Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​

Kost, mad og måltidsvaner

På denne side formidles viden om kost, drikke og måltidsvaner fra national og international forskning.

Siden præsenterer centrale tal for kost og måltidsvaner blandt erhvervsskoleelever i Danmark samt resultater fra forskning om kost blandt erhvervsskoleelever identificeret via en systematisk litteratursøgning – litteraturen omfatter både interventionsstudier og studier, der ser nærmere på hvilke faktorer, der er forbundet med kost, drikkevaner og måltider blandt erhvervsskoleelever.

Endelig kan du læse om generelle forhold af betydning for kost og madvaner og finde anbefalinger til sundhedsfremme og forebyggelse, der gør sig gældende for kost.


Det er veldokumenteret, at sunde mad- og måltidsvaner kan være med til at fremme og bevare et godt helbred livet igennem, og det anbefales at følge Fødevarestyrelsens kostråd 1 for at dække sit behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer 2-3. 

En næringsrig og varieret kost kan nedsætte risikoen for en række livsstilsrelaterede sygdomme og tilstande såsom fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, muskelskeletsygdomme, underernæring og overvægt 4-6. Dertil peger en nyere dansk systematisk litteraturgennemgang 2 på, at skoleelevers kognitive betingelser for læring styrkes som følge af sunde måltider og støttende rammer, fx i form af øget koncentrationsevne, vedholdenhed og bedre hukommelse.

Et usundt kostmønster kan bl.a. være medvirkende årsag til flere former for kræft, og WHO estimerer fx, at kosten samlet set er relateret til ca. 30 % af alle nye kræfttilfælde 3. 

I Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 4 ses, at knap 18 % af den danske befolkning har et usundt kostmønster - godt 59 % af disse angiver, at de gerne vil spise mere sundt. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder (17 %) end blandt mænd (knap 12 %), som har et sundt kostmønster. Andelen med et usundt kostmønster er størst i aldersgruppen 16-24 år blandt både mænd (24,5 %) og kvinder (knap 18 %). 

Fødevarestyrelsen angiver desuden, at fire ud af ti voksne får for meget sukker, mens børn og unges gennemsnitlige indtag af søde sager og sukkerholdige drikke er 3-4 gange højere end det maksimalt anbefalede 7. Ca. 75 % af danskernes sukkerindtag kommer fra slik, sodavand, is og kager, og hver dansker køber i gennemsnit 12,3 kg slik og chokolade om året 8-9​.​

Ligesom det er tilfældet på andre sundhedsområder, ses en social ulighed i forbindelse med kost- og måltidsvaner - således er indtaget af hhv. frugt og grøntsager (målt ved både mængde og hyppighed af indtag samt efterlevelse af anbefalinger) lavere blandt personer med en lav socioøkonomisk position; uanset om denne opgøres på baggrund af uddannelsesniveau, stilling eller indkomst. Samme tendens ses for indtag af kostfibre. 

Også i Danmark ses denne ulighed - fx falder andelen med et usundt kostmønster fra 29,5 % blandt personer med grundskole som højest uddannelsesniveau til knap 8 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. 

Endelig ses, at usunde madvaner ofte hænger sammen med anden usund eller risikobetonet livsstil – fx er indtaget af frugt og grøntsager mindst og indtaget af fedt højest blandt borgere, der er inaktive i fritiden, storryger og drikker meget alkohol 6, 10-12​.​

Medmindre andet er anført, stammer nedenstående tal om kost- og måltidsvaner blandt erhvervsskoleelever fra undersøgelsen UNG19 - Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 13:

  • I alt 24 % af danske erhvervsskoleelever spiser dagligt frugt, og 29 % spiser dagligt grøntsager

  • Der er en højere forekomst af kvindelige elever, der spiser frugt dagligt (30 %), end mandlige elever (20 %) – tilsvarende mønster ses for grønt (37 % kvinder / 24 % mænd). Andelen er desuden størst blandt elever over 26 år

  • 9 % af de danske erhvervsskoleelever spiser dagligt slik, chokolade eller kage

  • 20 % drikker dagligt sodavand

  • 28 % drikker energidrik mindst 2-4 gange om ugen, med den største forekomst blandt mandlige elever (34 %)

  • 23 % af alle elever spiser fastfood, energibar (23 %) eller drikker proteindrik (17 %) mindst 2-4 gange om ugen

  • Hovedområderne Teknologi-Byggeri-Transport og Kontor-Handel-Forretningsservice har de største andele af elever, som både spiser fastfood eller energibarer og drikker energidrik/proteindrik mindst 2-4 gange om ugen

  • Der er en større andel af mandlige elever, som både spiser fastfood og drikker energidrik/proteindrik (23-34 %), sammenlignet med kvindelige elever (8-18 %)

  • Samlet set spiser 26 % af elever sjældent eller aldrig morgenmad på hverdage

  • 61 % af de danske erhvervsskoleelever angiver, at de gerne vil spise sundere. De største andele af elever, der gerne vil spise sundere, ses på Omsorg-Sundhed-Pædagogik (77 %) og Kontor-Handel-Forretningsservice (69 %)

  • Vægt er relateret til en lang række andre forhold end kost, men kan være et udtryk for uhensigtsmæssige kostvaner. Forekomsten af overvægt præsenteres derfor her:

    • Samlet set er 39 % af danske erhvervsskoleelever moderat eller svært overvægtige målt ud fra BMI. Den største andel af overvægtige elever ses på hovedområdet Omsorg-Sundhed-Pædagogik (49 %), mens den mindste andel er på Kontor-Handel-Forretningsservice (31 %)

    • Andelen af erhvervsskoleelever, som er overvægtige, stiger markant med alderen: fra 26 % blandt 15-18-årige til 57 % blandt de 26+-årige​

Under udarbejdelse

Her kan du læse om generelle forhold af betydning for kost- og måltidsvaner blandt befolkningsgrupper, der er sammenlignelige med erhvervsskoleelever – fx unge generelt eller gymnasieelever. Du kan også få viden om alment gældende forhold vedrørende kost, mad og måltider, der synes at have bred evidens uanset målgruppe

Viden med fokus på indsatser blandt unge/yngre voksne eller forskning relateret til andre ungdomsuddannelser er prioriteret, men i nogle tilfælde er der utilstrækkelig forskning på området blandt unge, og resultater fra andre aldersgrupper er således medtaget

Nedenstående viden kan være relevant at være opmærksom på i udviklingen af fremtidige interventioner, men omhandler altså ikke specifikt erhvervsskoleelever. Der kan være usikkerhed om overførbarheden af viden, og resultater skal derfor 'oversættes' og tilpasses denne målgruppe før anvendelse​


FORÆLDRE SOM ROLLEMODELLER

Forældre fungerer som vigtige rollemodeller i forhold til smagspræferencer, mad- og måltidsvaner 2 – en del studier viser fx, at børn i høj grad har det samme kostmønster som deres forældre 14-15. En systematisk gennemgang af 60 tværsnitsstudier viser en konsistent og direkte sammenhæng mellem forældres indtag af frugt og grønt og indtag blandt børn i alderen 12-18 år 16. Andre studier har vist, at dette desuden er relateret til forældrenes uddannelse, idet forældre med højt uddannelsesniveau oftest har sundere mad- og måltidsvaner end forældre med lavt uddannelsesniveau og dermed spiser mere frugt og grønt 17-18. 

To tværsnitsstudier viser derudover, at nem adgang er helt afgørende for indtaget af fx frugt og grønt blandt børn og unge, ligesom der i et amerikansk studie er fundet en stærk sammenhæng mellem tilgængelighed af søde drikkevarer i hjemmet og hyppigheden af børnenes indtag af disse 18-20.

​

INDSATSER I HJEMMET

Der findes kun få studier, der via indsatser i hjemmet har forsøgt at fremme kostadfærd blandt børn og unge 21, og det er derfor ikke muligt at vurdere den videnskabelige dokumentation for betydningen af hjemmet som indsatsarena. Litteraturen peger dog på, at hjemmet er en vigtig fysisk, social ramme. Danske studier viser fx, at langt de fleste hovedmåltider tilberedes og spises i hjemmet; udover frokost, der spises på arbejdsplads/i institution, men som ofte tilberedes hjemme 22.​

Hjemmet skaber desuden de sociale rammer for måltider igennem samvær med familien, og familiemåltider - og særligt hyppigheden heraf - synes at påvirke børn og unges mad- og måltidsvaner 2. Studier viser fx, at flere fælles familiemåltider hænger sammen med et højere indtag blandt familiens børn og unge af fødevarer (herunder frugt og grønt, fuldkorn og mejeriprodukter). Samtidig er det fundet, at færre fælles familiemåltider hænger sammen med højere indtag af sukkersødede drikkevarer og fedtrige madvarer blandt familiens børn 23.

De relativt få indsatser afprøvet i hjemmet kan deles i to typer: indsatser målrettet de unge i hjemmet og indsatser målrettet forældrene. I forhold til indsatser målrettet forældrene peger litteraturen på, at direkte ansigt til ansigt-rådgivning er mere effektiv til at ændre børnenes mad- og måltidsvaner end gruppeuddannelse, telefonrådgivning og skriftlig information 24. Derudover viser en litteraturgennemgang en forskel i effekt relateret til alder, idet effekten af forskellige indsatser målrettet forældre var større for børn på 6-11 år end unge på 12-18 år 25.

​

SKOLEBASEREDE INDSATSER

Antallet af interventionsstudier målrettet fremme af sunde mad- og måltidsvaner i skolen er omfattende, men størstedelen omfatter 5-12-årige, og der er identificeret ganske få studier om unge op til 18 år (færrest om de 16-18-årige) 2.

Folkeskolen har andre rammer for sundhedsfremme end selvejende institutioner som bl.a. erhvervsskoler, hvor eleverne fx ofte kan gå uden for skolen for at købe frokost og andet, hvilket gør det sværere at påvirke fx frokostvaner i denne aldersgruppe – hér har det også betydning, om skolen ligger med adgang til mange butikker eller isoleret, så alle spiser madpakke eller i kantine 2. Derudover har erhvervsskoleelever ofte praktikjobs, hvor de tjener egne penge, som de kan købe mad- og drikkevarer for, og forældrene er ikke så involverede i deres skolegang som ved folkeskoleelever – venner, klassekammerater og adgang til mad får således større indflydelse på deres spisevaner 26. Følgende afsnit bør derfor læses med forbehold for overførbarheden til en erhvervsskolekontekst, idet pointerne bygger på studier af børn < 13 år.

Der er dokumentation for, at skoleelevers lyst til at spise sundt samt deres konkrete madvalg, måltidsoplevelser og deltagelse i sociale fællesskaber påvirkes af, om eleverne involveres i de fysiske, sociale og organisatoriske rammer omkring måltidet og måltidssituationen 27. Der er desuden dokumentation for, at sunde madordninger, etablering af mad- og måltidspolitikker samt en øget viden om sund mad hos børn i grundskolen fremmer sunde mad- og måltidsvaner 28-30. Rammerne for måltidet, herunder madordninger og spisegrupper, har desuden væsentlig betydning for elevers sociale fællesskab både i klassen og på skolen generelt 28.

Større systematiske litteraturgennemgange peger derudover på, at det særligt er de komplekse indsatser, der kombinerer kompetenceudvikling blandt eleverne 31-32 med strukturelle tiltag (fx adgang til sund mad) og evt. involvering af forældre, der har medført en signifikant forbedring af børns mad- og måltidsvaner. ​

Succesfulde skolebaserede indsatser er generelt kendetegnet ved 2:

  • At være tilpasset skolens kerneopgaver, som beskrevet i fag og fælles mål 

  • At være fleksible, så de kan tilpasses den enkelte skoles behov

  • At tage højde for lærernes begrænsede tid

  • At være præget af høj ledelsesopbakning, inkl. skoleforvaltningsniveau 

  • At etablere partnerskaber mellem skole, familie/forældre og lokalsamfund

  • At inddrage lærere, elever og pædagoger i udvikling af indsatsen

  • At integrere kompetenceudvikling i almindelige fag, gerne via erfaringsbaseret/eksperimentel og tværfaglig undervisning samt ung-til-ung-metoder

  • At give eleven skræddersyede råd tilpasset deres individuelle indtag 2


De få langtidsopfølgningsstudier, der er identificeret, viser, at effekten af skolebaserede interventionsstudier oftest er kortvarig. Der er dog relativt få studier, der har undersøgt, om de opnåede effekter fastholdes, når interventionen er afsluttet 2.​


INDSATSER PÅ ARBEJDSPLADSEN

Eftersom erhvervsuddannelsen indebærer mange praktikperioder på en læreplads, er der her medtaget tilgængelig viden om kostindsatser på arbejdspladsen – det fremhæves dog, at studierne primært har fundet sted blandt voksne mænd samt at effekten på længere sigt ikke er tilstrækkeligt undersøgt 6,35-36.

Ifølge forskningslitteraturen er der dokumentation for, at individrettede arbejdspladstilbud - i form af vedvarende kostrådgivning og støtte - øger sandsynligheden for indtag af sundere mad på længere sigt, mens enkeltstående indsatser - fx rådgivning ud fra måling af medarbejdernes sundhedsstatus - kun har en kortvarig effekt 33. Interventioner på arbejdspladsen, der samtidigt fokuserer på mad, fysisk aktivitet og rammer for medarbejdernes måltider og sundhed, har større effekt på sundhed end interventioner, der kun omfatter én eller to af parametrene 34. Der er desuden dokumentation for, at sammensætningen af medarbejdernes måltider bliver sundere, når der er en god tilgængelighed af sund mad i kantinen 35-37. 

Studier blandt mænd på arbejdspladser anbefaler, at indsatser indeholder et element af fællesskab med andre mænd, som de kan identificere sig med, fx arbejdskolleger og sportskammerater; dette øger sandsynligheden for deltagelse 38-39.​



LOKALSAMFUNDSINDSATSER

Der er kun gennemført relativt få og meget forskelligartede indsatser i lokalsamfund, der har haft til formål at forbedre børn og unges mad- og måltidsvaner 2. Lokalsamfund defineres som et geografisk område, fx en mindre by eller et boligområde i en større by, og indsatserne søger at nå målgruppen igennem det fysiske og sociale miljø, der er del af hverdagslivet. De afprøvede indsatser har taget udgangspunkt i en kombination af forskellige rammer i lokalsamfundene, fx boligområder, haver eller grønne områder, skoler, børnehaver, skolefritidsordninger, supermarkeder, idrætsforeninger og hjem 40-41. 

De foreliggende studier viser overordnet lovende resultater, idet størstedelen opnår forbedringer i børn og unges mad- og måltidsvaner 42. Dokumentationen er fortsat begrænset, og de meget forskelligartede indsatser gør det vanskeligt at drage konklusioner om, hvilke elementer, der er mest effektive. 

Succesfulde indsatser ser dog ud til at være kendetegnet ved 2:

  • At være komplekse, dvs. inddrage flere forskellige indsatskomponenter (koordineret til en samlet indsats) samt adressere flere forskellige niveauer samtidigt

  • At være målrettet strukturelle faktorer ved at forbedre eksisterende rammer og strukturer fremfor at have fokus på uddannelse og information alene

  • At involvere mange forskellige lokale aktører 

  • At målrette indsatsen hele lokalsamfundet fremfor kun børn og unge

  • At sikre nødvendig viden og kompetencer blandt nøglepersoner i lokalsamfundet

  • At etablere partnerskaber i lokalsamfundet som udgangspunkt for udvikling af design, implementering og evaluering af konkrete indsatser


En systematisk litteraturgennemgang viser desuden, at det ser ud til at øge effektiviteten af en lokalsamfundsindsats blandt indskolingsbørn, hvis skolen inkluderes 43, og omvendt ser involvering af lokalsamfundet også ud til at øge effekten af skolebaserede indsatser 44.

​

PRIS 

Der er stærkt belæg for, at prisregulering kan være et effektivt middel til at fremme sundere mad- og måltidsvaner i befolkningen 45-47, og flere studier viser, at pris er den vigtigste faktor for fødevarevalg 48. 

Prisregulering kan gennemføres på forskellig vis, fx ved at hæve prisen på fødevaregrupper som fx sukkersøde drikkevarer, fastfood og slik eller på baggrund af fødevarens næringsstoffer (fx indhold af sukker, salt, mættet fedt osv.). Ligeledes kan prisen nedjusteres via tilskud (subsidier) på sunde fødevarer eller reguleres via en kombination af afgifter og subsidier. 

Studier har estimeret, at en stigning på 20 % i prisen på fx sukkersødede drikkevarer vil reducere indtaget af disse med 20-25 % 2, 49. Nogle studier viser, at faldet vil være endnu større blandt unge, som kan være mere påvirkelige ift. økonomi. En gennemgang af 30 studier over gratis eller prisreducerede frugt- og grøntordninger viser ligeledes positiv effekt på 5-18-åriges indtag under og efter indsatsen i over 70 % af studierne 50.

Eksperter peger på, at visse betingelser skal være opfyldt, hvis afgifter skal have den tilsigtede effekt 51: 

  • ​A) Fødevarerne skal udgøre en væsentlig del af befolkningens kost
  • B) Prisforskellen skal være stor nok til at kunne mærkes (minimum 20 %)
  • C) Effekten af prisregulering er størst, hvis der er tale om fødevarer, der kan udskiftes med sundere alternativer 
  • D) Afgifterne skal fremme sundere fødevarevalg hos de grupper, der har behov for det.​


​

PORTIONSSTØRRELSER

Der er relativt god dokumentation for, at større portionsstørrelser øger sandsynligheden for et øget indtag, og mange studier har vist, at portionsstørrelserne for en del energitætte fødevarer gradvist er øget de seneste årtier 2 – dette gælder fx sodavand, der sælges i stadigt større flasker. Samtidig har en række studier vist en stærk sammenhæng mellem portionsstørrelser og energiindtag – fx viser et studie fra 2014 at en fordobling af portionsstørrelse i gennemsnit øger energiindtaget med 35 % 57. 

Der mangler imidlertid fortsat real-life-studier, der viser, hvilke indsatser der vil være effektive i forhold til at reducere energiindtaget igennem reducerede portions- eller pakkestørrelser.​


KØBSSITUATIONEN 

Der er videnskabeligt belæg for, at vores købsadfærd påvirkes af, hvad vi udsættes for; herunder udbud, indretning og varernes placering og visuelle præsentation 58-62. 

Flere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem tilgængeligheden af fødevareprodukter og forbrugernes indkøb 58, 63, og et stort udvalg og store mængder af varer såsom slik og sodavand vil således øge købet af disse varer – sagt på en anden måde: jo mere forbrugeren eksponeres for en vare i købssituationen, jo større er sandsynligheden for, at forbrugeren køber og spiser denne vare 64. 

Samtidig viser forskning, at størstedelen (65-80 %) af beslutningerne om indkøb ikke er planlagt på forhånd og således foretages i selve købssituationen 65. Forbrugerne bruger i gennemsnit 4-10 sekunder på at vælge et produkt, som i 85 % af tilfældene vælges, uden at alternative produkter tages op og undersøges – mange fødevarevalg er således ikke nødvendigvis velovervejede, bevidste valg, men snarere et resultat af vaner samt rammer og omstændigheder i købssituationen 66-67.​


MARKEDSFØRING

Det er påvist, at fødevarereklamer rettet mod unge påvirker deres madpræferencer, købsforespørgsler og forbrugsmønstre – litteraturen viser fx, at reklamer for energitætte og næringsfattige føde- og drikkevarer øger indtaget heraf blandt børn og unge 68-69. Samtidig viser rapporter fra bl.a. WHO, at markedsføringen oftest netop er for fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt 70. 

Der er stærk dokumentation, som støtter en begrænsning af reklamer for mad og drikke målrettet børn og unge, men i Danmark er der ingen lovmæssig regulering af markedsføring af fødevarer målrettet børn og unge 2.


FØDEVAREKVALITET, HERUNDER MÆRKNING AF FØDEVARER

Kvaliteten af fødevarer har selvsagt betydning for forbrugernes indtag, og en såkaldt ’reformulering’, hvor man ændrer på sammensætning og tilberedning af fødevarer – med henblik på at forbedre smag, konsistens eller opfylde officielle retningslinjer – har potentielt meget stor effekt på kostindtag.

Danmark har indført Nøglehuls- og Fuldkornsmærket, hvor fødevarer skal leve op til bestemte standarder for indholdet af bl.a. sukker, salt og fuldkorn for at få mærkerne. Effekten af sådanne mærker på unges kostindtag er uklar, idet nuværende forskning er sparsom eller af lav kvalitet 71. Baseret på den tilgængelige videnskabelige litteratur ser mærkning af fødevarer og menuer ud til kun at have lille eller ingen direkte effekt på forbrugerens fødevarevalg – dog tyder det på, at mærkningen kan være med til at påvirke produktionen af mad, så den i højere grad opfylder kriterierne for sund kost og derigennem indirekte påvirker kostindtag uden at det kræver et aktivt forbrugervalg 71-72. 

Internationale studier tyder på, at forbrugerne selv foretrækker en såkaldt trafiklysmærkning, hvor fødevarer mærkes med grønt, gult eller rødt mærke ud fra indholdet af fx fedt, sukker og salt, fordi den er lettest at gennemskue. Nogle studier har ligeledes vist, at trafiklysmærkning kan være et effektivt middel i en samlet forebyggende indsats mod overvægt 70, 73-75.

Hvorvidt trafiklysmærkningen kan overføres til fx kantiner i uddannelsesinstitutioner vides ikke. Skolebaserede indsatser på dette område har primært arbejdet med at implementere kostråd og overordnet fokuseret på at øge indtaget af frugt og grønt og reducere fedt i skolemad/mellemmåltider. Studierne viser gennemgående gode resultater, men der er stor forskel på opfølgningsperioden (fra tre uger til tre år) 76.​​

  1. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2021). De Officielle Kostråd. Tilgået d. 13. juli 2022: https://fvm.dk/foedevarer/mad-maaltider-og-sundhed/de-officielle-kostraad/

  2.   Tetens I, Biltoft-Jensen A, Hermansen K, Mølgaard C, Nyvad B, Rasmussen M, Sabinsky M, Toft U, Wistoft K. (2018). Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. København: Vidensråd for Forebyggelse: 1-138.

  3.   World Health Organization. (2003). Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases. Report of a joint WHO/FAO expert consultation. Genève: World Health Organization.

  4.   Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Møller, S. R., Román, J. E. I., Kragelund, K., Christensen, A. I. & Ekholm, O. (2022). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. (Version 1). Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx

  5.   Tetens, I., Andersen, L. B., Astrup, A., Gondolf, U. H., Hermansen, K., Jakobsen, M. U., et al. (2013). Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. (1. udgave). Søborg: DTU Fødevareinstituttet.

  6.   Sundhedsstyrelsen & Fødevarestyrelsen. (2018). Forebyggelsespakke Mad & måltider. (2. udgave).  Københ​avn: Sundhedsstyrelsen, 2018.

  7.   Matthiessen, J., & Fagt, S. (2017). Faktaark 2017: Børn og unges kost fra 2000–2013. DTU Fødevareinstituttet. Tilgået d. 13. juli 2022: https://www.food.dtu.dk/publikationer/ernaering-og-kostva​ner/de_nationale_kostundersoegelser

  8.   Meister, M. (2021). Danskerne er verdensmestre i slikindkøb. DTU Fødevareinstituttet. Tilgået d. 13. juli 2022: https://www.food.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id={C4759A4A-530F-4144-9E98-07207E0C1DB7} 

  9.   Pedersen, A. N., Christensen, T., Matthiessen, J., Knudsen, V. K., Rosenlund-Sørensen, M., Biltoft-Jensen, A., Hinsch, H.-J., & Et Al. (2015). Danskernes kostvaner 2011–2013: Hovedresultater (1. udgave). DTU Fødevareinstituttet - Afdeling for Ernæring.

  10.   Giskes, K., Avendano, M., Brug, J., & Kunst, A. E. (2010). A systematic review of studies on socioeconomic inequalities in dietary intakes associated with weight gain and overweight/obesity conducted among European adults. Obesity reviews: an official journal of the International Association for the Study of Obesity, 11(6), 413–429. https://doi.org/10.1111/j.1467-789X.2009.00658.x

  11.   Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København: Sundhedsstyrelsen; 2018.

  12.   Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. (2011). Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen.

  13.   Ringgaard, L., Heinze, C., Andersen, N., Hansen, G., Hjort, A., Klinker, C. (2020). Ung19 – Sundhed og trivsel erhvervsuddannelser 2019. Hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse, og Steno Diabetes Center Copenhagen. Copenhagen, Denmark. 

  14.   Hebestreit, A., Intemann, T., Siani, A., De Henauw, S., Eiben, G., Kourides, Y. A., Kovacs, E., Moreno, L. A., Veidebaum, T., Krogh, V., Pala, V., Bogl, L. H., Hunsberger, M., Börnhorst, C., & Pigeot, I. (2017). Dietary Patterns of European Children and Their  Parents in Association with Family Food  Environment: Results from the I.Family Study. Nutrients, 9(2), 126.

  15.   Story, M., Kaphingst, K. M., Robinson-O'Brien, R., & Glanz, K. (2008). Creating healthy food and eating environments: policy and environmental approaches. Annual review of public health, 29, 253–272. https://doi.org/10.1146/annurev.publhealth.29.020907.090926

  16.   Pearson, N., Biddle, S. J., & Gorely, T. (2009). Family correlates of fruit and vegetable consumption in children and adolescents: a systematic review. Public health nutrition, 12(2), 267–283. https://doi.org/10.1017/S1368980008002589

  17.   van der Horst, K., Oenema, A., Ferreira, I., Wendel-Vos, W., Giskes, K., van Lenthe, F., & Brug, J. (2007). A systematic review of environmental correlates of obesity-related dietary behaviors in youth. Health education research, 22(2), 203–226. https://doi.org/10.1093/her/cyl069

  18.   Pearson, N., Biddle, S. J., & Gorely, T. (2009). Family correlates of fruit and vegetable consumption in children and adolescents: a systematic review. Public health nutrition, 12(2), 267–283. https://doi.org/10.1017/S1368980008002589

  19.   Cullen, K. W., Baranowski, T., Owens, E., Marsh, T., Rittenberry, L., & de Moor, C. (2003). Availability, accessibility, and preferences for fruit, 100% fruit juice, and vegetables influence children's dietary behavior. Health education & behavior : the official publication of the Society for Public Health Education, 30(5), 615–626. https://doi.org/10.1177/1090198103257254

  20.   Grimm, G. C., Harnack, L., & Story, M. (2004). Factors associated with soft drink consumption in school-aged children. Journal of the American Dietetic Association, 104(8), 1244–1249. https://doi.org/10.1016/j.jada.2004.05.206

  21.   Showell, N. N., Fawole, O., Segal, J., Wilson, R. F., Cheskin, L. J., Bleich, S. N., Wu, Y., Lau, B., & Wang, Y. (2013). A systematic review of home-based childhood obesity prevention studies. Pediatrics, 132(1), e193–e200. https://doi.org/10.1542/peds.2013-0786

  22.   Christensen, L. M., Kørup, K., Trolle, E., Matthiessen, J. & Fagt, S. (2012). Børn og unges måltidsvaner 2003-2008. DTU Fødevareinstituttet.

  23.   Gillman, M. W., Rifas-Shiman, S. L., Frazier, A. L., Rockett, H. R., Camargo, C. A., Jr, Field, A. E., Berkey, C. S., & Colditz, G. A. (2000). Family dinner and diet quality among older children and adolescents. Archives of family medicine, 9(3), 235–240. https://doi.org/10.1001/archfami.9.3.235

  24.   Kader, M., Sundblom, E., & Elinder, L. S. (2015). Effectiveness of universal parental support interventions addressing children's dietary habits, physical activity and bodyweight: A systematic review. Preventive medicine, 77, 52–67. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2015.05.005.

  25.   Yee, A. Z., Lwin, M. O., & Ho, S. S. (2017). The influence of parental practices on child promotive and preventive food consumption behaviors: a systematic review and meta-analysis. The international journal of behavioral nutrition and physical activity, 14(1), 47. https://doi.org/10.1186/s12966-017-0501-3

  26.   Story, M., Neumark-Sztainer, D., & French, S. (2002). Individual and environmental influences on adolescent eating behaviors. Journal of the American Dietetic Association, 102(3 Suppl), S40–S51. https://doi.org/10.1016/s0002-8223(02)90421-9

  27.   Stovgaard, M., Thorborg, M. M., Bjerge, H. H., Andersen, B. V., & Wistoft, K. (2017). Rammer for mad og måltider i skolen: en systematisk forskningskortlægning. Aarhus Universitet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport Nr. 101 http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1243

  28.   Jaime, P. C., & Lock, K. (2009). Do school based food and nutrition policies improve diet and reduce obesity?. Preventive medicine, 48(1), 45–53. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2008.10.018

  29.   French, S. A., & Stables, G. (2003). Environmental interventions to promote vegetable and fruit consumption among youth in school settings. Preventive medicine, 37(6 Pt 1), 593–610. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2003.09.007

  30.   de Sa, J., & Lock, K. (2008). Will European agricultural policy for school fruit and vegetables improve public health? A review of school fruit and vegetable programmes. European journal of public health, 18(6), 558–568. https://doi.org/10.1093/eurpub/ckn061

  31.   Dudley, D.A., Cotton, W.G. & Peralta, L.R. (2015).Teaching approaches and strategies that promote healthy eating in primary school children: a systematic review and meta-analysis. Int J Behav Nutr Phys Act 12, 28. https://doi.org/10.1186/s12966-015-0182-8

  32.   Yip, C., Gates, M., Gates, A., & Hanning, R. M. (2016). Peer-led nutrition education programs for school-aged youth: a systematic review of the literature. Health education research, 31(1), 82–97. https://doi.org/10.1093/her/cyv063

  33.   Sundhedsstyrelsen. (2010). Sundhed og trivsel på arbejdspladsen – Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i virksomheden. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.

  34.   Jansbøl, K. & Rahbek, A. E. (2013). Sund Mand – litteraturstudiet. København: KORA.

  35.   Sundhedsstyrelsen. (2010). Sundhed og trivsel på arbejdspladsen – Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i virksomheden. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.

  36.   Lassen, A. D., Christensen, L. M. & Trolle, E. (2017). Bag om Måltidsmærket: Udvikling og afprøvning af mærkets principper for sund kantinemad. E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet nr. 3, 2017. Lyngby: DTU Fødevareinstituttet.

  37.   Mørk, T., Tsalis, G., Hansen, I. H., & Grunert, K. G. (2014). Nudging: et overblik over publicerede undersøgelser og igangværende projekter om nudging på fødevareområdet. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport Nr. 036

  38.   Christensen, C. B., Husby, I., Wistoft, K., Meillier, L., Aadahl, M., Jørgensen, T., & Toft, U. (2010). Sund livsstil - hvad skaber forandring? Udredningsopgave for Fødevareministeriet.

  39.   Forum for Mænds Sundhed. (2016). Mænd, fællesskaber og trivsel: En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed. København: Forum for Mænds Sundhed.

  40.   Nigg, C. R., Ul Anwar, M. M., Braun, K., Mercado, J., Kainoa Fialkowski, M., Ropeti Areta, A. A., Belyeu-Camacho, T., Bersamin, A., Guerrero, R. L., Castro, R., DeBaryshe, B., Vargo, A. M., & Braden, K. W. (2016). A Review of Promising Multicomponent Environmental Child Obesity Prevention Intervention Strategies by the Children's Healthy Living Program. Journal of environmental health, 79(3), 18–26.

  41.    Ewart-Pierce, E., Ruiz, M. J. M. & Gittelsohn, J. (2016). “Whole-of-Community” obesity prevention: a review of challenges and opportunities in multilevel, multicomponent interventions. Curr Obes Rep; 5:361-74.

  42.   Sanigorski, A. M., Bell, A. C., Kremer, P. J., Cuttler, R., & Swinburn, B. A. (2008). Reducing unhealthy weight gain in children through community capacity-building: results of a quasi-experimental intervention program, Be Active Eat Well. International journal of obesity (2005), 32(7), 1060–1067. https://doi.org/10.1038/ijo.2008.79

  43.    Bleich, S. N., Segal, J., Wu, Y., Wilson, R., & Wang, Y. (2013). Systematic review of community-based childhood obesity prevention studies. Pediatrics, 132(1), e201–e210. https://doi.org/10.1542/peds.2013-0886

  44.   Hillier-Brown, F. C., Bambra, C. L., Cairns, J. M., Kasim, A., Moore, H. J., & Summerbell, C. D. (2014). A systematic review of the effectiveness of individual, community and societal level interventions at reducing socioeconomic inequalities in obesity amongst children. BMC public health, 14, 834. https://doi.org/10.1186/1471-2458-14-834 

  45.   Epstein, L. H., Jankowiak, N., Nederkoorn, C., Raynor, H. A., French, S. A., & Finkelstein, E. (2012). Experimental research on the relation between food price changes and food-purchasing patterns: a targeted review. The American journal of clinical nutrition, 95(4), 789–809. https://doi.org/10.3945/ajcn.111.024380

  46.   Thow, A. M., Downs, S., & Jan, S. (2014). A systematic review of the effectiveness of food taxes and subsidies to improve diets: understanding the recent evidence. Nutrition reviews, 72(9), 551–565. https://doi.org/10.1111/nure.12123

  47.   Eyles, H., Ni Mhurchu, C., Nghiem, N., & Blakely, T. (2012). Food pricing strategies, population diets, and non-communicable disease: a systematic review of simulation studies. PLoS medicine, 9(12), e1001353. https://doi.org/10.1371/journal.pmed.1001353

  48.   Story, M., Kaphingst, K. M., Robinson-O'Brien, R., & Glanz, K. (2008). Creating healthy food and eating environments: policy and environmental approaches. Annual review of public health, 29, 253–272. https://doi.org/10.1146/annurev.publhealth.29.020907.090926

  49.   World Health Organization. (2015). Using price policies to promote healthier diets.

  50.   de Sa, J., & Lock, K. (2008). Will European agricultural policy for school fruit and vegetables improve public health? A review of school fruit and vegetable programmes. European journal of public health, 18(6), 558–568. https://doi.org/10.1093/eurpub/ckn061

  51.   World Health Organization. (2015). Using price policies to promote healthier diets. 

  52.   Bernsdorf, K. A., Lau, C. J., Andreasen, A. H., Toft, U., Lykke, M., & Glümer, C. (2017). Accessibility of fast food outlets is associated with fast food intake. A study in the Capital Region of Denmark. Health and Place, 48, 102-110. https://doi.org/10.1016/j.healthplace.2017.10.003

  53.   Hollands, G. J., Carter, P., Anwer, S., King, S. E., Jebb, S. A., Ogilvie, D., Shemilt, I., Higgins, J., & Marteau, T. M. (2019). Altering the availability or proximity of food, alcohol, and tobacco products to change their selection and consumption. The Cochrane database of systematic reviews, 9(9), CD012573. https://doi.org/10.1002/14651858.CD012573.pub3

  54.   Kaczynski, A. T., Eberth, J. M., Stowe, E. W., Wende, M. E., Liese, A. D., McLain, A. C., Breneman, C. B., & Josey, M. J. (2020). Development of a national childhood obesogenic environment index in the United States: differences by region and rurality. The international journal of behavioral nutrition and physical activity, 17(1), 83. https://doi.org/10.1186/s12966-020-00984-x

  55.   Burgoine, T., Sarkar, C., Webster, C. J., & Monsivais, P. (2018). Examining the interaction of fast-food outlet exposure and income on diet and obesity: evidence from 51,361 UK Biobank participants. The international journal of behavioral nutrition and physical activity, 15(1), 71. https://doi.org/10.1186/s12966-018-0699-8

  56.   Lind, P. L., Jensen, P. V., Glümer, C., & Toft, U. (2016). The association between accessibility of local convenience stores and unhealthy diet. European journal of public health, 26(4), 634–639. https://doi.org/10.1093/eurpub/ckv242

  57.   Zlatevska, N., Dubelaar, C., & Holden, S. S. (2014). Sizing up the Effect of Portion Size on Consumption: A Meta-Analytic Review. Journal of Marketing, 78(3), 140–154. https://doi.org/10.1509/jm.12.0303

  58.   Glanz, K., Bader, M. D., & Iyer, S. (2012). Retail grocery store marketing strategies and obesity: an integrative review. American journal of preventive medicine, 42(5), 503–512. https://doi.org/10.1016/j.amepre.2012.01.013

  59.   Gittelsohn, J., Rowan, M., & Gadhoke, P. (2012). Interventions in small food stores to change the food environment, improve diet, and reduce risk of chronic disease. Preventing chronic disease, 9, E59.

  60.   Curhan, R. C. (1974). The Effects of Merchandising and Temporary Promotional Activities on the Sales of Fresh Fruits and Vegetables in Supermarkets. Journal of Marketing Research, 11(3), 286–294. https://doi.org/10.1177/002224377401100307

  61.   Chandon, P., Hutchinson, J. W., Bradlow, E. T., & Young, S. H. (2009). Does In-Store Marketing Work? Effects of the Number and Position of Shelf Facings on Brand Attention and Evaluation at the Point of Purchase. Journal of Marketing, 73(6), 1–17. https://doi.org/10.1509/jmkg.73.6.1

  62.   Chandon, P. & Wansink, B. (2011). Is Food Marketing Making us Fat? A Multidisciplinary Review. Found Trends Mark. 1;5:113–96.

  63.   Story, M., Kaphingst, K. M., Robinson-O'Brien, R., & Glanz, K. (2008). Creating healthy food and eating environments: policy and environmental approaches. Annual review of public health, 29, 253–272. https://doi.org/10.1146/annurev.publhealth.29.020907.090926

  64.   Hollands, G. J., Carter, P., Anwer, S., King, S. E., Jebb, S. A., Ogilvie, D., Shemilt, I., Higgins, J., & Marteau, T. M. (2019). Altering the availability or proximity of food, alcohol, and tobacco products to change their selection and consumption. The Cochrane database of systematic reviews, 9(9), CD012573. https://doi.org/10.1002/14651858.CD012573.pub3

  65.   Miranda, M. J. (2008). Determinants of shoppers’ checkout behaviour at supermarkets. J Targeting, Meas Anal Mark; 16(4):312–21.

  66.   Hawkes, C. (2008). Dietary Implications of Supermarket Development: A Global Perspective. Dev Policy Rev. 1;26(6):657–92.

  67.   Lobstein, T., Landon, J. & Lincoln, P. (2007). Misconceptions and misinformation: The problems with Guideline Daily Amounts (GDAs) – a review of GDAs and their use for signalling nutritional information on food and drink labels.

  68.   Sadeghirad, B., Duhaney, T., Motaghipisheh, S., Campbell, N. R., & Johnston, B. C. (2016). Influence of unhealthy food and beverage marketing on children's dietary intake and preference: a systematic review and meta-analysis of randomized trials. Obesity reviews : an official journal of the International Association for the Study of Obesity, 17(10), 945–959. https://doi.org/10.1111/obr.12445

  69.   Smith, R., Kelly, B., Yeatman, H., & Boyland, E. (2019). Food Marketing Influences Children's Attitudes, Preferences and Consumption: A Systematic Critical Review. Nutrients, 11(4), 875. https://doi.org/10.3390/nu11040875

  70.   World Health Organization. (2012). Population-based approaches to childhood obesity prevention. Geneva.

  71.   Crockett, R. A., King, S. E., Marteau, T. M., Prevost, A. T., Bignardi, G., Roberts, N. W., Stubbs, B., Hollands, G. J., & Jebb, S. A. (2018). Nutritional labelling for healthier food or non-alcoholic drink purchasing and consumption. The Cochrane database of systematic reviews, 2(2), CD009315. https://doi.org/10.1002/14651858.CD009315.pub2

  72.   Hyseni, L., Atkinson, M., Bromley, H., Orton, L., Lloyd-Williams, F., McGill, R., & Capewell, S. (2017). The effects of policy actions to improve population dietary patterns and prevent diet-related non-communicable diseases: scoping review. European journal of clinical nutrition, 71(6), 694–711. https://doi.org/10.1038/ejcn.2016.234

  73.   Bleich S. N. (2018). A Road Map for Sustaining Healthy Eating Behavior. The New England journal of medicine, 379(6), 507–509. https://doi.org/10.1056/NEJMp1805494

  74.   Kelly, B., Hughes, C., Chapman, K., Louie, J. C., Dixon, H., Crawford, J., King, L., Daube, M., & Slevin, T. (2009). Consumer testing of the acceptability and effectiveness of front-of-pack food labelling systems for the Australian grocery market. Health promotion international, 24(2), 120–129. https:/​/doi.org/10.1093/heapro/dap012

  75.   Gorton, D., Ni Mhurchu, C., Chen, M. H., & Dixon, R. (2009). Nutrition labels: a survey of use, understanding and preferences among ethnically diverse shoppers in New Zealand. Public health nutrition, 12(9), 1359–1365. https://doi.org/10.1017/S1368980008004059

  76.   French, S. A., & Stables, G. (2003). Environmental interventions to promote vegetable and fruit consumption among youth in school settings. Preventive medicine, 37(6 Pt 1), 593–610. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2003.09.007
​
Sidst opdateret:
Redaktør
Stenos webteam
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden