Gå til hovedindhold

​

Rygning og tobak

På denne side formidles viden om rygning fra national og international forskning.

Siden præsenterer centrale tal for rygning og snus blandt erhvervsskoleelever i Danmark samt resultater fra forskning om rygning blandt erhvervsskoleelever identificeret via en systematisk litteratursøgning – litteraturen omfatter både interventionsstudier og studier, der ser nærmere på hvilke faktorer, der er forbundet med rygning blandt erhvervsskoleelever.

Endelig kan du læse om generelle forhold af betydning for rygning og finde anbefalinger til sundhedsfremme og forebyggelse, der gør sig gældende for rygning.


Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår, fordi personer, der ryger, har ringere helbred, oftere er afhængige af hjælp i deres sidste leveår, oftere får førtidspension og generelt har dårligere selvrapporteret livskvalitet 1. 

Rygning øger risikoen for en række alvorlige sygdomme og lidelser såsom type-2 diabetes, øget blodtryk, infertilitet, hjerte-kar-sygdomme (herunder blodpropper og hjerneblødning), Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), strubehovedkræft og lungekræft – fx er rygning årsag til hvert fjerde hjerte-kar-tilfælde, og risikoen for at udvikle lungekræft er op til 20 gange større hos personer, der ryger/tidligere har røget i mange år, end hos personer, der aldrig har røget 2-3. Risikoen for rygerelaterede sygdomme og død øges med rygemængde, en tidlig rygedebut, antallet af år, der er blevet røget, og jo senere et rygestop iværksættes 4.

Hvert år koster rygning knap 14.000 danskere livet. I gennemsnit forkortes en storrygers (ryger 15 cigaretter om dagen eller flere) liv med ca. 10 år, og rygning fører til 96.000 tabte leveår – rygning er dermed én af de største sundhedstrusler, vi står over for i dag, ved at være den livsstilsfaktor, der har størst betydning for sygdom og død i Danmark 5. Alligevel ryger knap hver femte dansker over 15 år.

Andelen af personer, der ryger, har været faldende i Danmark gennem de seneste årtier 6-8, men resultater fra undersøgelsen Danskernes Rygevaner9 fra 2021 viser tegn på en stagnation i denne udvikling siden 2010. I alt 13 % ryger dagligt, og 6 % af disse klassificeres som såkaldte ’storrygere’. 70 % af de danskere, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, begyndte at ryge regelmæssigt, inden de fyldte 18 år. I alt 74 % af dem, der ryger dagligt, ønsker at stoppe med at ryge, og en lige så stor andel har forsøgt at stoppe 9.

Eftersom både forekomst og konsekvenser ved tobaksrygning er socialt skævt fordelt, har rygning en stor betydning for uligheden i sundhed i den danske befolkning 11 :​


  • ​Rygning er mere udbredt i nogle befolkningsgrupper end i andre 
    Undersøgelser viser, at der er mere end dobbelt så mange dagligrygere og tre gange så mange storrygere blandt de kortest uddannede end blandt borgere med længst uddannelse 17. Samtidig falder andelen af rygere i takt med, at uddannelsesniveauet stiger – fx er 6 % af borgerne med en videregående uddannelse daglige rygere, mens der er 23 % blandt borgere med grundskole som højst fuldførte uddannelse 9, 12, 16. 

    Derudover er de seneste årtiers fald i andelen af rygere ikke ligeligt fordelt mellem uddannelsesgrupperne: fra 1985 ses et markant fald i andelen af rygere blandt personer med lang uddannelse sammenlignet med personer med kort uddannelse – dette har resulteret i en stigende social ulighed på området 13. ​

    Endelig er forekomsten af rygning 2-3 gange højere blandt socialt udsatte borgere og borgere med psykisk sygdom end blandt den øvrige befolkning, ligesom disse befolkningsgrupper også oftest ryger flere cigaretter om dagen og er mere nikotinafhængige 14.

​

  • ​Helbredsmæssige konsekvenser ved rygning er større i nogle befolkningsgrupper end andre
    Andre risikofaktorer, som fx fysisk inaktivitet, overvægt og alkohol, øger risikoen ved rygning i forhold til udvikling af fx hjertesygdom og kræft. Da disse risikofaktorer er mere udbredt blandt mindre ressourcestærke borgere, vil de helbredsmæssige konsekvenser af rygning også være størst blandt disse borgere 15.


Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er andelen, der ryger, betydeligt større i Danmark 18-19. 

Skønt Danmark – via WHOs rammekonvention ”Framework Convention on Tobacco Control” – har forpligtet sig til at arbejde med de mest effektive indsatser til at begrænse tobaksrygning, ikke mindst blandt børn og unge, viste en rapport fra 2018 21, at Danmark langtfra levede op til forpligtelserne i konventionen. I 2016 lå Danmark på en 23. plads ud af 35 lande bedømt ud fra seks områder: pris på tobak, rygeforbud i det offentlige rum, udgifter til forebyggelseskampagner, reklameforbud, advarsler på tobakspakker og støtte til rygestopbehandling 20.

I 2020 og frem er der dog gennemført en række forbedringer på området. I 2020 blev det besluttet løbende at hæve tobaksafgiften, og der er indført en aldersgrænse for køb af tobak på 18 år. Der er ligeledes udarbejdet en national handleplan om at forebygge rygning blandt børn og unge. 

Handleplanen indebærer bl.a., at tobaks- og nikotinprodukter samt e-cigaretter skal være skjult på salgssteder, indførelse af standardiserede tobakspakker og skærpet reklameforbud, forbud mod visse smage i e-cigaretter, styrket kontrol af og strengere straffe ved salg til mindreårige samt røgfri skoletid for elever på grundskoler, kostskoler, efterskoler mv. (fra januar 2021) samt på ungdomsuddannelser, herunder erhvervsskoler (fra august 2021). 

Se evt. rygelovgivning i Danmark og en række andre lande h​​er​.

Når man ser på skadevirkningerne af nikotin på børn og unges helbred, er det især påvirkning af hjernens udvikling, der er bekymrende, idet denne først er færdigudviklet omkring 25-30-års-alderen 22. 

Brug af nikotin i ungdommen har en negativ indflydelse på hjernens udvikling på flere områder: 

  • kognitive funktioner såsom indlæringsevne og koncentration

  • manglende udvikling af selvkontrol, hyperaktivitet og høj impulsivitet

  • øget risiko for psykisk sygdom såsom depression, angst, panikanfald og stress

  • såkaldt ’gateway effekt’ (hvor nikotin øger sandsynligheden for at blive afhængig af både cigaretter og af rusmidler i almindelighed) 23-28 


Studier viser samtidig, at jo tidligere unge begynder at ryge, desto større risiko har de for at ende som dagligrygere og for at blive syge og dø før tid 29-31. Tidlig rygedebut fører også til større afhængighed og mindre chance for at stoppe senere i livet 32-33. 

Samlet set var der i efteråret 2021 godt 19 % af danske unge mellem 15-29 år, der røg cigaretter dagligt eller lejlighedsvist – den mindste forekomst sås blandt de 15-17-årige (11 %), mens den var dobbelt så udbredt blandt 18-24-årige (knap 22 %), hvoraf næsten halvdelen røg hver dag 34-35. 

Andelen af unge rygere i andre nordiske lande er meget lavere end i Danmark – fx har Norge formået at reducere andelen af daglige rygere blandt 16-24-årige fra 23 % til 3 % på godt 10 år. Dette betyder, at det kun er 1 ud af 33 i aldersgruppen, der ryger i Norge – i Danmark er andelen 1 ud af 6 36-38.

Nikotinprodukter

Hvis man ser på det samlede forbrug af nikotinprodukter (inklusiv e-cigaretter, snus, tyggetobak, nikotinposer og tobakspastiller), anvendte omkring 31 % danske unge mellem 15-29 år i 2021 mindst én form for tobaks- eller nikotinprodukt hver dag eller lejlighedsvist (27 % i 2020). Andelen af  unge, der bruger andre nikotinprodukter end cigaretter, var knap 15 % i 2021, mens den var 12,5 % i 2020 39-40.

Blandt røgfri nikotinprodukter er det især brugen af snus og nikotinposer, der er udbredt blandt 15-29-årige, og ca. 7 % af dem benytter et røgfrit nikotinprodukt dagligt. Forbruget af e-cigaretter blandt unge i Danmark er relativt begrænset – tal fra 2021 viser, at knap 4 % af de 15-29-årige bruger e-cigaretter dagligt eller lejlighedsvist 41-42. 

Der synes at være udtalte kønsforskelle i brugen af røgfri nikotinprodukter – fx bruger knap 16 % unge mænd i alderen 15-29 år røgfri nikotinprodukter dagligt eller lejlighedsvist, mens den tilsvarende andel blandt unge kvinder i samme alder er godt 7 %. 

De fleste unge anvender kun et enkelt tobaks- eller nikotinprodukt, men der er også en del, der har et dobbeltforbrug; oftest en kombination af cigaretter og et røgfrit nikotinprodukt. Det er dermed afgørende, at tiltag til at mindske unges forbrug af tobaks- og nikotinprodukter rettes mod alle typer af produkter 44.​

Mange unge på ungdomsuddannelser, der ryger - og især på erhvervsskoler - er allerede rygere, når de starter på uddannelsen 45. De unge, der starter på en erhvervsskole, er gennemsnitligt ældre end fx gymnasieelever, og 64 % af dem, der har prøvet at ryge en cigaret, røg deres første cigaret, da de var 15 år eller yngre 46. 

Størstedelen af rygerne på erhvervsskoler er dagligrygere, og danske eksperter formoder, at manglen på rygeforbud, manglende kontrol med rygeregler, salg af tobak i kantinen, læreres opfordring til ”rygepauser” og egen rygning sammen med eleverne er medvirkende årsager til den høje andel af rygere på erhvervsskolerne i Danmark 47 – dertil kommer, at indførelsen af røgfri skoletid formentlig endnu ikke afspejler sig i de tal, der er tilgængelige.

Endelig har sociale og identitetsmæssige aspekter ved rygning stor betydning for unge, bl.a. i form af fællesskaber. Selvom en dansk undersøgelse fra 2019 46 viser, at kun 5 % af samtlige danske erhvervsskoleelever er enige/helt enige i, at rygere ser seje ud, er 22 % dog samtidig enige/helt enige i, at det er nemmere for rygere at passe ind i fællesskabet på skolen, og at de har lettere ved at få venner (19 %). 

Medmindre andet er anført, stammer nedenstående tal om rygning og nikotinbrug blandt erhvervsskoleelever fra undersøgelsen UNG19 - Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 46 :

  • 29 % af erhvervsskoleelever ryger cigaretter dagligt. Dette er et fald siden 2014, hvor 37 % af eleverne røg dagligt 49, men fortsat højere end på fx gymnasier, hvor omkring 9 % ryger dagligt 50 

  • Der er ingen forskel på andelen blandt kvindelige og mandlige elever, der dagligt ryger. Derimod er der aldersforskelle, idet den mindste andel af dagligrygere ses blandt de yngste elever: 22 % blandt de 15-18-årige ryger dagligt mod 31 % blandt de 26+-årige. I alt 19 % EUX-elever er dagligrygere, mens det samme gælder for 32 % EUD-elever

  • Blandt elever, der ryger dagligt/lejlighedsvist, ønsker 69 % at stoppe med at ryge – 53 % af dem har dog ikke konkrete planer om, at det skal ske indenfor de næste 6 måneder

  • Den største andel af elever, der ikke ønsker at stoppe, ses på hovedområderne på Fødevarer-Jordbrug-Oplevelser, Kontor-Handel-Forretningsservice og Teknologi-Byggeri-Transport (31-33 %)

  • Hver fjerde (26 %) af dagligrygerne ryger 15 cigaretter eller flere om dagen og er dermed storrygere. I gennemsnit ryger dagligrygerne 12,4 cigaretter i løbet af en skoledag

  • Hovedområderne med flest storrygere er Teknologi-Byggeri-Transport (30 %) og Fødevarer-Jordbrug-Oplevelser (27 %), mens der er færrest på Kontor-Handel-Forretningsservice og Omsorg-Sundhed-Pædagogik (20 %)

  • Der ses en større andel af mandlige storrygere (30 %) end kvindelige (21 %)

  • 38 % af erhvervsskoleelever ryger enten cigaretter, e-cigaretter, vandpibe og/eller tager snus hver dag, mens 9 % ryger cigaretter lejlighedsvist (mod 20 % i 2014 51)

  • I alt 14 % bruger e-cigaretter dagligt eller lejlighedsvist (flest på Teknologi-Byggeri-Transport (19 %)) – til sammenligning bruger knap 2 % blandt unge på en mellemlang / lang videregående uddannelse e-cigaretter 52

  • Der er en højere forekomst af mandlige elever (17 %) end kvindelige (9 %), som bruger e-cigaretter

  • 12 % af de danske erhvervsskoleelever bruger snus, tobakspastiller eller tyggetobak dagligt eller lejlighedsvist (færrest på Omsorg-Sundhed-Pædagogik: 2 %) – dette dækker over, at 18 % af de mandlige elever bruger snus, tobakspastiller eller tyggetobak mod 3 % kvindelige elever

  • I alt 31 % mænd på hovedområdet Kontor-Handel-Forretningsservice bruger snus, tobakspastiller eller tyggetobak og udgør dermed den største forbrugergruppe

  • Der ses en sammenhæng mellem rygning og andre rusmidler:

    • I 2017 udgjorde dagligrygerne den største andel på erhvervsskolerne (34 %), der drak over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser ( ≥ 14/21 genstande/uge), mens aldrig-rygere udgjorde den mindste andel (11 %)

    • Samtidig havde 38 % af dagligrygerne brugt pot, skunk eller hash indenfor de seneste 30 dage og har erfaring med andre stoffer såsom amfetamin, MDMA, kokain, svampe, ecstasy eller lignende (47 %) 53​

  • Flest aldrig-rygere og færrest dagligrygere angiver, at de føler sig fortrolige med mor eller far. I modsætning hertil findes den største andel, der oplever et fortroligt forhold til venner, blandt daglig- og lejlighedsrygere, ligesom den største andel af elever, der angiver at have fem eller flere nære venner, ses blandt dagligrygere (63 %) 53

  • På uddannelsessteder, hvor der er indført røgfri skoletid, var der stadig mange, der i 2021 så elever ryge i skoletiden, både på skolens område og uden for skolens område. Blandt elever på erhvervsuddannelser var det knap 80 %, der angav at have set dette, mens knap 39 % angav at have set ansatte ryge i skoletiden 54


​Under udarbejdelse

Her kan du læse om generelle forhold af betydning for rygning blandt befolkningsgrupper, der er sammenlignelige med erhvervsskoleelever – fx unge generelt eller gymnasieelever. Du kan også få viden om alment gældende forhold vedrørende rygning og røgfrie nikotinprodukter, der synes at have bred evidens uanset målgruppe

Viden med fokus på indsatser blandt unge/yngre voksne eller forskning relateret til andre ungdomsuddannelser er prioriteret, men i mange tilfælde er der utilstrækkelig forskning på området blandt unge, og resultater fra andre aldersgrupper er således medtaget

Overordnet set mangler der viden om, hvilke indsatser der virker, hvis man vil mindske andelen af unge rygere i fremtiden, og der er generelt få undersøgelser, hvor man har set på udviklingen i rygevaner blandt unge i alderen 16-20 år. Den begrænsede evidens for alle typer af indsatser gør det ikke muligt at udpege et program, der kan hjælpe unge med at stoppe med at ryge, som er mere succesfuldt end at stoppe uden hjælp 55. En særlig udfordring ved mange af de evaluerede rygestopindsatser er, at indsatserne kun i begrænset omfang når de unge 56

Nedenstående viden kan være relevant at være opmærksom på i udviklingen af fremtidige interventioner, men omhandler altså ikke specifikt erhvervsskoleelever. Der kan være usikkerhed om overførbarheden af viden, og resultater skal derfor 'oversættes' og tilpasses denne målgruppe før anvendelse


SOCIOØKONOMI

Socioøkonomisk position har ekstremt stor indflydelse på, om børn begynder at ryge, og selvom viden herom primært stammer fra undersøgelser blandt grundskoleelever, kan det antages, at det samme gælder unge. Forskning viser, at børn fra socialgruppe I-V har nogenlunde samme risiko for at ryge dagligt, mens risikoen er markant forøget for børn af forældre, der er uden for arbejdsmarkedet – i denne gruppe ryger knap hvert 6. barn 57. 

Det er ikke undersøgt i dansk kontekst, hvorfor børn af forældre uden for arbejdsmarkedet ryger i højere grad end andre børn, men på baggrund af undersøgelser fra udlandet antages, at følgende faktorer har betydning: Der er en højere andel af rygere i familie, nemmere adgang til cigaretter, mindre ’superviseret voksentid’, en mere positiv social norm over for rygning, ingen rygeforbud i hjemmet, flere familiemæssige problemer (enlige forsørgere, misbrug, manglende omsorg) samt dårligere trivsel og faglige præstationer i skolen 57-58.​


FLERSTRENGEDE OG KOORDINEREDE INDSATSER

Den største effekt af tobaksforebyggende arbejde ses, når der iværksættes indsatser både centralt og lokalt; når indsatserne spiller sammen og kombineres; og når de er flerstrengede, dvs. når der samtidigt arbejdes på tværs af forvaltninger og sektorer med forskellige metoder og indsatser, så der sættes simultant ind fra så mange fronter som muligt, og indsatser i skole og hjem understøttes af fx ændringer på samfundsniveau. 

Elementerne i en effektiv tobaksforebyggelse er 59: 

A) Fremme af rygestop 

B) Fremme af røgfri miljøer 

C) Forebyggelse af rygestart

Der er moderat evidens for, at koordineret tobaksforebyggelse har en stor effekt i forhold til at reducere rygning hos unge - dette kan fx ske via en flerstrenget indsats, der kombinerer forskellige elementer såsom undervisning af elever, forældresamarbejde og rygeforbud på skolen med lokalsamfundsinddragelse og en koordineret statslig tobaksforebyggelse (fx medieinitiativer og håndhævelse af rygeforbud i det offentlige rum), der kan understøtte og styrke den samlede effekt 60-67. 

Den store effekt skyldes, at fx skolebaserede indsatser stort set er forgæves, hvis børn og unge efter skoletid bevæger sig ud i et samfund, hvor rygning accepteres, og tobak er billigt og lettilgængeligt 60. Imidlertid er denne type interventioner meget forskellige (fx er nogle kun designet til at forebygge rygestart, mens andre har fokus på rygestop), ligesom effekten er vanskelig at måle, da området er komplekst, og der er mange konkurrerende effekter 68.

Forskning viser desuden, at indsatser målrettet voksnes rygning også har høj effekt på unges rygning 69-70, ligesom der er tiltagende evidens for, at individorienterede indsatser målrettet børn og unge, der kombineres med statslige indsatser som rygeforbud, har god effekt på unges rygning 71-74. Udover at reducere voksnes rygning 75 har statslige og lokale rygeforbud desuden den afsmittende effekt, at flere voksne (både rygere og ikke-rygere) indfører rygeforbud i hjemmet 76-78, og rygeforbud i hjemmet forebygger rygning hos unge (se ’Røgfri hjem’ nedenfor).​



SKOLEBASEREDE INDSATSER

Der er moderat evidens for, at veldesignede skoleprogrammer - herunder undervisning om rygning - er et vigtigt element i forebyggelsen af rygestart blandt børn og unge. En litteraturgennemgang fra 2013 af 134 skolebaserede rygeforebyggelsesprogrammer viser fx, at der var god effekt heraf 79. 

Et eksempel på et skoleprogram med gode erfaringer er Project EX​, der kombinerer rygestop og rygeforebyggelse på ungdomsskoler i Spanien og USA 82-83, hvor forekomsten af rygning ligner dén på danske erhvervsskoler. ​

​
​Undervisning

  • ​Skoleprogrammer, der alene oplyser om skaden ved rygning, har ikke effekt på børn og unges rygestart og bør ikke anvendes som en isoleret indsats 84. Antagelsen bag oplysningsbaseret undervisning, der udelukkende søger at informere om skadelige virkninger ved rygning, er, at viden i sig selv skal få børn og unge til at stoppe med at ryge eller helt holde sig fra rygning. Det ser dog ikke ud til at have en effekt på lang sigt, og man har kun i få studier været i stand til at påvise en mindre effekt på kort sigt. 

  • Tilgangen var anvendt i en del af de tidlige skolebaserede indsatser, men som følge af den begrænsede effekt er der stort set ingen nyere tiltag, der udelukkende er baseret på at give information 142-144.

  • Hvis undervisning skal have effekt, er det altså helt centralt, at der også fokuseres på at styrke elevernes sociale kompetencer generelt og træne dem til at forstå og modstå social påvirkning, udover at informere om rygning. Derudover har studier i 7.-9. klasse vist, at tobaksforebyggende undervisning bør have et omfang af mindst fem timer årligt i, hvis den skal have effekt 85.

  • Indsatser, hvor man kombinerer ovenstående områder, har vist effekt både på kort (< 1 år) og lang sigt (> 1 år). Gennemsnitlig har man fundet, at elever, som har fået denne form for undervisning, har 12% lavere risiko for at begynde at ryge end elever, som ikke har fået undervisningen, skønt resultatet skal ses i lyset af, at studierne primært er udført med yngre aldersgrupper 80-81.



Forhold med betydning for effekt og implementering

  • Der ses størst effekt, når indsatserne er flerstrengede og indeholder komponenter, som adresserer unges rygning simultant fra flere sider, fx både kompetencegivende undervisning, forældreinvolvering og etablering af røgfrie omgivelser 86-87. Endvidere har flerstrengede indsatser i skolen generelt større og mere vedvarende effekt, hvis de implementeres i kombination med samtidige familie-, massemedie- eller samfundsbaserede indsatser 67.

  • Skoleledelsen spiller også en central rolle i at støtte gennemførelsen af skolebaserede aktiviteter. I mange indsatser er det lærere, der står for at udføre nye aktiviteter i dagligdagen, og de skal derfor forberedes godt og have indgående kendskab til baggrunden for at indføre nye initiativer 88-89. 

  • Andre elementer med betydning for succes er, at læreren har tid, kompetencer og motivation til at gennemføre aktiviteterne. Et enkelt studie peger også på, at møder mellem ledelse og lærere har afgørende betydning for gensidige forventninger og aftaler 88.​



​​Rygepolitik på skolen

  • International forskning peger på, at hvis en skoles rygepolitik skal have effekt på antallet af elever, der ryger, skal skolen indføre omfattende og ikke mindst håndhævede rygeforbud 84. 

  • ​​​Et studie fra 2015 blandt 13-15-årige elever fra 43 lande, viste, at i lande med håndhævet rygeforbud i skolerne var der signifikant færre elever, der røg 90, mens en litteraturgennemgang af 31 studier med fokus på effekten af rygepolitik konkluderer, at særligt visse elementer ser ud til at have effekt – det drejer sig om omfangsrige og tydelige forbud, konsekvent håndhævelse over for både elever og voksne på skolen samt tilstedeværelse af forebyggelsesprogrammer, der fx omhandler kompetencer til at modstå socialt pres 91.

  • I en litteraturgennemgang af elevernes reaktioner på skolens rygepolitik peger man desuden på, at når skolen har implementeret en rygepolitik, kan det mindske elevers rygning, at skolen 92 :

    • ​​​​​giver eleverne en oplevelse af, at de kan blive opdaget eller straffet
    • får de ikke-rygende elever til at føle mindre socialt pres fra rygerne 
    • bidrager til at eleverne ønsker at ryge mindre 
    • gør det lettere at fastholde en beslutning om mindre rygning​


  • ​​​De positive effekter ved en rygepolitik kan imidlertid mindskes, udlignes eller ligefrem have modsat effekt, hvis skolens rygepolitik fx får de unge til at finde alternative steder at ryge. Samtidig kan elever, der ikke ryger, få et større ønske om at tilhøre rygergruppen, fordi deres kammerater kommer længere væk i pauserne 92. 

  • En anden utilsigtet konsekvens ved at indføre rygepolitik kan være, at elever får større modstand mod skolen som autoritet, fordi de mener, at rygning er deres eget valg 93-94. Da der kan opstå en konflikt mellem den unges behov for selvbestemmelse og skolens synspunkter, er det vigtigt, at skolens medarbejdere bruger en pædagogisk tilgang, der kan imødekomme elevernes behov for selvbestemmelse og derigennem få større indflydelse på de unges rygepraksis. Desuden kan elever føle, at rygepolitikker påvirker deres ret til selvbestemmelse negativt, hvis de ser lærere ryge, eller hvis lærere har lov til at ryge i skoletiden 92.



​Røgfri skoletid

  • Røgfri miljøer bidrager til en de-normalisering af rygning og forebygger derigennem både rygning blandt unge og tilbagefald hos tidligere rygere, fordi de i mindre grad oplever rygning i deres hverdag 95. Der er nogen dokumentation for, at røgfri skoletid i grundskolen kan forebygge, at børn og unge begynder at ryge – det skyldes, at de ikke udsættes for rygning i løbet af skoledagen, at de ikke påvirker hinanden til at ryge, og at de ikke oplever, at rollemodeller (fx lærere og ældre elever) ryger.

  • Flere studier viser, at skoler med klare regler for, at der ikke må ryges på matriklen, og hvor man håndhæver disse regler, har færre elever, der ryger, end skoler, hvor man ikke har en tobakspolitik eller ikke håndhæver den 101-107.

  • Røgfri skoletid betyder, at hverken elever eller personale på skolen må ryge i skoletiden, hverken på skolens matrikel eller andre steder. Røgfri skoletid er relativt nyt i Danmark, men udbredt i flere andre nordiske lande. Der findes ingen større evidensbaserede evalueringer af røgfri skoletid endnu, men observationelle studier ser lovende ud.

  • For at røgfri skoletid lykkes, er det afgørende, at 108 : ​

    • ​skolens ledelse bakker aktivt op om indførelsen af røgfri skoletid 

    • personalet inddrages

    • ændringerne varsles i god tid

    • rygeforbuddet reelt håndhæves

  • ​​Undersøgelser fra 2017 og 2019 dokumenterer en udpræget rygekultur på de danske erhvervsskoler, der potentielt både kan fastholde gruppen af dagligrygere og rekruttere nye rygere 46,109. Fx viser undersøgelserne, at rygning anses som et vigtigt socialt samlingspunkt for elever. Fordi eleverne er ældre end på mange andre ungdomsuddannelser, er andelen af etablerede rygere ofte også større på erhvervsskoler.

  • Røgfri skoletid blev først indført på ungdomsuddannelser i august 2021, og der er derfor begrænsede erfaringer med implementering af røgfri skoletid på erhvervsskoler og produktionsskoler – de få danske erfaringer på området viser, at implementering med fordel kan kombineres med tilbud om rygestop til både elever og personale 109.​​


​

​FAMILIEBASEREDE PROGRAMMER 

Familieinterventioner af høj kvalitet og intensitet synes at forebygge børn og unges rygning, men effekten ser ud til at være lille. Virksomme elementer er bl.a. styrkelse af forældres opdragelsesevner, færdighedstræning for børn og unge samt hjemmeopgaver for forældrene. 

Evidensen er stærkest for programmer af høj intensitet. Desuden er der set effekt af programmer, der fremmer familiens trivsel og opmuntrer til ”autoritativ” opdragelse, dvs. at forældrene viser stor interesse og omsorg for barnet, men også sætter klare regler 151-152. Effekten og evidensen er uafhængig af, om der også indgår et skolebaseret program.​

​Røgfri hjem

  • ​Forskning viser, at rygeforbud i hjemmet indført af familierne selv har en signifikant effekt på, om børn og unge selv bliver rygere og dermed er et stærk middel til at forebygge rygestart. Når forældrene indfører, at der ikke må ryges indenfor i hjemmet, øger det sandsynligheden for, at barnet ikke begynder at ryge 96-100. Den forebyggende effekt er ligeledes fundet i hjem, hvor forældrene selv er rygere, men går udenfor og ryger 97.

​


RØGFRI ARBEJDSTID

Der er dokumentation for, at røgfri arbejdstid forebygger rygestart, fremmer rygestop og sender et vigtigt signal om, at røgfrihed er normen. 

Røgfri miljøer på arbejdspladser – herunder lære- og praktikpladser – nedsætter luftvejssymptomer hos medarbejdere, reducerer cigaretforbrug blandt personer, der ryger, og fører til, at flere ansatte har succes med at holde op med at ryge 110. I restaurationsbranchen er erfaringen desuden, at røgfri politikker ikke medfører nedgang i indtjeningen for restaurant- eller barindustrien 111. 

En femtedel af Danmarks 98 kommuner har besluttet at indføre røgfri arbejdstid for alle medarbejdere i kommunen (2018) 112. 

Personalegrupper, som ofte er udsat for tobaksrøg på arbejdspladser, hvor indendørs rygning i rygerum og rygekabiner er tilladt, er 113 :

  • Medarbejdere i hotel-, bar- og restaurationsbranchen; især personale på værtshuse under 40 m2, fx tjenere og rengøringspersonale

  • Chauffører, hvor bilens kabine bruges som rygerum af en chauffør ad gangen. Røgens skadelige stoffer vil stadig være i kabinen, når den næste bruger bilen

  • Medarbejdere i små virksomheder, hvor der stadig ryges indendørs

  • Medarbejdere, der arbejder med pleje og omsorg og i kriminalforsorgen, fx på bosteder, plejehjem, i hjemmeplejen og lukkede institutioner

Et inspirationskatalog til implementering af røgfri arbejdstid kan findes h​e​r.​


RØGFRI AFTALER 

Røgfri aftaler, som en ung indgår med en forælder eller en anden voksen i deres omgangskreds, går overordnet ud på, at den unge forpligter sig til at holde sig røgfri i en angivet periode, mens den voksne som oftest forpligter sig til at støtte op om denne røgfrihed. Dette sikrer blandt andet, at den voksne udtrykker en klar holdning om, at rygning er skadeligt, og den unge ikke må begynde at ryge, hvilket er én af de faktorer, der har størst betydning for børn og unges rygning 153-155. 

Røgfri aftaler giver et tydeligt signal om afstandtagen fra rygning og kan være et skridt på vejen til at undgå, at børn og unge starter med at ryge. Aftalerne kan eventuelt kombineres med et konkurrenceelement for at forstærke effekten 153-155.

Røgfrie aftaler er bl.a. afprøvet i Norge og Sverige, ligesom det danske program X:IT også inkluderer røgfri aftaler. ​


RYGESTOP : RÅDGIVNING OG METODER

Forskning viser, at både gruppebaseret og individuel rygestoprådgivning øger andelen, der holder op med at ryge 114, men der er manglende tilslutning til rygestopkurser på danske erhvervsskoler: der dukker få elever op ved start, og frafaldet undervejs er højt 109, 115. 

Litteraturen konkluderer, at rygestopmedicin (både receptpligtig og håndkøbsmedicin) kombineret med kvalificeret rygestoprådgivning er den mest effektive metode til at opnå varigt rygestop 116-117. Rygestoptilbud, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger​, er egnede til størstedelen af personer, der ryger, men særlige tilbud til fx unge eller psykisk sårbare kan øge deltagelse og stoprater for disse grupper. 

Derudover ses følgende:

  • Et rygestoptilbud, der er fysisk/geografisk tæt på borgeren, øger andelen, der deltager i tilbuddet

  • Telefonrådgivning og digitale rygestopprogrammer har positiv effekt på rygestop-raten 118

  • Hvis rygestopaktiviteter med en rygestoprådgiver indføres på en erhvervsskole, skal ledelsen sørge for at afsætte tilstrækkelig tid til arbejdet samt udarbejde en aktiv tobakspolitik, der håndhæves og opdateres løbende 119

  • International forskning og danske erfaringer fra Stoplinien viser, at opfordring til rygestop fra fx egen læge samt proaktiv rekruttering - fx telefonisk - øger antallet, der deltager i et rygestopforløb

​​Very Brief Advice (VBA)

  • Forskning på området giver ingen klare svar på, hvordan proaktiv rekruttering bedst gennemføres 120, men erfaringer fra ind- og udland peger på, at metoden Very Brief Advice kan være en effektiv måde at rekruttere og henvise til rygestop på. 

  • Metoden tager ca. 30 sekunder at bruge og kræver kun et minimum af træning, idet alt, der vedrører rådgivning og motivation, overlades til en professionel rygestoprådgiver. Metoden kan således implementeres i arenaer, hvor andre fagprofessionelle møder borgeren sundhedsvæsenet 121-122. 

  • Der er fortsat sparsom evidens for effekten af VBA i relation til rygestop-rate, men nylige studier viser bl.a., at borgere tager positivt imod metoden, og at der ses en stigning i selvrapporteret rygestop 12 måneder efter 123-124.


​

SUNDHEDSPROFESSIONELLES RÅDGIVNING TIL UNGE 

Mange sundhedsplejersker og andre sundhedsprofessionelle føler et ansvar for at fraråde unge at ryge. 

Bedst undersøgt er indsatser i almen praksis, hvor praktiserende læger har anbefalet rygestop. I en metaanalyse af 19 studier fandt man en lille effekt på forebyggelse af rygning ved denne rådgivning 191, hvorimod der ikke blev fundet effekt på rygestop hos unge – dette står i kontrast til, hvad forskningen viser om betydningen af sundhedsprofessionelles rådgivning til voksne (fx VBA – se ovenfor), hvor selv en simpel opfordring til rygestop er påvist at have effekt 191-192.

​

INTERNET- OG MOBILBASEREDE INDSATSER

På baggrund af to systematiske litteraturgennemgange konkluderes det, at der kan være effekt af internetbaserede indsatser, men kun få forsøg er udført blandt unge mennesker 125-126. De internetbaserede indsatser rettet mod unge inkluderede en form for personlig involvering, fx personlige mails fra en rådgiver, onlinediskussioner eller personlig kontakt (fx gruppesessioner eller telefonsamtaler). 

Det ser ud til, at denne type indsats kan hjælpe med rygestop, hvis indsatsen er interaktiv og målrettet individet, men eftersom der kun er udført få studier blandt unge, er evidensen for effekten i denne målgruppe ikke stærk nok til at konkludere noget endeligt 126-127.

Et dansk eksempel på en mobilbaseret rygestopindsats er XHALE, der blev evalueret i 2013 blandt 2.030 unge. Hér fandt man, at rygestopraten blandt deltagere, der modtog skræddersyede tekstbeskeder tilpasset modtagerens rygestatus og holdninger var større end blandt deltagere, der blot modtog de generelle tekstbeskeder (19 % versus 13 %). Desuden virkede bloggen, som er en del af app’en, til at være et vigtigt element, fordi den gav følelsesmæssig og social støtte 128-129.

​

FOREBYGGELSESKAMPAGNER 

Veldesignede intensive mediekampagner med anti-rygebudskaber – især i massemedierne – kan være en måde at ændre sociale normer, holdninger og viden på og dermed forebygge rygestart hos børn og unge 130-136. Der er nogen evidens for, at kampagner kan forebygge, at børn og unge begynder at ryge, men selvom der er gennemført over 80 studier, er kun syv designet, så det var muligt at vurdere effekten 137 – i de syv studier ser det ud til, at jo mere børn og unge udsættes for forebyggelseskampagner i medierne, jo mindre ryger de. 

Effektive kampagner skal være intensive, gentages hyppigt, indeholde klare budskaber samt have den rette emotionelle tone og tiltrækkende format for at have effekt 67, 137-139. Kampagnerne skal bruge de rette kanaler til målgruppen, være overbevisende, relevante eller påvirke modtageren følelsesmæssigt, og de skal ses ofte nok til, at de bliver husket 67. Forskning viser desuden, at unge husker kampagner bedre, når de baseres på personlige beretninger om konsekvenserne ved rygning, når de er overraskende, eller når der benyttes stærke billeder og lyd 140. 

Kampagner fungerer generelt godt som en opfordring og en påmindelse til målgruppen, mens kampagnen står på, og kan derfor være velegnede til fx at øge rekruttering til rygestopforløb. Kampagner har også potentiale til at påvirke individuel adfærd og sociale normer, som kan være med til at påvirke udviklingen i befolkningens tobaksforbrug. 

​

UNG TIL UNG-INDSATSER 

Der er moderat evidens for, at unge kan påvirke den sociale norm og gøre ikke-rygning attraktivt via ung til ung-metoden og dermed have en forebyggende effekt på, om unge begynder at ryge 141. Ung til ung-metoden går ud på, at det er unge selv, der leverer indsatsen til deres jævnaldrende. Tankegangen er, at unge fungerer som rollemodeller for andre unge. 

Indsatserne kan foregå i formelle såvel som uformelle rammer, fx skoler, klubber, centre, gader og andre steder, hvor de unge opholder sig. Typisk foregår det gennem vidensdeling og deling af værdier eller adfærd, hvor unge påvirker andre unge. Ung til ung-indsatser kan med fordel inddrages som et element i en flerstrenget skolebaseret indsats, men også anvendes som en indsats i sig selv andre steder, hvor unge færdes.​


E-CIGARETTER OG RØGFRI TOBAK

Der har været en udbredt opfattelse i den danske befolkning af, at brugen af e-cigaretter kan forebygge rygning, men forskning viser, at dette ikke er tilfældet. 

Der foreligger efterhånden mange studier, der entydigt viser, at unge aldrig-rygere, der damper e-cigaretter, tværtimod har en øget risiko for at begynde at ryge almindelige cigaretter – faktisk har unge, der har brugt e-cigaret indenfor de seneste 30 dage mere end tre gange så stor sandsynlighed for at begynde at ryge end dem, der ikke bruger e-cigaretter. Det samme gælder for både brug af vandpibe og snus 145-146. 

Generelt er det begrænset viden om forebyggelse af brug af røgfri tobak, og der eksisterer ikke klare anbefalinger til indsatser 147. Det samme er tilfældet med forebyggelse af brug af vandpibe, e-cigaretter og andre nye tobaks- og nikotinholdige produkter. For at understøtte fortsat de-normalisering af brug tobaks- eller nikotinholdige produkter bør røgfri tobak, e-cigaretter og andre produkter med nikotin, behandles på lige fod med rygning i alle indsatser.

​

UDLOVNING AF PRÆMIER 

Udlovning af præmier til unge ser ud til at have lille eller ingen beskyttende effekt på, om unge begynder at ryge. De første resultater af lodtrækningsstudier (RCT) viste, at der ikke var effekt af at udlove præmier til børn og unge, der ikke starter med at ryge – i en nyere litteraturgennemgang baseret på fem lodtrækningsstudier, er det dog blevet anført, at der formodentlig er en ganske lille effekt 148-149. 

Forskningen indikerer dog også, at brugen af økonomiske incitamenter er særligt effektivt i interventioner målrettet mennesker med lav socioøkonomisk status, hvor økonomiske incitamenter ser ud til at øge deltagelsen i rygestopinterventioner, er effektive til fastholdelse og er effektive – i hvert fald på kort sigt – til at opnå den ønskede adfærdsændring. Virkningen ser dog ud til at aftage gradvist, efter interventionen stopper, og den økonomiske belønning stopper 150.​


INDSATSER PÅ STATSLIGT NIVEAU

En række indsatser på statsligt/samfundsniveau har betydning for tobaks- og nikotinbrug blandt unge, men eftersom disse generelt er udenfor erhvervsskoler og kommuners rækkevidde, præsenteres de kun kort herunder:

  • Højere afgifter på tobak har igennem årtiers forskning vist sig at være det mest effektive enkeltstående tiltag til at mindske samt forebygge rygning, især blandt børn og unge 156-164. En markant prisstigning påvirker særligt børn og unge, både fordi de er mere prisfølsomme end ældre, og fordi de er mindre tobaksafhængige 165-166. Der er stærk evidens for en stor effekt, og det er blevet vurderet, at en prisstigning på 10 % vil give et fald på 15 % i cigaretforbruget hos børn og unge 158.


  • Håndhævelse af forbud mod salg af tobak til mindreårige er relativt effektivt til at forebygge rygning hos unge 167-170. Der er moderat evidens i forskningslitteraturen og en moderat effekt af tiltaget, men i Danmark håndhæves forbuddet stort set ikke 84.​​

    Indførelse af aldersgrænser har i sig selv ikke nogen betydning, hvis loven ikke håndhæves 171-173. Forskning viser, at unge, der oplever, at det er svært at få fat i cigaretter, sjældnere begynder at ryge end unge, der nemt kan få fat i cigaretter 174, og at aktiv håndhævelse med statsligt koordinerede uanmeldte kontroller ser ud til at mindske ulovligt salg af tobak til unge 169,175. Indsatser, der har til formål at forklare tobakssælgere vigtigheden af at undlade at sælge til mindreårige, har derimod vist sig at være mindre effektive på langt sigt 167.


  • Omfattende regulering og reklameforbud har vist sig at kunne forebygge rygning blandt børn og unge 177. Tobakspromovering – inklusiv skjult markedsføring, herunder promovering af tobak på musikfestivaler, salgssteder, cigaretpakker og sociale medier – har markant betydning for børn og unges rygestart. Unge, der ofte udsættes for film eller reklamer, hvor rygning indgår, begynder fx hyppigere at ryge end unge, der ikke har set disse 176.

    Neutrale og kedelige cigaretpakker uden logoer, illustrationer og farver er en effektiv måde at gøre tobakken mindre tiltrækkende, øge effektiviteten af sundhedsadvarslerne og fjerne muligheden for, at pakken kan designes på en måde, som påvirker forbrugerens opfattelse af smag, styrke og sundhedsrisiko 178. Tiltaget er nyt, men foreløbige evalueringer fra især Australien tyder på, at neutrale pakker har medført stigning i alder for rygedebut 179. Derudover bakker de unge selv i høj grad op om neutrale tobakspakker 180.


  • Advarsler på cigaretpakker ser ud til at forebygge rygestart blandt børn og unge, og effekten ser ud til at øges ved brug af stærke billeder og større advarsler. Advarslerne er primært målrettet voksne rygere, men børn og unge synes, at de gør rygning mindre attraktivt 181-182. I et engelsk studie oplyste 90 % af unge ikke-rygere fx, at advarslerne på tobakspakkerne havde fået dem til at fravælge rygning 183, mens en stor del af unge ikke-rygere i andre lande har oplyst, at advarsler på pakkerne har hjulpet til ikke at begynde at ryge 181,184. Store billedadvarsler på tobakspakker er desuden forbundet med øget viden om helbredsskade 185.


  • Cigaretter under disken og skjulte tobaksvarer er en virksom metode til at mindske synligheden af tobak, mindske impulskøb og mindske unges eksperimenter med tobak – børn og unge har nemlig større sandsynlighed for at begynde at ryge, hvis de ofte udsættes for synet af udstillede tobaksvarer 186-187. Det samme gælder rygere, der er holdt op, idet de ”lokkes” til tilbagefald, når de udsættes for synlige tobaksvarer, mens de venter på at betale ved kassen 188-189. På baggrund af data fra 130 lande konkluderes det, at forbud mod synlig udstilling af tobaksvarer er forbundet med signifikant mindre rygning hos børn og unge 190.​

  1. Kjøller, M., Juel, K. & Kamper-Jørgensen, F. (2007). Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

  2. Sundhedsstyrelsen. (2016). Styrket indsats på Kræftområdet - Fagligt oplæg til Kræftplan IV. (Version 1). SST.

  3. Behrakis, P., Vardavas, C. & Papadakis, S. (2017). Tobacco Cessation Guidelines for High Risk Groups (TOB.g).

  4. Doll, R., Peto, R., Boreham, J. & Sutherland, I. (2004). Mortality in relation to smoking: 50 years’ observations on male British doctors. BMJ 2004; 328(7455):1519. 

  5. Eriksen, L., Davidsen, M., Jensen, H. A. R., Ryd, J. T., Strøbæk, L., White, E. D., Sørensen, J. & Juel, K. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen

  6. Christensen, A. I., Ekholm, O., Davidsen, M. & Juel, K. (2012). Sundhed og sygelighed i Danmark - & udvikling siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 

  7. Hofmann, S. H., Schramm, S., Jarlstrup, N. S. & Christensen, A. I. (2018). Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994-2017. København: Sundhedsstyrelsen. 

  8. Rosenwein, S. V., Jørgensen, M. B. & Schramm, S. (2019). Danskernes rygevaner – årsrapport 2018. København: Sundhedsstyrelsen.

  9. Lund, L. & Bast, L. S. (2021). Danskernes rygevaner 2020. Delrapport 1: Nikotinafhængighed. København: Sundhedsstyrelsen.

  10. Lund, L. & Bast, L. S. (2021). Danskernes rygevaner 2020. Delrapport 1: Nikotinafhængighed. København: Sundhedsstyrelsen

  11. Terkelsen, L. H. (2018). Forebyggelsespakke – Tobak. (2. udgave). København: Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Tobak.ashx

  12. Udesen, C. H., Skaarup, C., Petersen, M. N. S. & Ersbøll, A. K. (2020). Social ulighed i sundhed og sygdom. Udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen.

  13. Hofmann, S. H., Schramm, S., Jarlstrup, N. S. & Christensen, A. I. (2018). Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994-2017. København: Sundhedsstyrelsen. 

  14. Terkelsen, L. H. (2018). Forebyggelsespakke – Tobak. (2. udgave). København: Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Tobak.ashx

  15. Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011). Ulighed i sundhed – Årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2011.

  16. Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Møller, S. R., Román, J. E. I., Kragelund, K., Christensen, A. I. & Ekholm, O. (2022). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. København: Sundhedsstyrelsen.https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx

  17. Kjøller, M., Juel, K. & Kamper-Jørgensen, F. (2007). Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

  18. Editorial Group, N. (2015). Health Statistics for the Nordic Countries 2015. Tilgået d. 12. juli 2022: http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:norden:org:diva-4236 

  19. Jensen, H. A. R., Davidsen, M. & Juel, K. (2017). Social inequality in mortality in the Nordic countries – The impact of smoking and alcohol. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Nordic Medico Statistical Committee.

  20. Joossens, L. & Raw, M. (2017). The Tobacco Control Scale 2016 in Europe. Brussels, Belgium.

  21. World Health Organization. (2018). Capacity assessment on the implementation of effective tobacco control policies in Denmark. WHO regional Office for Europe, København.

  22. Vestbo, J., Andreasen, J. T., Bast, L S., Lund, L. & Pisinger, C. (2022). NOTAT: Konsekvenser af nikotinbrug – for børn og unges sundhed. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2022: 1-73. 

  23. Boden, J. M., Fergusson, D. M. & Horwood, L. J. (2010). Cigarette smoking and depression: tests of causal linkages using a longitudinal birth cohort. Br J Psychiatry 2010;196:440-6.

  24. Griesler, P. C., Hu, M. C., Schaffran, C., & Kandel, D. B. (2011). Comorbid psychiatric disorders and nicotine dependence in adolescence. Addiction (Abingdon, England), 106(5), 1010–1020. https://doi.org/10.1111/j.1360-0443.2011.03403.x

  25. Jamal, M., Does, A. J., Penninx, B. W., & Cuijpers, P. (2011). Age at smoking onset and the onset of depression and anxiety disorders. Nicotine & tobacco research : official journal of the Society for Research on Nicotine and Tobacco, 13(9), 809–819. https://doi.org/10.1093/ntr/ntr077

  26. Moylan, S., Jacka, F. N., Pasco, J. A., & Berk, M. (2012). Cigarette smoking, nicotine dependence and anxiety disorders: a systematic review of population-based, epidemiological studies. BMC medicine, 10, 123. https://doi.org/10.1186/1741-7015-10-123 

  27. Musso, F., Bettermann, F., Vucurevic, G., Stoeter, P., Konrad, A., & Winterer, G. (2007). Smoking impacts on prefrontal attentional network function in young adult brains. Psychopharmacology, 191(1), 159–169. https://doi.org/10.1007/s00213-006-0499-8

  28. Vestbo, J., Andreasen, J. T., Bast, L S., Lund, L. & Pisinger, C. (2022). NOTAT: Konsekvenser af nikotinbrug – for børn og unges sundhed. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2022: 1-73. 

  29. Chassin, L., Presson, C. C., Sherman, S. J., & Edwards, D. A. (1990). The natural history of cigarette smoking: predicting young-adult smoking outcomes from adolescent smoking patterns. Health psychology : official journal of the Division of Health Psychology, American Psychological Association, 9(6), 701–716. https://doi.org/10.1037//0278-6133.9.6.701 

  30. Eriksen, L., Davidsen, M., Jensen, H. A. R., Ryd, J. T., Strøbæk, L., White, E. D., Sørensen, J. & Juel, K. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen

  31. Hymowitz N. (2012). Cigarette Smoking and Lung Cancer: Pediatric Roots. Lung cancer international, 2012, 790841. https://doi.org/10.1155/2012/790841

  32. Pisinger, C., Vestbo, J., Borch-Johnsen, K., & Jørgensen, T. (2005). Smoking cessation intervention in a large randomised population-based study. The Inter99 study. Preventive medicine, 40(3), 285–292. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2004.06.001

  33. U.S. Department of Health and Human Services. (2016). E-Cigarette use among youth and young adults - A Report of the Surgeon General. Atlanta, GA: U.S. Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Office on smoking and Health: 1-298

  34. Pedersen M. T., Lund, L. & Bast, L. S. (2021). §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte tendenser 2021, rapport 3. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. 2022 

  35. Pedersen M. T., Lund, L. & Bast, L. S. (2021). §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte tendenser 2021, rapport 3. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. 2022 

  36. Vestbo, J., Pisinger, C., Bast, L. S. & Gyrd-Hansen, D. (2018). Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker? København: Vidensråd for Forebyggelse, 2018:1-124. 

  37. Statistisk sentralbyrå. (n.d.). Statistikkbanken. https:// www.ssb.no/statistikkbanken (7. mar 2018)

  38. Folkhälsomyndigheten. (2022). Nationella folkhälsoenkäten.  https://www.folkhalsomyndigheten. se/folkhalsorapportering-statistik/statistikdatabaser-och-visualisering/nationella-folkhalsoenkaten/ (7. mar 2018)

  39. Pedersen M. T., Lund, L. & Bast, L. S. (2021). §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte tendenser 2021, rapport 3. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. 2022 

  40. Jarlstrup, N.S., Andersen, M.B., Kjeld, S.G. & Bast, L. S. (2020). §RØG- En undersøgelse af tobak, adfærd og regler: Basisrapport 2020.

  41. Pedersen M. T., Lund, L. & Bast, L. S. (2021). §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte tendenser 2021, rapport 3. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. 2022 

  42. Pedersen, M. T., Lund, L. & Bast, L. S. (2022). Brug af røgfri nikotinprodukter blandt unge. §RØG – en undersøgelse af forbrug af snus, tyggetobak og nikotinposer. København: Sundhedsstyrelsen.

  43. Pedersen M. T., Lund, L. & Bast, L. S. (2021). §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte tendenser 2021, rapport 3. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. 2022 

  44. Vestbo, J., Andreasen, J. T., Bast, L S., Lund, L. & Pisinger, C. (2022). NOTAT: Konsekvenser af nikotinbrug – for børn og unges sundhed. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2022: 1-73. 

  45. Andersen, S., Rod, M. H., Ersbøll, A. K., Stock, C., Johansen, C., Holmberg, T., Zinckernagel, L., Ingholt, L., Sørensen, B. B., & Tolstrup, J. S. (2016). Effects of a settings-based intervention to promote student wellbeing and reduce smoking in vocational schools: A non-randomized controlled study. Social science & medicine (1982), 161, 195–203. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2016.06.012 

  46. Ringgaard, L., Heinze, C., Andersen, N., Hansen, G., Hjor,t A. & Klinker, C. (2020). Ung19 – Sundhed og trivsel erhvervsuddannelser 2019. Hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse, og Steno Diabetes Center Copenhagen. Copenhagen, Denmark.

  47. Vestbo, J., Pisinger, C., Bast, L. S. & Gyrd-Hansen, D. (2018). Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker? København: Vidensråd for Forebyggelse, 2018:1-124. 

  48. En reference er blevet fjernet som følge af opdatering af indholdet på denne side.

  49. Bendtsen, P., Mikkelsen, S. S. & Tolstrup, J. S. (2015). Ungdomsprofilen 2014: Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed.

  50. Pisinger, V., Thorsted, A., Jezek, A. H., Jørgensen, A., Christensen, A. I. & Thygesen, L. C. (2019). UNG19 - Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

  51. Bendtsen, P., Mikkelsen, S. S. & Tolstrup, J. S. (2015). Ungdomsprofilen 2014: Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed.

  52. Pedersen, M. T., Lund, L. & Bast, L. S. (2022). Brug af røgfri nikotinprodukter blandt unge. §RØG – en undersøgelse af forbrug af snus, tyggetobak og nikotinposer. København: Sundhedsstyrelsen.

  53. Bendtsen, P., Mikkelsen, S. S. & Tolstrup, J. S. (2015). Ungdomsprofilen 2014: Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed.

  54. Pedersen M. T., Lund, L. & Bast, L. S. (2021). §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte tendenser 2021, rapport 3. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. 2022 ​

  55. Fanshawe, T. R., Halliwell, W., Lindson, N., Aveyard, P., Livingstone-Banks, J., & Hartmann-Boyce, J. (2017). Tobacco cessation interventions for young people. The Cochrane database of systematic reviews, 11(11), CD003289. https://doi.org/10.1002/14651858.CD003289.pub6

  56. Stanton, A., & Grimshaw, G. (2013). Tobacco cessation interventions for young people. The Cochrane database of systematic reviews, (8), CD003289. https://doi.org/10.1002/14651858.CD003289.pub5

  57. Rasmussen, M., Pedersen, T. P., Due, P., red. (2015), Skolebørnsundersøgelsen 2014. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

  58. Vestbo, J., Pisinger, C., Bast, L. S. & Gyrd-Hansen, D. (2018). Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker? København: Vidensråd for Forebyggelse, 2018:1-124. 

  59. Terkelsen, L. H. (2018). Forebyggelsespakke – Tobak. (2. udgave). København: Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Tobak.ashx

  60. Wakefield, M., & Chaloupka, F. (2000). Effectiveness of comprehensive tobacco control programmes in reducing teenage smoking in the USA. Tobacco control, 9(2), 177–186. https://doi.org/10.1136/tc.9.2.177

  61. Farrelly, M. C., Loomis, B. R., Kuiper, N., Han, B., Gfroerer, J., Caraballo, R. S., Pechacek, T. F., & Couzens, G. L. (2014). Are tobacco control policies effective in reducing young adult smoking?. The Journal of adolescent health : official publication of the Society for Adolescent Medicine, 54(4), 481–486. https://doi.org/10.1016/j.jadohealth.2013.09.015

  62. White, V. M., Hayman, J., & Hill, D. J. (2008). Can Population-Based Tobacco-Control Policies Change Smoking Behaviors of Adolescents from All Socio-Economic Groups? Findings from Australia: 1987-2005. Cancer Causes & Control, 19(6), 631–640. http://www.jstor.org/stable/40271906 

  63. Forster, J. L., Widome, R., & Bernat, D. H. (2007). Policy interventions and surveillance as strategies to prevent tobacco use in adolescents and young adults. American journal of preventive medicine, 33(6 Suppl), S335–S339. https://doi.org/10.1016/j.amepre.2007.09.014

  64. Siegel, M., Albers, A. B., Cheng, D. M., Hamilton, W. L., & Biener, L. (2008). Local restaurant smoking regulations and the adolescent smoking initiation process: results of a multilevel contextual analysis among Massachusetts youth. Archives of pediatrics & adolescent medicine, 162(5), 477–483. https://doi.org/10.1001/archpedi.162.5.477

  65. Shang C. (2015). The effect of smoke-free air law in bars on smoking initiation and relapse among teenagers and young adults. International journal of environmental research and public health, 12(1), 504–520. https://doi.org/10.3390/ijerph120100504

  66. Song, A. V., Dutra, L. M., Neilands, T. B. & Glantz, S. A. (2015). Association of smoke-free laws with lower percentages of new and current smokers among adolescents and young adults: an 11-year longitudinal study. JAMA Pediatr 2015;169:e152285.  

  67. National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion (US) Office on Smoking and Health. (2012). Preventing Tobacco Use Among Youth and Young Adults: A Report of the Surgeon General. Centers for Disease Control and Prevention (US).

  68. Carson, K. V., Brinn, M. P., Labiszewski, N. A., Esterman, A. J., Chang, A. B., & Smith, B. J. (2011). Community interventions for preventing smoking in young people. The Cochrane database of systematic reviews, (7), CD001291. https://doi.org/10.1002/14651858.CD001291.pub2

  69. Farrelly, M. C., Arnold, K. Y., Juster, H. R., & Allen, J. A. (2014). Quantifying the effect of changes in state-level adult smoking rates on youth smoking. Journal of public health management and practice : JPHMP, 20(2), E1–E6. https://doi.org/10.1097/PHH.0b013e31829aa28e

  70. White, V. M., Warne, C. D., Spittal, M. J., Durkin, S., Purcell, K., & Wakefield, M. A. (2011). What impact have tobacco control policies, cigarette price and tobacco control programme funding had on Australian adolescents' smoking? Findings over a 15-year period. Addiction (Abingdon, England), 106(8), 1493–1502. https://doi.org/10.1111/j.1360-0443.2011.03429.x

  71. Farrelly, M. C., Davis, K. C., Duke, J., & Messeri, P. (2009). Sustaining 'truth': changes in youth tobacco attitudes and smoking intentions after 3 years of a national antismoking campaign. Health education research, 24(1), 42–48. https://doi.org/10.1093/her/cym087 

  72. Luke, D. A., Stamatakis, K. A., & Brownson, R. C. (2000). State youth-access tobacco control policies and youth smoking behavior in the United States. American journal of preventive medicine, 19(3), 180–187. https://doi.org/10.1016/s0749-3797(00)00196-3

  73. Huang, S. L., Lin, I. F., Chen, C. Y., & Tsai, T. I. (2013). Impact of tobacco control policies on adolescent smoking: findings from the Global Youth Tobacco Survey in Taiwan. Addiction (Abingdon, England), 108(10), 1829–1835. https://doi.org/10.1111/add.12259

  74. Wakefield, M., & Chaloupka, F. (2000). Effectiveness of comprehensive tobacco control programmes in reducing teenage smoking in the USA. Tobacco control, 9(2), 177–186. https://doi.org/10.1136/tc.9.2.177

  75. Frazer, K., Callinan, J. E., McHugh, J., van Baarsel, S., Clarke, A., Doherty, K., & Kelleher, C. (2016). Legislative smoking bans for reducing harms from secondhand smoke exposure, smoking prevalence and tobacco consumption. The Cochrane database of systematic reviews, 2(2), CD005992. https://doi.org/10.1002/14651858.CD005992.pub3

  76. Farkas, A. J., Gilpin, E. A., White, M. M., & Pierce, J. P. (2000). Association between household and workplace smoking restrictions and adolescent smoking. JAMA, 284(6), 717–722. https://doi.org/10.1001/jama.284.6.717

  77. Mons, U., Nagelhout, G. E., Allwright, S., Guignard, R., van den Putte, B., Willemsen, M. C., Fong, G. T., Brenner, H., Pötschke-Langer, M., & Breitling, L. P. (2013). Impact of national smoke-free legislation on home smoking bans: findings from the International Tobacco Control Policy Evaluation Project Europe Surveys. Tobacco control, 22(e1), e2–e9. https://doi.org/10.1136/tobaccocontrol-2011-050131

  78. Nazar, G. P., Lee, J. T., Glantz, S. A., Arora, M., Pearce, N., & Millett, C. (2014). Association between being employed in a smoke-free workplace and living in a smoke-free home: evidence from 15 low and middle income countries. Preventive medicine, 59, 47–53. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2013.11.017

  79. Thomas, R. E., McLellan, J., & Perera, R. (2013). School-based programmes for preventing smoking. The Cochrane database of systematic reviews, 2013(4), CD001293. https://doi.org/10.1002/14651858.CD001293.pub3

  80. Thomas, R., McLellan, J. & Perera, R. (2015). Effectiveness of school-based smoking prevention curricula: systematic review and meta-analysis. BMJ Open 2015;5:e006976 

  81. Thomas, R. E., McLellan, J., & Perera, R. (2013). School-based programmes for preventing smoking. The Cochrane database of systematic reviews, 2013(4), CD001293. https://doi.org/10.1002/14651858.CD001293.pub3

  82. Gonzálvez, M. T., Espada, J. P., Orgilés, M., & Sussman, S. (2017). Two-Year Effects of a Classroom-Based Smoking Prevention and Cessation Intervention Program. European addiction research, 23(3), 122–128. https://doi.org/10.1159/000475985

  83. Sussman, S., Miyano, J., Rohrbach, L. A., Dent, C. W., & Sun, P. (2007). Six-month and one-year effects of project EX-4: a classroom-based smoking prevention and cessation intervention program. Addictive behaviors, 32(12), 3005–3014. https://doi.org/10.1016/j.addbeh.2007.06.016

  84. Vestbo, J., Pisinger, C., Bast, L. S. & Gyrd-Hansen, D. (2018). Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker? København: Vidensråd for Forebyggelse, 2018:1-124. 

  85. Dalum, P. & Jensen, P. D. (2007). Hvordan forebygges børns og unges rygestart? Årsager til rygestart og effekten af rygeforebyggelse i grundskolen, Kræftens Bekæmpelse.

  86. Thomas, R. E., McLellan, J., & Perera, R. (2013). School-based programmes for preventing smoking. The Cochrane database of systematic reviews, 2013(4), CD001293. https://doi.org/10.1002/14651858.CD001293.pub3

  87. Backinger, C. L., Fagan, P., Matthews, E., & Grana, R. (2003). Adolescent and young adult tobacco prevention and cessation: current status and future directions. Tobacco control, 12 Suppl 4(Suppl 4), IV46–IV53. https://doi.org/10.1136/tc.12.suppl_4.iv46

  88. 88. Andersen, S., Sørensen, B. B. & Ingholt, L. (2017). Trivsel, fællesskab & faglighed på erhvervsskoler. Minirapport. København: Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

  89. Sundhedsstyrelsen. (2016). Unge og rygning. Inspirationskatalog. Sundhedsstyrelsen:1-32

  90. Agaku, I. T., Obadan, E. M., Odukoya, O. O., & Olufajo, O. (2015). Tobacco-free schools as a core component of youth tobacco prevention programs: a secondary analysis of data from 43 countries. European journal of public health, 25(2), 210–215. https://doi.org/10.1093/eurpub/cku203

  91. Galanti, M. R., Coppo, A., Jonsson, E., Bremberg, S., & Faggiano, F. (2014). Anti-tobacco policy in schools: upcoming preventive strategy or prevention myth? A review of 31 studies. Tobacco control, 23(4), 295–301. https://doi.org/10.1136/tobaccocontrol-2012-050846

  92. Schreuders, M., Nuyts, P., van den Putte, B., & Kunst, A. E. (2017). Understanding the impact of school tobacco policies on adolescent smoking behaviour: A realist review. Social science & medicine (1982), 183, 19–27. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2017.04.031

  93. Plano Clark, V. L., Miller, D. L., Creswell, J. W., McVea, K., McEntarffer, R., Harter, L. M., & Mickelson, W. T. (2002). In conversation: high school students talk to students about tobacco use and prevention strategies. Qualitative health research, 12(9), 1264–1283. https://doi.org/10.1177/1049732302238249

  94. Turner, K. M., & Gordon, J. (2004). Butt in, butt out: pupils' views on the extent to which staff could and should enforce smoking restrictions. Health education research, 19(1), 40–50. https://doi.org/10.1093/her/cyg005

  95. World Health Organization. (‎2007)‎. Protection from exposure to second-hand tobacco smoke: policy recommendations. World Health Organization. https://apps.who.int/iris/handle/10665/43677

  96. Klein, E. G., Forster, J. L., Erickson, D. J., Lytle, L. A., & Schillo, B. (2009). The relationship between local clean indoor air policies and smoking behaviours in Minnesota youth. Tobacco control, 18(2), 132–137. https://doi.org/10.1136/tc.2007.024307

  97. Gorini, G., Carreras, G., Cortini, B., Verdi, S., Petronio, M. G., Sestini, P., & Chellini, E. (2016). Smoke-Free Homes and Youth Smoking Behavior in Italy: Findings From the SIDRIAT Longitudinal Study. Nicotine & tobacco research : official journal of the Society for Research on Nicotine and Tobacco, 18(11), 2075–2082. https://doi.org/10.1093/ntr/ntw149

  98. Goldade, K., Choi, K., Bernat, D. H., Klein, E. G., Okuyemi, K. S., & Forster, J. (2012). Multilevel predictors of smoking initiation among adolescents: findings from the Minnesota Adolescent Community Cohort (MACC) study. Preventive medicine, 54(3-4), 242–246. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2011.12.029

  99. Albers, A. B., Biener, L., Siegel, M., Cheng, D. M., & Rigotti, N. (2008). Household smoking bans and adolescent antismoking attitudes and smoking initiation: findings from a longitudinal study of a Massachusetts youth cohort. American journal of public health, 98(10), 1886–1893. https://doi.org/10.2105/AJPH.2007.129320

  100. Rainio, S. U. & Rimpelä, A. H. (2008). Home smoking bans in Finland and the association with child smoking, European Journal of Public Health, Volume 18, Issue 3, June 2008, Pages 306–311, https://doi.org/10.1093/eurpub/ckm098

  101. Adams, M. L., Jason, L. A., Pokorny, S., & Hunt, Y. (2009). The relationship between school policies and youth tobacco use. The Journal of school health, 79(1), 17–43. https://doi.org/10.1111/j.1746-1561.2008.00369.x

  102. Paek, H. J., Hove, T., & Oh, H. J. (2013). Multilevel analysis of the impact of school-level tobacco policies on adolescent smoking: the case of Michigan. The Journal of school health, 83(10), 679–689. https://doi.org/10.1111/josh.12081

  103. Kumar, R., O'Malley, P. M., & Johnston, L. D. (2005). School tobacco control policies related to students' smoking and attitudes toward smoking: national survey results, 1999-2000. Health education & behavior : the official publication of the Society for Public Health Education, 32(6), 780–794. https://doi.org/10.1177/1090198105277451

  104. Terry, A., & Zhang, N. J. (2016). The Impact of Tobacco-Free School Policies on Youth Smoking Rates in Florida Public School Districts. The Journal of school health, 86(2), 129–134. https://doi.org/10.1111/josh.12360

  105. Hamilton, G., Cross, D., Lower, T. et al. (2003). School policy: what helps to reduce teenage smoking? Nicotine Tob Res 2003;5:507-13

  106. Lipperman-Kreda, S., Paschall, M. J., & Grube, J. W. (2009). Perceived enforcement of school tobacco policy and adolescents' cigarette smoking. Preventive medicine, 48(6), 562–566. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2009.03.008

  107. Agaku, I. T., Obadan, E. M., Odukoya, O. O., & Olufajo, O. (2015). Tobacco-free schools as a core component of youth tobacco prevention programs: a secondary analysis of data from 43 countries. European journal of public health, 25(2), 210–215. https://doi.org/10.1093/eurpub/cku203

  108. Bast, L. S., Kristensen, M. M., Christiansen, N. S. & Andersen, A. (2017). Røgfri skoletid, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen.

  109. Hansen, A.V. & Klinker, C. D. (2017). Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet, Steno Diabetes Center Copenhagen for Hjerteforeningen.

  110. Levy, D. T., & Friend, K. B. (2003). The effects of clean indoor air laws: what do we know and what do we need to know?. Health education research, 18(5), 592–609. https://doi.org/10.1093/her/cyf045

  111. World Health Organization. (‎2007)‎. Protection from exposure to second-hand tobacco smoke: policy recommendations. World Health Organization. https://apps.who.int/iris/handle/10665/43677

  112. Kræftens Bekæmpelse. (n.d.). Røgfri arbejdstid. Tilgået d. 12. juli 2022: https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/indsatser-mod-rygning/roegfri-arbejdstid/ 

  113. Junge, C. F. (2021). Særligt udsatte brancher. Kræftens Bekæmpelse. Tilgået d. 28. juni 2022: https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/indsatser-mod-rygning/roegfri-arbejdstid/saerligt-udsatte-brancher/ 

  114. Sundhedsstyrelsen (2016). Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. København: SST.

  115. Egan, K. K., Pisinger, V. S. C., Christensen, A. I. & Tolstrup, J. S. (2017). Rygevaner blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

  116. Anthenelli, R. M., Benowitz, N. L., West, R., St Aubin, L., McRae, T., Lawrence, D., Ascher, J., Russ, C., Krishen, A., & Evins, A. E. (2016). Neuropsychiatric safety and efficacy of varenicline, bupropion, and nicotine patch in smokers with and without psychiatric disorders (EAGLES): a double-blind, randomised, placebo-controlled clinical trial. Lancet (London, England), 387(10037), 2507–2520. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(16)30272-0

  117. Pisinger, C. H. (2011). Behandling af tobaksafhængighed - Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen.

  118. Skov-Ettrup, L. S., Dalum, P., Bech, M., & Tolstrup, J. S. (2016). The effectiveness of telephone counselling and internet- and text-message-based support for smoking cessation: results from a randomized controlled trial. Addiction, 111(7), 1257-66. https://doi.org/10.1111/add.13302

  119. Oxford Research. (2015). Slutevaluering af rygning – skod det nu. Oxford Research A/S for Sundhedsstyrelsen. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/73B143D8569D4C898F0AFDE9F6C2A8B5.ashx (1. mar 2018) 

  120. Marcano Belisario, J. S., Bruggeling, M. N., Gunn, L. H., Brusamento, S., & Car, J. (2012). Interventions for recruiting smokers into cessation programmes. The Cochrane database of systematic reviews, 12(12), CD009187. https://doi.org/10.1002/14651858.CD009187.pub2

  121. Jensen, H. A. R,, Kristensen, M. M., Christiansen, N. S. & Folker, A. P. (2017). Very Brief Advice - Kort rådgivning om rygestop, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen.

  122. Oxford Research (2018). Forstærket indsats over for storrygere 2014 - 2017 – Slutevaluering. Oxford Research for Sundhedsstyrelsen.

  123. Cheung, Y. T. D. et. al (2021) Physicians’ very brief (30-sec) intervention for smoking cessation on 13 671 smokers in China: a pragmatic randomized controlled trial. Addiction, 116: 1172– 1185. https://doi.org/10.1111/add.15262.

  124. Papadakis, S., Anastasaki, M., Papadakaki, M. et al. ‘Very brief advice’ (VBA) on smoking in family practice: a qualitative evaluation of the tobacco user’s perspective. BMC Fam Pract 21, 121 (2020). https://doi.org/10.1186/s12875-020-01195-w

  125. Park, E. & Drake, E. (2015). Systematic review: internet-based program for youth smoking prevention and cessation. J Nurs Scholarsh;47:43-50. 

  126. Taylor, G., Dalili, M. N., Semwal, M., Civljak, M., Sheikh, A., & Car, J. (2017). Internet-based interventions for smoking cessation. The Cochrane database of systematic reviews, 9(9), CD007078. https://doi.org/10.1002/14651858.CD007078.pub5

  127. Hutton, H. E., Wilson, L. M., Apelberg, B. J., Tang, E. A., Odelola, O., Bass, E. B., & Chander, G. (2011). A systematic review of randomized controlled trials: Web-based interventions for smoking cessation among adolescents, college students, and adults. Nicotine & tobacco research : official journal of the Society for Research on Nicotine and Tobacco, 13(4), 227–238. https://doi.org/10.1093/ntr/ntq252

  128. Skov-Ettrup, L. S., Ringgaard, L. W., Dalum, P., Flensborg-Madsen, T., Thygesen, L. C., & Tolstrup, J. S. (2014). Comparing tailored and untailored text messages for smoking cessation: a randomized controlled trial among adolescent and young adult smokers. Health education research, 29(2), 195–205. https://doi.org/10.1093/her/cyt112

  129. Brandt, C. L., Dalum, P., Skov-Ettrup, L., & Tolstrup, J. S. (2013). After all – It doesn“t kill you to quit smoking’: An explorative analysis of the blog in a smoking cessation intervention. Scandinavian Journal of Public Health, 41, 655-661. https://doi.org/10.1177/1403494813489602

  130. Davis, K. C., Nonnemaker, J. M., & Farrelly, M. C. (2007). Association between national smoking prevention campaigns and perceived smoking prevalence among youth in the United States. The Journal of adolescent health : official publication of the Society for Adolescent Medicine, 41(5), 430–436. https://doi.org/10.1016/j.jadohealth.2007.05.008

  131. Emery, S., Wakefield, M. A., Terry-McElrath, Y., Saffer, H., Szczypka, G., O'Malley, P. M., Johnston, L. D., Chaloupka, F. J., & Flay, B. (2005). Televised state-sponsored antitobacco advertising and youth smoking beliefs and behavior in the United States, 1999-2000. Archives of pediatrics & adolescent medicine, 159(7), 639–645. https://doi.org/10.1001/archpedi.159.7.639

  132. Farrelly, M. C., Davis, K. C., Duke, J., & Messeri, P. (2009). Sustaining 'truth': changes in youth tobacco attitudes and smoking intentions after 3 years of a national antismoking campaign. Health education research, 24(1), 42–48. https://doi.org/10.1093/her/cym087 

  133. Solomon, L. J., Bunn, J. Y., Flynn, B. S., Pirie, P. L., Worden, J. K., & Ashikaga, T. (2009). Mass media for smoking cessation in adolescents. Health education & behavior : the official publication of the Society for Public Health Education, 36(4), 642–659. https://doi.org/10.1177/1090198106298421

  134. Meshack, A. F., Hu, S., Pallonen, U. E., McAlister, A. L., Gottlieb, N., & Huang, P. (2004). Texas Tobacco Prevention Pilot Initiative: processes and effects. Health education research, 19(6), 657–668. https://doi.org/10.1093/her/cyg088

  135. White, V., Webster, B., & Wakefield, M. (2008). Do graphic health warning labels have an impact on adolescents' smoking-related beliefs and behaviours?. Addiction (Abingdon, England), 103(9), 1562–1571. https://doi.org/10.1111/j.1360-0443.2008.02294.x

  136. Pechmann, C., & Reibling, E. T. (2000). Anti-smoking advertising campaigns targeting youth: case studies from USA and Canada. Tobacco control, 9 Suppl 2(Suppl 2), II18–II31. https://doi.org/10.1136/tc.9.suppl_2.ii18

  137. Brinn, M. P., Carson, K. V., Esterman, A. J., Chang, A. B., & Smith, B. J. (2010). Mass media interventions for preventing smoking in young people. The Cochrane database of systematic reviews, (11), CD001006. https://doi.org/10.1002/14651858.CD001006.pub2

  138. Pechmann, C., & Reibling, E. T. (2000). Anti-smoking advertising campaigns targeting youth: case studies from USA and Canada. Tobacco control, 9 Suppl 2(Suppl 2), II18–II31. https://doi.org/10.1136/tc.9.suppl_2.ii18

  139. Pechmann, C., & Reibling, E. T. (2000). Planning an effective anti-smoking mass media campaign targeting adolescents. Journal of public health management and practice: JPHMP, 6(3), 80–94. https://doi.org/10.1097/00124784-200006030-00013

  140. Allen, J. A., Duke, J. C., Davis, K. C., Kim, A. E., Nonnemaker, J. M., & Farrelly, M. C. (2015). Using mass media campaigns to reduce youth tobacco use: a review. American journal of health promotion : AJHP, 30(2), e71–e82. https://doi.org/10.4278/ajhp.130510-LIT-237

  141. Georgie J, M., Sean, H., Deborah M, C., Matthew, H., & Rona, C. (2016). Peer-led interventions to prevent tobacco, alcohol and/or drug use among young people aged 11-21 years: a systematic review and meta-analysis. Addiction (Abingdon, England), 111(3), 391–407. https://doi.org/10.1111/add.13224

  142. Thomas, R. E., McLellan, J., & Perera, R. (2013). School-based programmes for preventing smoking. The Cochrane database of systematic reviews, 2013(4), CD001293. https://doi.org/10.1002/14651858.CD001293.pub3

  143. Thomas, R. E., McLellan, J., & Perera, R. (2013). School-based programmes for preventing smoking. The Cochrane database of systematic reviews, 2013(4), CD001293. https://doi.org/10.1002/14651858.CD001293.pub3

  144. Backinger, C. L., Fagan, P., Matthews, E., & Grana, R. (2003). Adolescent and young adult tobacco prevention and cessation: current status and future directions. Tobacco control, 12 Suppl 4(Suppl 4), IV46–IV53. https://doi.org/10.1136/tc.12.suppl_4.iv46

  145. Soneji, S., Barrington-Trimis, J. L., Wills, T. A., Leventhal, A. M., Unger, J. B., Gibson, L. A., Yang, J., Primack, B. A., Andrews, J. A., Miech, R. A., Spindle, T. R., Dick, D. M., Eissenberg, T., Hornik, R. C., Dang, R., & Sargent, J. D. (2017). Association Between Initial Use of e-Cigarettes and Subsequent Cigarette Smoking Among Adolescents and Young Adults: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA pediatrics, 171(8), 788–797. https://doi.org/10.1001/jamapediatrics.2017.1488

  146. Soneji, S., Sargent, J. D., Tanski, S. E., & Primack, B. A. (2015). Associations between initial water pipe tobacco smoking and snus use and subsequent cigarette smoking: results from a longitudinal study of US adolescents and young adults. JAMA pediatrics, 169(2), 129–136. https://doi.org/10.1001/jamapediatrics.2014.2697

  147. Kristensen, M. M., Christiansen, N. S. & Folker, A. P. (2017). Forebyggelse af brug af snus og tyggetobak blandt unge, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen.

  148. Johnston, V., Liberato, S., & Thomas, D. (2012). Incentives for preventing smoking in children and adolescents. The Cochrane database of systematic reviews, 10, CD008645. https://doi.org/10.1002/14651858.CD008645.pub2

  149. Isensee, B., & Hanewinkel, R. (2012). Meta-Analysis on the Effects of the Smoke-Free Class Competition on Smoking Prevention in Adolescents. European Addiction Research, 18(3), 110–115. https://doi.org/10.1159/000335085

  150. Kristensen, M. M., Christiansen, N. S. & Folker, A. P. (2017). Contingency management - Brug af økonomiske incitamenter i rygestopinterventioner, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen.

  151. Hiemstra, M., Ringlever, L., Otten, R., van Schayck, O. C., Jackson, C., & Engels, R. C. (2014). Long-term effects of a home-based smoking prevention program on smoking initiation: a cluster randomized controlled trial. Preventive medicine, 60, 65–70. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2013.12.012.

  152. Thomas, R. E., Baker, P. R., Thomas, B. C., & Lorenzetti, D. L. (2015). Family-based programmes for preventing smoking by children and adolescents. The Cochrane database of systematic reviews, 2015(2), CD004493. https://doi.org/10.1002/14651858.CD004493.pub3

  153. Jøsendal, O., Aarø, L. E., Torsheim, T. et al. (2005). Evaluation of the school-based smoking-prevention program ”BE smokeFREE”. Scand J Psychol;46:189-99

  154. Nilsson, M., Stenlund, H., Bergström, E., Weinehall, L., & Janlert, U. (2006). It takes two: reducing adolescent smoking uptake through sustainable adolescent-adult partnership. The Journal of adolescent health: official publication of the Society for Adolescent Medicine, 39(6), 880–886. https://doi.org/10.1016/j.jadohealth.2006.07.004

  155. Andersen, A., Bast, L.S., Ringgaard, L.W. et al. (2014). Design of a school-based randomized trial to reduce smoking among 13 to 15-year olds, the X:IT study. BMC Public Health 14, 518. https://doi.org/10.1186/1471-2458-14-518

  156. Lantz, P. M., Jacobson, P. D., Warner, K. E., Wasserman, J., Pollack, H. A., Berson, J., & Ahlstrom, A. (2000). Investing in youth tobacco control: a review of smoking prevention and control strategies. Tobacco control, 9(1), 47–63. https://doi.org/10.1136/tc.9.1.47

  157. Liang, L., Chaloupka, F., Nichter, M. & Clayton, R. (2003) Prices, policies and youth smoking. Addiction, 98 (Supplement 1), 105–122

  158. Ding A. (2005). Curbing adolescent smoking: a review of the effectiveness of various policies. The Yale journal of biology and medicine, 78(1), 37–44.

  159. Chaloupka, F. J., Straif, K., Leon, M. E., & Working Group, International Agency for Research on Cancer (2011). Effectiveness of tax and price policies in tobacco control. Tobacco control, 20(3), 235–238. https://doi.org/10.1136/tc.2010.039982

  160. Forster, J. L., Widome, R., & Bernat, D. H. (2007). Policy interventions and surveillance as strategies to prevent tobacco use in adolescents and young adults. American journal of preventive medicine, 33(6 Suppl), S335–S339. https://doi.org/10.1016/j.amepre.2007.09.014

  161. Kostova, D., Husain, M. J., & Chaloupka, F. J. (2016). Effect of cigarette prices on smoking initiation and cessation in China: a duration analysis. Tobacco control, 26(5), 569–574. https://doi.org/10.1136/tobaccocontrol-2016-053338

  162. Nikaj, S., & Chaloupka, F. J. (2014). The effect of prices on cigarette use among youths in the global youth tobacco survey. Nicotine & tobacco research : official journal of the Society for Research on Nicotine and Tobacco, 16 Suppl 1, S16–S23. https://doi.org/10.1093/ntr/ntt019

  163. van Hasselt, M., Kruger, J., Han, B., Caraballo, R. S., Penne, M. A., Loomis, B., & Gfroerer, J. C. (2015). The relation between tobacco taxes and youth and young adult smoking: what happened following the 2009 U.S. federal tax increase on cigarettes?. Addictive behaviors, 45, 104–109. https://doi.org/10.1016/j.addbeh.2015.01.023

  164. Wilson, L. M., Avila Tang, E., Chander, G., Hutton, H. E., Odelola, O. A., Elf, J. L., Heckman-Stoddard, B. M., Bass, E. B., Little, E. A., Haberl, E. B., & Apelberg, B. J. (2012). Impact of tobacco control interventions on smoking initiation, cessation, and prevalence: a systematic review. Journal of environmental and public health, 2012, 961724. https://doi.org/10.1155/2012/961724

  165. Harris, J. E., & Chan, S. W. (1999). The continuum-of-addiction: cigarette smoking in relation to price among Americans aged 15-29. Health economics, 8(1), 81–86. https://doi.org/10.1002/(sici)1099-1050(199902)8:1<81::aid-hec401>3.0.co;2-d

  166. Franz G. A. (2008). Price effects on the smoking behaviour of adult age groups. Public health, 122(12), 1343–1348. https://doi.org/10.1016/j.puhe.2008.05.019

  167. Stead, L. F., & Lancaster, T. (2002). Interventions for preventing tobacco sales to minors. The Cochrane database of systematic reviews, (1), CD001497. https://doi.org/10.1002/14651858.CD001497

  168. Botello-Harbaum, M. T., Haynie, D. L., Iannotti, R. J., Wang, J., Gase, L., & Simons-Morton, B. (2009). Tobacco control policy and adolescent cigarette smoking status in the United States. Nicotine & tobacco research : official journal of the Society for Research on Nicotine and Tobacco, 11(7), 875–885. https://doi.org/10.1093/ntr/ntp081

  169. DiFranza J. R. (2005). Best practices for enforcing state laws prohibiting the sale of tobacco to minors. Journal of public health management and practice : JPHMP, 11(6), 559–565. https://doi.org/10.1097/00124784-200511000-00014

  170. Spivak, A. L., & Monnat, S. M. (2015). Prohibiting juvenile access to tobacco: Violation rates, cigarette sales, and youth smoking. The International journal on drug policy, 26(9), 851–859. https://doi.org/10.1016/j.drugpo.2015.03.006

  171. Sundh, M. & Hagquist, C. (2007). Does a minimum-age law for purchasing tobacco make any difference? Swedish experiences over eight years. European Journal of Public Health, Volume 17, Issue 2, April 2007, Pages 171–177, https://doi.org/10.1093/eurpub/ckl109

  172. DiFranza J. R. (2012). Which interventions against the sale of tobacco to minors can be expected to reduce smoking?. Tobacco control, 21(4), 436–442. https://doi.org/10.1136/tobaccocontrol-2011-050145

  173. Kuipers, M. A., Brandhof, S. D., Monshouwer, K., Stronks, K., & Kunst, A. E. (2017). Impact of laws restricting the sale of tobacco to minors on adolescent smoking and perceived obtainability of cigarettes: an intervention-control pre-post study of 19 European Union countries. Addiction (Abingdon, England), 112(2), 320–329. https://doi.org/10.1111/add.13605

  174. Gilpin, E. A., Lee, L., & Pierce, J. P. (2004). Does adolescent perception of difficulty in getting cigarettes deter experimentation?. Preventive medicine, 38(4), 485–491. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2003.12.001

  175. Howard, K. A., Ribisl, K. M., Howard-Pitney, B., Norman, G. J., & Rohrbach, L. A. (2001). What factors are associated with local enforcement of laws banning illegal tobacco sales to minors? A study of 182 law enforcement agencies in California. Preventive medicine, 33(2 Pt 1), 63–70. https://doi.org/10.1006/pmed.2001.0833

  176. Wellman, R. J., Sugarman, D. B., DiFranza, J. R., & Winickoff, J. P. (2006). The extent to which tobacco marketing and tobacco use in films contribute to children's use of tobacco: a meta-analysis. Archives of pediatrics & adolescent medicine, 160(12), 1285–1296. https://doi.org/10.1001/archpedi.160.12.1285.

  177. Quentin, W., Neubauer, S., Leidl, R., & König, H. H. (2007). Advertising bans as a means of tobacco control policy: a systematic literature review of time-series analyses. International journal of public health, 52(5), 295–307. https://doi.org/10.1007/s00038-007-5131-0.

  178. World Health Organization. (‎2016)‎. Plain packaging of tobacco products: evidence, design and implementation. World Health Organization. https://apps.who.int/iris/handle/10665/207478

  179. Australian Government. (2016). Post-implementation review: tobacco plain packaging 2016. http://ris.pmc.gov.au/sites/default/files/ posts/2016/02/Tobacco-Plain-Packaging-PIR. Pdf 

  180. Dunlop, S., Perez, D., Dessaix, A., & Currow, D. (2016). Australia's plain tobacco packs: anticipated and actual responses among adolescents and young adults 2010-2013. Tobacco control, tobaccocontrol-2016-053166. Advance online publication. https://doi.org/10.1136/tobaccocontrol-2016-053166

  181. Hammond, David. (2011). Health waning messages on tobacco products: a review. Tobacco Control 2011;20:327e337. https://tobaccocontrol.bmj.com/content/tobaccocontrol/20/5/327.full.pdf

  182. Goodall, C., & Appiah, O. (2008). Adolescents' perceptions of Canadian cigarette package warning labels: investigating the effects of message framing. Health communication, 23(2), 117–127. https://doi.org/10.1080/10410230801967825 

  183. Moodie, C., MacKintosh, A. M. & Hammond, D. (2010). Adolescents´ response to text-only tobacco health warnings: results from the 2008 UK Youth Tobacco Policy Survey. European Journal of Public Health, Volume 20, Issue 4, August 2010, Pages 463–469, https://doi.org/10.1093/eurpub/ckp199

  184. Shanahan, P. & Elliott, D. (2009). Literature Review: Evaluation of the Effectiveness of the Graphic Health Warnings on Tobacco Product Packaging 2008. Canberra: Department of Health and Ageing. Available from: https://www1.health.gov.au/internet/main/publishing.nsf/Content/0DBCB8D4FA37F440CA257BF0001F9FAB/$File/lit-rev-hw-eval.pdf

  185. Peterson, E. B., Thomsen, S., Lindsay, G., & John, K. (2010). Adolescents' attention to traditional and graphic tobacco warning labels: an eye-tracking approach. Journal of drug education, 40(3), 227–244. https://doi.org/10.2190/DE.40.3.b

  186. Robertson, L., Cameron, C., McGee, R., Marsh, L., & Hoek, J. (2016). Point-of-sale tobacco promotion and youth smoking: a meta-analysis. Tobacco control, 25(e2), e83–e89. https://doi.org/10.1136/tobaccocontrol-2015-052586

  187. Shadel, W. G., Martino, S. C., Setodji, C. M., Scharf, D. M., Kusuke, D., Sicker, A., & Gong, M. (2015). Hiding the tobacco power wall reduces cigarette smoking risk in adolescents: using an experimental convenience store to assess tobacco regulatory options at retail point-of-sale. Tobacco control, tobaccocontrol-2015-052529 10.1136/tobaccocontrol-2015-052529. Advance online publication. https://doi.org/10.1136/tobaccocontrol-2015-052529

  188. Siahpush, M., Shaikh, R. A., Smith, D., Hyland, A., Cummings, K. M., Kessler, A. S., Dodd, M. D., Carlson, L., Meza, J., & Wakefield, M. (2016). The Association of Exposure to Point-of-Sale Tobacco Marketing with Quit Attempt and Quit Success: Results from a Prospective Study of Smokers in the United States. International journal of environmental research and public health, 13(2), 203. https://doi.org/10.3390/ijerph13020203

  189. Nonnemaker, J., Kim, A., Shafer, P., Loomis, B., Hill, E., Holloway, J., & Farrelly, M. (2016). Influence of point-of-sale tobacco displays and plain black and white cigarette packaging and advertisements on adults: Evidence from a virtual store experimental study. Addictive behaviors, 56, 15–22. https://doi.org/10.1016/j.addbeh.2016.01.001

  190. Shang, C., Huang, J., Li, Q., & Chaloupka, F. J. (2015). The Association between Point-of-Sale Advertising Bans and Youth Experimental Smoking: Findings from the Global Youth Tobacco Survey (GYTS). AIMS public health, 2(4), 832–844. https://doi.org/10.3934/publichealth.2015.4.832

  191. Patnode, C. D., O'Connor, E., Whitlock, E. P., Perdue, L. A., Soh, C., & Hollis, J. (2013). Primary care-relevant interventions for tobacco use prevention and cessation in children and adolescents: a systematic evidence review for the U.S. Preventive Services Task Force. Annals of internal medicine, 158(4), 253–260. https://doi.org/10.7326/0003-4819-158-4-201302190-00580

  192. Fiore, M. C., Jaen, C. R., Baker, T. B. et al. (2008). Treating tobacco use and dependence: 2008 update U.S. Public Health Service Clinical Practice. Guideline executive summary. Respir Care;53:1217-22​

​​​​
​


Sidst opdateret:
Redaktør
Stenos webteam
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden