 % i Frankrig. 

Også i Danmark varierer andelen internt, idet der typisk er 15-25 % flere 16-24-årige i Region Hovedstaden, der har prøvet hash, end i de andre regioner.

Blandt de 16-24-årige i Danmark, der har prøvet hash, har 20 % også prøvet andre stoffer – blandt unge, der aldrig har prøvet hash, er det derimod mindre end 1 %. Efter hash er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stoffer blandt unge, og samlet set har 11 % af danske 16-24-årige prøvet andre stoffer end hash. 

Langt flere unge danske mænd end kvinder prøver hash og/eller andre stoffer, og meget få prøver stoffer første gang efter 20-års alderen, uanset køn. På baggrund af stoffernes udbredelse i befolkningen er det således ofte unge under 25 år, der er den primære målgruppe for forebyggelsestiltag, ligesom der ofte er særligt fokus på cannabis 1, 3-4​.​


Medmindre andet er anført, stammer nedenstående tal om euforiserende stoffer blandt erhvervsskoleelever fra undersøgelsen UNG19 - Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser​ 5 :

  • 44 % af erhvervsskoleelever har på et tidspunkt i deres liv prøvet at ryge eller tage cannabis (den tilsvarende andel for gymnasieelever er 37 %)

  • 11 % erhvervsskoleelever har røget eller taget cannabis inden for de seneste 30 dage; andelen er lige stor blandt EUX- og EUD-elever

  • Samlet set har 42 % af de elever, der har røget hash indenfor de seneste 30 dage, røget hash 10 eller flere gange og har dermed et storforbrug – her ses en markant mindre andel af EUX-elever (28 %), som har røget hash 10 eller flere gange, sammenlignet med EUD-elever (46 %)

  • I alt 41 % af de erhvervsskoleelever, der har prøvet at ryge hash, røg det første gang, da de var under 16 år

  • 5 % erhvervsskoleelever har inden for de seneste 30 dage også indtaget minimum ét euforiserende stof udover hash

  • Mellem 13-19 % elever har på et tidspunkt prøvet ét af følgende stoffer: amfetamin, kokain, MDMA eller ecstasy

  • 14 % af danske erhvervsskoleelever har prøvet lattergas

  • For samtlige euforiserende stoffer gælder, at der er en større andel af mandlige end kvindelige elever, som har prøvet dem

  • I relation til hovedområder ses de største andele af elever, som har prøvet euforiserende stoffer, på Teknologi-Bygge-Transport, mens den mindste andel ses på Omsorg, Sundhed og Pædagogik

  • Generelt er andelen af elever, der på et tidspunkt har prøvet at ryge eller tage euforiserende stoffer, stigende med alderen – dog modsat for hash og lattergas, hvor en større andel blandt de 19-25-årige har prøvet disse stoffer end blandt de 26+-årige


​Under udarbejdelse

​Her kan du læse om generelle forhold af betydning for brugen af euforiserende stoffer blandt befolkningsgrupper, der er sammenlignelige med erhvervsskoleelever – fx unge generelt eller gymnasieelever. Du kan også få viden om alment gældende forhold vedrørende euforiserende stoffer, der synes at have bred evidens uanset målgruppe 

Viden med fokus på indsatser blandt unge/yngre voksne eller forskning relateret til andre ungdomsuddannelser er prioriteret, men i nogle tilfælde er der utilstrækkelig forskning på området blandt unge, og resultater fra andre aldersgrupper er således medtaget 

Nedenstående viden kan være relevant at være opmærksom på i udviklingen af fremtidige interventioner, men omhandler altså ikke specifikt erhvervsskoleelever. Der kan være usikkerhed om overførbarheden af viden, og resultater skal derfor 'oversættes' og tilpasses denne målgruppe før anvendelse

​​​

​

BESKYTTENDE FAKTORER OG RISIKOFAKTORER

En række faktorer vides at have betydning for udvikling af stofbrug. Litteraturen understreger dog, at samspillet mellem risikofaktorer og beskyttende faktorer er komplekst, og at der ikke kan laves en enkel ligning mellem antallet af henholdsvis risikofaktorer, beskyttende faktorer og et evt. misbrug 1, 6-13

​

Beskyttende faktorer

  • Trivsel og mental sundhed, herunder stærke personlige handlekompetencer og mestringsevner

  • Opvækst med tryghed, støtte og gode familie-/voksenrelationer

  • Familie og venners negative opfattelse af stoffer og stofbrug

  • Socialt netværk og fritidsaktiviteter med fællesskaber og aktiviteter uden rusmidler

  • God skolegang, herunder at klare sig godt fagligt og socialt

  • Fastholdelse i uddannelse og job – kan både forebygge rusmiddeldebut og reducere et igangværende stofbrug

  • Høj socioøkonomisk status

Risikofaktorer

  • Belastende opvækstvilkår med fx lav socioøkonomisk status, ustabile familierelationer, omsorgssvigt, manglende støtte, vold, seksuelle overgreb og misbrug/psykiske problemer i familien

  • Mistrivsel og dårlig mental sundhed såsom ensomhed og depression; både med og uden diagnose

  • Livsbegivenheder såsom stor sorg, sygdom eller forældres skilsmisse

  • Psykiske lidelser

  • Udadrettet adfærd, svag impulskontrol og dårlig følelsesregulering

  • Stofbrug og afhængighed blandt venner og/eller familier

  • Kort eller ingen uddannelse og ustabil/manglende tilknytning til arbejdsmarkedet

  • Tidlig alkoholdebut og stort alkoholindtag samt rygning

  • Tilgængelighed af stoffer

Den kumulative effekt af hhv. beskyttende og risikofaktorer har afgørende betydning, dvs. at: 

- Jo tidligere faktorerne er til stede, des større betydning har de, og

- Jo flere og mere alvorlige faktorer, der er til stede, desto større er risikoen for, at faktorerne slår igennem som negativ udvikling hos den unge

​

I vurderingen af den unges situation er det derfor afgørende at vurdere den unges samlede situation, herunder den unge selv, den unges familie, netværk og hverdag 1, 7, 10-13.​​

​

​BEGRÆNSNING AF STOFFERS TILGÆNGELIGHED

Der er stærk dokumentation for, at begrænsning af tilgængeligheden af stoffer virker forebyggende på cannabisbrug blandt unge under 25 år. Udbredelsen af stoffer er mindre end alkohol og tobak, og årsagen er sandsynligvis, at stoffer er forbudte. Sammenhængen mellem tilgængelighed og forbrug er velbeskrevet i forhold til alkohol og tobak og viser, at forbruget falder, når tilgængeligheden mindskes – ligeledes er det forventeligt, at når man mindsker tilgængeligheden af stoffer, vil færre begynde at bruge stoffer. 

United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC) forudsætter i deres anbefalinger for forebyggelse af stofbrug, at effektive lokale og nationale forebyggelsesindsatser går hånd i hånd med indsatser, der sigter mod at nedsætte tilgængeligheden af stoffer. Forskning viser desuden, at forebyggende indsatser i festmiljøer (herunder håndhævelse af lovgivning), der både har et alkohol- og stofforebyggende sigte, begrænser tilgængeligheden af stoffer i nattelivet 14-17.​


INTERAKTIV OG STRUKTURERET UNDERVISNING AF UNGE

I skoleregi (dvs. både grundskole, ungdomsuddannelser og erhvervsskoler) er der stærk dokumentation for, at en interaktiv og struktureret undervisning udført af en uddannet facilitator kan forebygge stofbrug.​

Der er særligt evidens for, at følgende elementer er effektive:

  • Udvikling af personlige og sociale kompetencer, herunder mental og emotionel trivsel samt en forbedring af det sociale klima i klassen

  • Holdningsdannelse og modarbejdelse af flertalsmisforståelser (dvs. når man tror, at de fleste unge fx bruger stoffer, mens det i virkeligheden kun er de færreste, der gør det)

  • En øget risikobevidsthed blandt de unge i forhold til rusmidler


For ældre elever er der vist god effekt af at undervise i sikker adfærd i festmiljøer og forskellige handlemuligheder i forhold til at passe på sig selv og hinanden. Der er de senere år ligeledes kommet god dokumentation for en positiv effekt af digitale medier som del af indsatsen for at gøre den mere interaktiv og involverende 16-21.

​

KORTE RÅDGIVNINGSSAMTALER

Der er ligeledes stærk evidens for, at en tidlig indsats med 1-2 korte (typisk 5-15 minutter) og strukturerede rådgivningssamtaler med unge på vej ind i et regelmæssigt stofbrug har god effekt. Forløbet bør varetages af en uddannet rådgiver, og det er vigtigt, at samtalen tilbydes kort tid efter, at et stofbrug er opsporet – udvikling fra et eksperimenterende brug af stoffer til regelmæssigt brug sker nemlig glidende, og en tidlig indsats har vist sig at kunne bremse denne udvikling. 

Det er vigtigt, at der er opmærksomhed på, om den unge har en samtidig psykisk lidelse, og samtalen kan med fordel tænkes sammen med private rådgivningstilbud i lokalområdet. Derudover bør tilbuddet placeres og tilpasses, så det passer til målgruppens behov, fx i en kommunal unge-/uddannelsesrådgivning eller som udgående tilbud på uddannelsesinstitutionen.  

Forskning viser endvidere, at der er positiv effekt af digitalt baserede interventioner leveret fx via mobiltelefon eller internet, ligesom metoden ’Den motiverende samtale’ udført som kort intervention har vist gode resultater 1, 22.

​

FORÆLDREUDDANNELSE

I forskningslitteraturen er der stærk evidens for, at forældreuddannelse og familiestøtte, der giver den voksne viden om og færdigheder indenfor følgende områder, er effektiv til forebyggelse af stofbrug:​

​​

  • ​Mental og fysisk sundhed hos barnet

  • Familiens sundhed og trivsel

  • Forældrenes position som rollemodeller


​Sådanne tiltag er dog primært undersøgt i forhold til førskolealderen og de tidlige teenageår, og det kan således ikke siges med sikkerhed, om effekten kan overføres til fx erhvervsskoleelever.

I relation til grundskolen vurderes forældremøder, -inddragelse og stærkt samarbejde med forældre med henblik på at udarbejde forældreaftaler og sikre dialog om rusmidler desuden som et vigtigt og effektivt tiltag – nordiske undersøgelser peger fx på, at unge prøver hash senere og i mindre grad, hvis forældrene markerer en tydelig afstandtagen hertil. Møderne kan fx omhandle udskydelse af alkoholdebut (som virker forebyggende på stofbrug), håndtering af fester og tegn på stofbrug 16, 23-24, 26.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin Forebyggelsesp​akke om Stoffer derudover, at kommunerne etablerer støtteindsatser til børn og unge i familier, hvor forældrene har et stofbrug; støtteindsatser til familier og pårørende til unge med stofbrug i relation til rådgivningsindsatsen til den unge samt rådgivning af forældre til teenagere, evt. i relation til tilbud om forældreuddannelse til småbørnsforældre, da der er god dokumentation for en positiv effekt af tidlig styrkelse af forældre/barn-relationen; også i relation til stofforebyggelse på lang sigt.

​

​SAMMENHÆNG MED BRUGEN AF ALKOHOL OG TOBAK

Det er ofte de samme unge, der har et stort alkoholforbrug og er dagligrygere, som bruger cannabis. I den nationale sundhedsprofil fra 2011A er det fx påvist, at blandt danske unge mellem 16-20 år har mere end 70 % af de drenge, der ryger cigaretter, også prøvet at ryge cannabis, mens andelen er ca. 25 % blandt drenge, der ikke ryger cigaretter. 60 % af de piger, der ryger cigaretter, har også røget cannabis, mens andelen er 17 % blandt piger, der ikke ryger cigaretter. 

På alkoholområdet har man ligeledes set, at blandt de unge, der overskred den daværende højrisikogrænse for alkohol (14 genstande/kvinder og 21 genstande/mænd), havde 60 % af drengene og 50 % af pigerne prøvet at ryge cannabis, mens det kun gjaldt for hhv. ca. 32 % og 23 % af de drenge og piger, der ikke overskred højrisikogrænse 25-26.​

Unge med en tidlig alkoholdebut og/eller et storforbrug har således en større risiko for at eksperimentere med stoffer end unge med et begrænset alkoholforbrug, ligesom mange unge eksperimenterer med stoffer, mens de er berusede 27-30. Denne tendens til, at risikoadfærd optræder i klynger, betyder formentligt, at det ikke hjælper at sætte ind mod de tre typer rusmidler individuelt eller adskilt, men kræver derimod en flerstrenget indsats, hvor forebyggelse af stofbrug hænger tæt sammen med forebyggelse af alkohol- og tobaksforbrug samt fremme af mental trivsel.​

A) Brugen af euforiserende stoffer er ikke undersøgt i de seneste nationale sundhedsprofiler fra 2017 og 2021


​

SAMMENHÆNG MED MENTAL SUNDHED

Forskning viser en klar sammenhæng mellem brugen af cannabis og trivsel, og meget tyder på, at et godt mentalt helbred kan være med til at forebygge opstarten af et stofbrug. 

Et dansk studie fra 2012 peger fx på, at unge med dårlig mental sundhed generelt har en mere radikal og risikovillig ruskultur end unge, der trives godt. Den nationale sundhedsprofil for unge fra 2011 undersøgte bl.a. sammenhængen mellem hashbrug og trivsel og fandt, at 21 % af de 16-20-årige piger, der har røget hash, også har dårlig mental sundhed, mens denne andel er 13 % for de piger, der aldrig har røget hash – for drengene er tallene hhv. 10 % og 7 %.

For unge 15-25-årige med svær eksternaliserende adfærd og psykiske problemer har knap 19 % brugt cannabis mindst 20 dage indenfor den seneste måned, mens dette tal kun er godt 1 % for unge med få psykiske problemer. Der er klar dokumentation for, at brugen af cannabis er væsentligt mere udbredt blandt psykiatriske patienter end i normalbefolkningen, men om denne sammenhæng findes, fordi cannabis i sig selv kan udløse fx psykoser eller fordi flere psykisk sårbare bruger cannabis er stadig uvist 25, 32-34. ​​​​



RISIKOOPFATTELSER BLANDT UNGE

Et litteraturstudie fra 2011 over nordisk forskning viser, at unges risikoopfattelse af stoffer har stor betydning for brugen heraf, således at en lav risikovurdering er forbundet med et højt brug. 

Hash vurderes som et ufarligt stof blandt mange erhvervsskole- og gymnasieelever, da det opfattes som et naturligt stof – at ryge hash er dermed ikke på samme måde skræmmende, som dét at indsprøjte eller sniffe et stof. Ecstasy er derimod for hovedparten af de unge et stof, som betragtes som farligt og usikkert, fordi man ikke kan vide, hvad en pille indeholder. Endelig beskrives kokain som et stof, der ligger mellem farligt og ufarligt 31-32.​


VENNERS BETYDNING

Der efterlyses mere forskning i venskabers betydning for stofbrugsbehandling af unge samt for unges stofbrug generelt. Litteraturen peger på, at fællesskaber, normer og venskaber har stor betydning, fx i form af såkaldte flertalsmisforståelser og social pejling, men samtidig viser Den Nationale Ungeprofilundersøgelse 2020-21, at fx kun 4 % af danske 15-22-årige mener, at det gør én mere populær blandt jævnaldrende at ryge hash, mens knap 65 % mener, at hashrygning ingen betydning har for ens popularitet, og ca. 31 % mener, at det gør én mindre populær 33.

I relation til behandlingen for et stofbrug ses en tendens til, at dét at have venner, der selv bruger euforiserende stoffer, i høj grad øger den unges risiko for tilbagefald efter afsluttet behandling.

Et amerikansk studie fra 2010, der undersøger tilbagefald til brug af stoffer og/eller alkohol, viser fx, at risikoen for igen at forbruge stoffer/alkohol en uge eller mere efter endt behandling er næsten 10 gange større for unge, der har venner, som selv bruger stoffer, end for unge, der ikke har misbrugende venner. Samtidig viser studier, at risikoen er 7 gange større for drenge end for piger, og 3 gange større for de unge, der bruger to eller flere rusmidler 34. For unge, der undervejs eller efter behandlingen får nye, ikke-misbrugende venner er risikoen for tilbagefald 55 % mindre – studiet påpeger dog også, at det kun er ganske få unge, der udskifter deres kammerater undervejs. 

Et kvalitativt studie fra 2008 har undersøgt unges venskaber under behandling og fremhæver, at opretholdelsen af venskaber ifølge de unge selv bunder i, at der er tale om barndomsvenner, og at stofbruget betragtes som et personligt valg, der ikke er under indflydelse fra venner. Dette studie viser også, at de unge alle oplever at have venner, som enten udviser ligegyldighed eller er negative overfor behandlingen, men også venner, som er støttende 35.​


RUSMIDDELPOLITIKKER OG HANDLEPLANER

Forskning på området viser, at rusmiddelpolitik på fx ungdomsuddannelser og arbejdspladser medvirker til at begrænse tilgængeligheden af stoffer, skabe en sammenhængende indsats og sikre kvalificering af nøglepersoner med henblik på tidlig indsats og motivation til rådgivning eller behandling. 

Det anbefales således at udarbejde en politik om stoffer med tilhørende handleplan med fokus på, hvordan mistanke og viden om brug af stoffer hos elever håndteres – handleplanen bør koordineres med handleplaner om alkohol, tobak og mental sundhed, og der kan eventuelt være særligt fokus på unge med meget fravær, unge der mistrives og unge med psykiske lidelser 1, 36.​


METODER UDEN DOKUMENTERET EFFEKT ELLER MED NEGATIV VIRKNING

Forskning på området viser, at følgende metoder og indsatser ikke har nogen effekt på unges brug af stoffer eller endog virker imod hensigten 3, 11, 13, 36-38:​

  • Indsatser, der alene formidler informationer om stoffer til målgruppen, har ingen effekt på deres adfærd. Selvom viden og information er et uundværligt element i forebyggelsen, kan det således ikke stå alene

  • Undervisningsmetoder, hvor hovedformålet er at sprede frygt hos målgruppen, viser ingen effekt

  • Oplæg til unge, hvor fx tidligere misbrugere og politi fortæller om stoffer og livet som stofbruger, kan virke mod hensigten og skabe øget interesse for at prøve stoffer, også selvom der eksplicit advares mod brugen af stoffer i oplægget

  • Forskning viser, at fastholdelse i uddannelse kan reducere risikoen for vedvarende brug af stoffer og være effektivt i forebyggelsen, men en del uddannelsesinstitutioner praktiserer fortsat fx nul-tolerance og regelmæssig stoftest:

    • En nul-tolerance-politik over for stoffer kan være med til at fastholde og forværre den unges brug af stoffer, fordi unge med et stofbrug ekskluderes fra uddannelsen

    • Stof-test på fx ungdomsuddannelser er ineffektive og omkostningstunge og kan resultere i falsk-positive resultater. Derudover kan brugen af stof-test underminere den tillidsbasere relation til eleverne og resultere i, at de unge holder sig væk fra skolen. Endelig kan rutinemæssige tests underbygge en ukorrekt forestilling om, at flertallet anvender euforiserende stoffer (en såkaldt flertalsmisforståelse)

  • Indsatser, der formidler et overdrevent billede af brugen af rusmidler blandt unge (fx via brede mediekampagner og informationsindsatser) kan ligeledes skabe en fejlagtig opfattelse af udbredelsen af stoffer og være med til at normalisere et øget forbrug



UDFORDRINGER I FOREBYGGELSESARBEJDET

I forlængelse af ovenstående viden kan der opstå en række udfordringer, som bl.a. ungdomsuddannelser og andre aktører står overfor i arbejdet med stofforebyggelse 3, 11, 13, 36-38​. ​Med enkelte undtagelser (fx lattergas og receptpligtig medicin) er stoffer ulovlige, og det kan derfor være en udfordring at opspore unge med et stofbrug og rekruttere til behandlingstilbud

  • Unge kan opfatte det som stigmatiserende og som et tabu at tale om deres brug af forbudte stoffer, og professionelle kan opleve det som en barriere i forhold til at få en åben dialog om den unges brug.

  • Samtidig er det vigtigt at overveje, hvordan man i forbindelse med tidlig opsporing og indsats omtaler personer, der bruger stoffer, idet mange stofbrugere fx ikke opfatter sig selv som ’misbrugere’.

  • Institutioner, som fx ungdomsuddannelser, kan have berøringsangst og frygte stigmatisering i forbindelse med at iværksætte stofforebyggende indsatser, da man kan være bange for at signalere, at der er et problem med stoffer på institutionen. Berøringsangsten kan i værste fald føre til, at nødvendige indsatser ikke bliver iværksat.


  1.  Sundhedsstyrelsen. (2018). Forebyggelsespakke - stoffer (2. udgave). SST. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Stoffer.ashx

  2. Sundhedsstyrelsen. (2015). Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis - Fakta om Stoffer (Version 1). SST. https://www.sst.dk/~/media/F7C525082C0F4E2A97C3B48ED313C238.ashx

  3. Nordentoft, M., Ege, P., Erritzoe, D., Hjorthøj, C., Lange, P., & Pedersen, M. U. (2015). Cannabis og sundhed. Vidensråd for Forbyggelse. http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensrad_for_forebyggelse_cannabis_og_sundhed.pdf

  4. Sundhedsstyrelsen. (2017). Narkotikasituationen i Danmark 2017 -Nationale data (Version 1). SST. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2017/Narkotikasituationen-i-Danmark-2017.ashx

  5. Ringgaard, L., Heinze, C., Andersen, N., Hansen, G., Hjort, A., Klinker, C. (2020). Ung19 – Sundhed og trivsel erhvervsuddannelser 2019. Hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse, og Steno Diabetes Center Copenhagen. Copenhagen, Denmark.

  6. Kvello, Ø. (2013). Børn i risiko. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 

  7. Ege, P. (2004). Stofmisbrug og Afhængighed hos Unge og Voksne. København: Hans Reitzels Forlag. 

  8. Pedersen, M. U. (2005). Udvikling af Misbrug og Afhængighed af Rusmidler. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

  9. Järvinen, M., Demant, J., & Østergaard, J. (Eds.) (2010). Stoffer og natteliv. Hans Reitzels Forlag.

  10. Orbe, D. (2010). Labyrínten del 1 – om unge i behandling i U-turn. Københavns Kommunes tilbud til unge, der har problemer med stoffer.

  11. Pedersen, M. U. & Frederiksen, K. (2012). Unge der misbruger rusmidler – hvor mange, behov, behandling, stofbrug efter behandling. Center for Rusmiddelforskning.

  12. Nielsen, M., Emmeche, L. S., Herløw, M. E., & Socialstyrelsen. (2012). Hele vejen rundt: redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer (2. oplag). Socialstyrelsen.

  13. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction. (2017). Health and Social responses to drug problems: a European guide, Publications Ofce of the European Union, Luxembourg.

  14. Olsson, O. (1995). Liberalisering av narkotikapolitiken- en översikt av forskning och undersökningar om en restriktiv narkotikapolitik. Folkhälsoinstitutet och Centralförbundet för alkohol- och narkotikapolitiken (CAN) Stockholm.

  15. Sundhedsstyrelsen. (2021). Ansvarlig udskænkning (2. udgave). SST. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Alkohol/Ansvarlig-udskaenkning/Ansvarlig-udskaenkning.ashx 

  16. United Nations Office on Drugs and Crime. (2015). International Standards on Drug Use Prevention. 

  17. Tutenges S, Krøll LT, Hesse M. Forebyggelse i nattelivet. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 2014.

  18. Onrust et al. School-based programmes to reduce and prevent substance use in different age groups: What works for whom? Systematic review and meta-regression analysis. Clinical Psychology Review, 44, 45-59; 2016.

  19. Das JK et al. Interventions for Adolescent Substance Abuse: An Overview of Systematic Reviews. Journal of Adolescent Health, 59, S61-S75; 2016.

  20. Sharma M. Enhancing effectiveness of school-based drug abuse prevention interventions. Journal of Alcohol and Drug Education, 57, 3-6; 2013

  21. Champion KE et al. Prevention of alcohol and other drug use and related harm in the digital age: what does the evidence tell us? Current opinion in psychiatry, 29, 242-9; 2016

  22. United Nations Office on Drugs and Crime. (2013). International Standards on Drug Use Prevention

  23. United Nations Office on Drugs and Crime (2010). Compilation of evidence-based Parenting Skills Training Programs.

  24. Bekkering, T. et al. (2015). Guideline for the prevention of alcohol and drug abuse in adolescents. Belgian Centre for Evidence-Based Medicine.

  25. Sundhedsstyrelsen. (2011). National Sundhedsprofil Unge (Version 1). SST.

  26. Sundhedsstyrelsen. (2022). Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge - Narkotikasituationen i Danmark - delrapport. SST. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Narkotikasituationen/Narkorapporten-2021---Delrapport-1---v08.ashx

  27. Sundhedsstyrelsen. (2013). CANNABIS – den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. SST. https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/~/media/1446787E8B2D46818497DE676C382761.ashx 

  28. Sundhedsstyrelsen. (2022). Risikoadfærd blandt unge - Risikoadfærdsmønstre og sammenhæng med anden sundhedsadfærd, fysisk helbred, mental sundhed og sociale relationer (Version 1). SST. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Unge/Risikoadfaerd-blandt-unge.ashx

  29. Jensen, H. A. R., Udesen, C. H., Ekholm, O., & Sundhedsstyrelsen. (2020). Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019 - Rusmiddeladfærd blandt skoleelever i 9. klasse i Danmark og udviklingen siden 1995. SST. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/ESPAD/ESPAD.ashx

  30. Ege, P. (2004). Stofmisbrug og Afhængighed hos Unge og Voksne. København: Hans Reitzels Forlag

  31. Møller, K., Demant, J. (2011). Unges påbegyndelse af illegalt rusmiddelbrug – Et litteraturstudie over den nordiske forskning. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

  32. Järvinen, M., Demant, J., & Østergaard, J. (Eds.) (2010). Stoffer og natteliv. Hans Reitzels Forlag.

  33. Jensen, M. T., Østergaard, J., & VIVE. (2021). Ungeprofilundersøgelsen 2019/2020 - En repræsentativitetsundersøgelse. VIVE - Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. https://www.vive.dk/media/pure/16125/5566942 

  34. Ciesla, J. R. (2010). Evaluating the risk of relapse for adolescents treated for substance abuse. Addictive Disorders & Their Treatment, 9(2), 87–92. https://doi.org/10.1097/ADT.0b013e3181b8cd05 

  35. Passetti, L. L., Godley, S. H., & White, M. K. (2008). Adolescents' perceptions of friends during substance abuse treatment: A qualitative study. Contemporary Drug Problems: An Interdisciplinary Quarterly, 35(1), 99–114. https://doi.org/10.1177/009145090803500105 

  36. United Nations Office on Drugs and Crime. (2015). International Standards on Drug Use Prevention.

  37. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA). (2013). Perspectives on drugs: Mass media campaigns for the prevention of drug use in young people. EMCDDA.

  38. Quinlan, K. J., Valenti, M., Barovier, L., Rots, G., & Harding, W. (2015). Community-based environmental strategies to prevent the non-medical use of marijuana: A review of the literature. Drugs: Education, Prevention & Policy, 22(4), 316–333. https://doi.org/10.3109/09687637.2014.920766
​​​
Sidst opdateret:
Redaktør
Stenos webteam
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden