Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Fysisk aktivitet og bevægelse

​På denne side formidles viden om fysisk aktivitet og bevægelse fra national og international forskning.

Siden præsenterer centrale tal for fysisk aktivitet og bevægelse blandt erhvervsskoleelever i Danmark samt resultater fra forskning om fysisk aktivitet blandt erhvervsskoleelever identificeret via en systematisk litteratursøgning – litteraturen omfatter både interventionsstudier og studier, der ser nærmere på hvilke faktorer, der er forbundet med fysisk aktivitet og bevægelse blandt erhvervsskoleelever.

Endelig kan du læse om generelle forhold af betydning for fysisk aktivitet og finde anbefalinger til sundhedsfremme og forebyggelse, der gør sig gældende for fysisk aktivitet og bevægelse.


Fysisk aktivitet og bevægelse påvirker biologiske processer i kroppen, og der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet har vigtig forebyggende effekt på sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, knogleskørhed og flere kræftformer 1.  

I Danmark er der årligt 6.000 flere dødsfald blandt fysisk inaktive personer end blandt fysisk aktive personer 2. Regelmæssig fysisk aktivitet påvirker ligeledes stofskifte, vægtudvikling og hormonsystem positivt og kan sandsynligvis fremme kognition og faglig præstation. Endelig er der stærk evidens for, at fysisk træning har positive effekter på individets trivsel. 

Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 3 viser, at 58,1 % af den voksne danske befolkning over 18 år ikke lever op til WHOs minimumsanbefaling for fysisk aktivitet4 og dermed kan betegnes som ’fysisk inaktive’. Den høje andel afspejler bl.a. mange nedlukninger af sports- og fritidsaktiviteter grundet covid-19 og skal derfor ses i relation til sundhedsprofilundersøgelsen fra 2017, hvor andelen var knap 29 % 3. 

Der er ikke nævneværdig forskel på andelen af mænd og kvinder, der er fysisk inaktive. Blandt dem, der ikke opfylder minimumsanbefalingerne, vil 71 % gerne være mere fysisk aktive 3.​

Der ses en social ulighed i fysisk inaktivitet 3. 

Andelen, der ikke opfyldte WHOs minimumsanbefaling i 2021, var især stor blandt personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau (73 % (42 % i 2017)) og førtidspensionister (68 % (43 % i 2017)), mens knap 48 % af borgere med lang videregående uddannelse var inaktive (24 % i 2017) 3, 5. 

Retningen på sammenhængen mellem social ulighed og fysisk aktivitet afhænger også af, om der ses på fysisk aktivitet i fritiden eller i hovedbeskæftigelsen – således er personer med en høj socioøkonomisk position mere fysisk aktive i fritiden sammenlignet med personer med en lav socioøkonomisk position, hvorimod fysisk krævende arbejde i hovedbeskæftigelsen er hyppigst blandt personer med en lav socioøkonomisk position 6.

Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end andre børn, og færre i denne gruppe deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil 7. 

Samtidig er der sket en tiltagende socialt betinget polarisering i børn og unges fysiske aktivitetsniveau, idet der både er flere børn, der er meget fysisk aktive, og flere børn, der er meget fysisk inaktive og har dårligt konditionsniveau - dette har betydning for folkesundheden, fordi sundhedsgevinsten er meget lille, når et relativt aktivt barn bliver endnu mere aktivt, hvorimod mindre aktivitet hos et relativt inaktivt barn til gengæld har store negative sundhedsmæssige konsekvenser. Samtidig øger gode vaner i forhold til fysisk aktivitet tidligt i livet chancerne for en fysisk aktiv hverdag senere 3.​

Erhvervsskolereformen fra 2015 (BEK nr. 4 af 03/01/2018) bekendtgør, at erhvervsuddannelsernes grundforløb skal planlægges, så det omfatter motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter pr. undervisningsdag 8. 

Undersøgelsen UNG19 - Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser​ viser, at 52 % af de danske erhvervsskoleelever er motiverede for at være fysisk aktive i skoletiden, hvis det ikke øger den tid, de skal være i skole – derimod er kun 20 % motiverede, hvis fysisk aktivitet skal finde sted i deres pauser. 

Medmindre andet er anført, stammer nedenstående tal om fysisk aktivitet og bevægelse blandt erhvervsskoleelever fra undersøgelsen UN​G19 ​9:​

​

  • 30 % af de danske erhvervsskoleelever lever ikke op til WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet

  • 48 % lever ikke op til WHO’s udvidede anbefalinger

  • På trods af de nye lovkrav har kun omkring hver 4. erhvervsskoleelev på grundforløbet motion én eller flere gange om ugen som del af undervisningen, mens 12 % har det som en del af pauserne

  • Blandt erhvervsskoleelever dyrker omkring hver 4. motion i en forening eller klub, mens 38 % benytter et fitnesscenter; heraf udgør mandlige elever den største andel

  • I 2014 var 17 % af kvindelige og 16 % af mandlige elever på erhvervsuddannelser ikke fysisk aktive uden for skoletiden, mens det tilsvarende tal for gymnasieelever var hhv. 9 % og 7 % 10. Et nyt dansk studie fra 2022 blandt 15-19-årige elever på ungdomsuddannelser bekræfter, at der fortsat er stor forskel på tværs af ungdomsuddannelser: elever på erhvervsuddannelser er i gennemsnit markant mindre bevægelsesaktive i både forenings-, kommercielt og selvorganiseret regi, end unge på en gymnasial uddannelse 11

  • Andelen, der oplever, at der er barrierer for fysisk aktivitet i fritiden, er lavere blandt unge på en erhvervsuddannelse end på en gymnasial uddannelse – unge erhvervsskoleelever svarer i højere grad end andre unge, at de ikke er interesserede i at være (mere) fysisk aktive i deres fritid: knap 25 % svarer dette 11

  • 66 % erhvervsskoleelever tilkendegiver, at de gerne vil være mere fysisk aktive

  • Af barrierer for fysisk aktivitet i fritiden nævner erhvervsskoleelever oftest følgende: 

    • ​​De er for udkørte/trætte: 35 %

    • De prioriterer tid på arbejde eller familie: 29 %

    • De prioriterer andre fritidsaktiviteter: 19 %

    • De er i dårlig form: 18 %

    • De mangler nogen at være fysisk aktiv med: 17 %

    • Det tager for lang tid: 15 % 11

  • På tværs af forskellige bevægelsestyper tillægger unge erhvervsskoleelever sundhedsmotivet og det sociale motiv (fællesskab) mindre betydning end unge på andre ungdomsuddannelser, mens de tillægger præstationsmotivet (konkurrence med sig selv/andre) større betydning 11

  • I relation til stillesiddende adfærd viser flere studier, at erhvervsskoleelever har mere skærmtid i hverdagen end fx gymnasieelever, og at det især gør sig gældende for mandlige elever 12

  • Vægt er relateret til en lang række andre forhold end fysisk aktivitet og bevægelse, men kan være et udtryk for uhensigtsmæssig fysisk inaktivitet. Forekomsten af overvægt præsenteres derfor her: 

    • ​​Samlet set er 39 % erhvervsskoleelever moderat eller svært overvægtige målt ud fra BMI. Den største andel ses på hovedområdet Omsorg-Sundhed-Pædagogik, hvor 49 % er moderat/svært overvægtige

    • Andelen af erhvervsskoleelever, som er overvægtige, stiger markant med alderen: fra 26 % blandt 15-18-årige til 57 % blandt de 26+ årige​​


Under udarbejdelse.

​Her kan du læse om generelle forhold af betydning for fysisk aktivitet og bevægelse blandt befolkningsgrupper, der er sammenlignelige med erhvervsskoleelever – fx unge generelt eller gymnasieelever. Du kan også få viden om alment gældende forhold vedrørende fysisk aktivitet og bevægelse, der synes at have bred evidens uanset målgruppe 

Viden med fokus på indsatser blandt unge/yngre voksne eller forskning relateret til andre ungdomsuddannelser er prioriteret. I nogle tilfælde er der utilstrækkelig forskning på området blandt unge, og resultater fra andre aldersgrupper er således medtaget – dette gør sig i høj grad gældende for forskning i fysisk aktivitet, der primært har fokus på yngre skolebørn (op til 15-års-alderen), voksne og ældre 

Nedenstående viden kan være relevant at være opmærksom på i udviklingen af fremtidige interventioner, men omhandler altså ikke specifikt erhvervsskoleelever. Der kan være usikkerhed om overførbarheden af viden, og resultater skal derfor ”oversættes” og tilpasses denne målgruppe før anvendelse


MOTIVERENDE FAKTORER

Det er konkluderet, at individuelle faktorer alder, køn, genetik, sundhedstilstand (herunder overvægt), selvtillid (self-efficacy) og ikke mindst motivation har betydning for det fysiske aktivitetsniveau 13-14  - de tre sidste er mulige at ændre og derfor med fordel kan indgå i opbygningen af tiltag for at øge fysisk aktivitet 14. 

Kun relativt få videnskabelige studier har beskæftiget sig med, hvilke faktorer der betyder noget for unges motivation for en aktiv livsstil 1 

  • ​Viden
    En omfattende europæisk undersøgelse i 21 lande blandt 16.000 18-30-årige viser dog, at viden om, at fysisk aktivitet kan beskytte mod senere sygdomme, ikke havde indflydelse på, om en person reelt var fysisk aktiv eller ej. Troen på, at fysisk aktivitet påvirker sundhed og velvære nu og her – fx i forhold til træthed, udseende, humør og selvtillid – var derimod forbundet med en 5-7 gange øget sandsynlighed for, at personen levede et fysisk aktivt liv 15 

  • Venskaber
    Nogle undersøgelser peger på, at det kan virke motiverende på børn og unge, hvis de oplever, at bevægelse er sjovt og foregår sammen med jævnaldrende. Venskab spiller en central rolle for især teenageres fysiske aktivitet 16-17, og vennegruppen kan måske bruges som virkemiddel til at øge aktivitetsniveauet 18-19. En ny dansk undersøgelse fra 2022 viser dog, at netop sociale fællesskaber i mindre grad spiller en rolle for erhvervsskoleelevers lyst til fysisk aktivitet 11, og det er derfor uvist, om resultaterne kan overføres til denne målgruppe 

  • ​​Miljø og rammesætning
    Fra grundskoleområdet er der gode erfaringer med brugen af musik indenfor såvel som udenfor; adgang til skolens hal i pauser; engagerede ’kickstartere’, der sætter bevægelse i gang i pauserne samt variation i udformningen af redskaber og fysiske rammer, så også elever med svage kropskompetencer fik mulighed for bevægelse uden at blive pinligt berørte. En vigtig forudsætning for at ændre bevægelsesmønstre synes at være, at eleverne føler sig trygge 20

    Lærernes forventninger til børnenes fysiske præstationer kan også have afgørende betydning 21: fokus på personlig udvikling, mestring og medbestemmelse kan motivere 22-23, hvorimod konkurrenceprægede aktiviteter, autoritær voksenstyring samt mobning af idrætsusikre børn kan virke som faktorer, der afskrækker børn fra at deltage i nuværende og fremtidig fysisk aktivitet 23-24

    Som nævnt stammer disse pointer dog fra forskning blandt yngre børn, og den direkte overførbarhed til erhvervsskoleelever er derfor usikker

​​
​

MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL

Der er meget få kontrollerede interventionsstudier, der har undersøgt effekter på trivsel af aktive pauser eller bevægelse integreret i undervisningen, og resultaterne tager derfor kun udgangspunkt i effekten af fysisk træning og idrætsundervisning.​

Flere systematiske litteraturgennemgange konkluderer, at der er en positiv effekt af fysisk aktivitet på depression, anspændthed og adfærdsproblemer samt selvværd, selvtillid og samspil med omgivelserne blandt børn og unge 1, 14, 25-26. Dette stemmer overens med den danske Skolebørnsundersøgelse, der viser, at fysisk inaktive børn opfatter sig selv som mindre glade, mere hjælpeløse, mere trætte og mere ensomme end børn, der bevæger sig meget. 

Indsatser, der fremmer fysisk aktivitet, kan altså formentlig også bidrage til at fremme unges mentale helbred (læs evt. me​​re her​), men effekten ser ud til at variere i relation til typen, intensiteten og mængden af fysisk aktivitet 1, 14 - fx er der en del studier, der benytter både moderat og høj intensitet i fysisk aktivitet, der viser, at kun den høje intensitet gav positiv effekt. Der er desuden behov for mere viden om effekten i forhold til andre indikatorer på mistrivsel, såsom stress, ligesom der særligt har været fokus på grundskoleelever.


  • ​​Oplevelsen af fysisk aktivitet
    Der er en påvist sammenhæng mellem, hvor ofte eleverne er fysisk aktive i skolen, og hvor godt de trives 27-29, men nogle studier viser, at de unges oplevelser er afgørende for trivsel – det er derfor vigtigt, at den fysiske aktivitet gennemføres, så den giver gode oplevelser for barnet, herunder en oplevelse af mestring, positive sociale relationer og medbestemmelse. Nogle elever forbinder desuden idræt og bevægelse med dårlige oplevelser, og et øget omfang fører derfor ikke nødvendigvis til større trivsel 27

    En række kvalitative studier bekræfter ligeledes, at fysisk aktivitet skal designes efter børnenes behov og kompetencer samt sætte fokus på de sociale, psykologiske og emotionelle aspekter, som bl.a. påvirkes af organisering, den pædagogiske tilgang og det sociale miljø omkring aktiviteten, fx i form af positive idrætsoplevelser og muligheden for at udfordre sig selv i et trygt og ligeværdigt praksisfællesskab 24, 30-35



​STILLESIDDENDE ADFÆRD

Stillesiddende adfærd er udbredt i alle aldre i Danmark, og udviklingen går i retning af, at vi bliver stadigt mere stillesiddende. Der er begrænset viden om både årsager til og effekter af for mange timer stillesiddende adfærd, ligesom det er uklart, hvilke konkrete tiltag der effektivt reducerer stillesiddende adfærd, og hvilken effekt sådanne tiltag vil have i forskellige befolkningsgrupper – der er således ikke tilstrækkeligt evidens til at anbefale en maksimumgrænse 36.

Det er påvist, at længere perioder med stillesiddende adfærd (dvs. vågen tid i siddende eller liggende position) kan påvirke risikoen for at udvikle livsstilssygdomme negativt, selvom individet lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet - en stillesiddende hverdag er således ikke nødvendigvis det samme som en hverdag uden fysisk aktivitet 36.

Den Nationale Sundhedsprofil 2017 anslår, at ca. 59 % af den voksne befolkning har mindst otte timers stillesiddende tid på en typisk hverdag, og at forekomsten af stillesiddende tid stiger i takt med uddannelsesniveau: fra 38 % blandt personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau til 77 % blandt personer med en lang videregående uddannelse 37. 

I alt 19 % af den danske befolkning beskriver i Sundhedsprofilen 2021 deres fritid som hovedsageligt stillesiddende – også hér spiller uddannelsesniveau en rolle, men med omvendt fortegn: jo højere uddannelsesniveau, jo lavere forekomst af stillesiddende fritid (fra 34 % blandt personer med grundskole som højest uddannelsesniveau til 13 % blandt personer med lang videregående uddannelse) 38.

Tv-forbrug og skærmtid er de mest brugte mål for stillesiddende adfærd, da de udgør en stor del af vores stillesiddende fritid 36- fx ser danske unge i gennemsnit mere end 2 timers tv om dagen, og noget tyder på, at forbruget er steget de senere år. Tidsforbruget på tv, computer og total stillesiddende adfærd i barndommen har vist sig til en vis grad at afspejle omfanget af stillesiddende adfærd i ungdommen og voksenlivet 36.​


AKTIVE PAUSER

Der findes ikke tilstrækkeligt med undersøgelser til at konkludere på betydningen af aktive pauser på faglig præstation, trivsel og sundhed, men der er indikationer på, at aktive pauser kan være med til at højne faglige præstationer på længere sigt (se ’Faglig præstation’ nedenfor) 39. 

Nyere forskning viser, at aktive pauser under og imellem undervisningstimer kan reducere mængden af stillesiddende adfærd for skoleelever, og samtidig viser flere mindre studier samt et stort dansk studie fra 2016, at pauser kan medvirke til at fastholde koncentrationen blandt grundskoleelever og mindske dét fald i testresultater, der ellers ses i løbet af dagen som følge af kognitiv udtrætning 40-44.

Selvom der endnu mangler forskning, der direkte kan belyse effekten af aktive pauser, repræsenterer de sammen med andre tiltag et stort og delvist uudnyttet potentiale – forskning viser nemlig, at skoleaktiviteter, der øger børns samlede fysiske aktivitetsniveau, vil have positiv effekt på sundhed, og meget tyder på, at det samme er tilfældet med faglig præstation og trivsel 14. 

Der er indikationer for, at udbyttet af aktive pauser er størst, hvis de placeres umiddelbart før en læringsopgave, da studier viser, at børn reagerer hurtigere og med større nøjagtighed på en række kognitive opgaver efter at have være fysisk aktive45-49. Samtidig ses, at fysisk aktivitet i små grupper af jævnaldrende elever, snarere end individuel aktivitet eller større grupper, har vist de bedste resultater i forhold til forbedring af faglige færdigheder 50.​


FAGLIG PRÆSTATION

​I studier af sammenhængen mellem fysisk aktivitet, kondition og faglig præstation finder man overvejende positive resultater på både kognitive evner såsom koncentration, hukommelse, fordybelse, problemløsning og beslutningstagen samt faglige præstationer såsom læse- og matematikfærdigheder. 

Flere og flere studier bekræfter en sammenhæng 1,14, men langt de fleste studier, der undersøger sammenhængen mellem faglig præstation og fysisk aktivitet, finder sted blandt børn i grundskolen, og det vides derfor ikke i hvilket omfang, nedenstående resultater kan overføres til unge/erhvervsskoleelever.

  • ​Idrætsundervisning
    De fleste større skolebaserede interventionsstudier, der vurderer effekten af fysisk aktivitet på faglig præstation, undersøger enten ekstra eller forbedret (fx med øget intensitet eller ændret fokus) idrætsundervisning. Overordnet set ved man, at flere idrætstimer har positiv effekt på sundhed og kan øge aktivitetsniveauet hos elever, men der er endnu for få længerevarende store interventionsstudier til, at der kan drages endelige konklusioner vedrørende effekten på faglig præstation samt hvilken intensitetsgrad og omfang, der er passende 1

    Sammenfattende tyder størstedelen af studierne dog på, at ekstra eller forbedret idrætsundervisning kan have en positiv effekt på faglig præstation, men at den positive effekt ikke nødvendigvis gælder alle fag eller køn 51-58. Enkelte studier finder ingen effekt, hvorimod ingen studier har vist forringet indlæring eller faglige præstationer, selvom tiden er gået fra de boglige fag 1

  • ​Bevægelse integreret i undervisning
    I forhold til effekten på elevernes faglige præstation af fysisk aktivitet integreret i den boglige undervisning finder man også overvejende positive resultater 59-62, og det samme gør sig gældende for aktive pauser, hvor der ligeledes ses enten positive effekter eller ingen effekt 63 – fx viser et studie fra 2007, at interventionsgruppen opnåede samme faglige niveau ved hjælp af aktive pauser som kontrolgruppen på trods af et lavere udgangspunkt ved studiets start 64, ligesom bl.a. et dansk studie fra 2015 har vist, at aktive pauser kan medvirke til at fastholde koncentrationen og forbedre testpræstationer 65. Også hér er der fortsat for få studier til at komme med konklusioner, særligt hvad angår aldersforskelle i effekter 1

  • ​​Træning uden for undervisning
    Der findes ikke mange studier med fokus på faglig præstation, der har haft decideret fysisk træning uden for idrætstimerne (såsom træningsprogrammer efter skoletid eller i frikvarterer) som intervention. Indirekte peger studiernes resultater dog på en sammenhæng mellem bl.a. kondition og faglig præstation, og i flere studier har man fundet, at træningsinterventioner, der forbedrer den aerobe præstation eller fitness, også forbedrer forskellige kognitive aspekter og matematikpræstation, mens der ikke foreligger entydige resultater på andre fag 1, 66-67

​
​

FYSISKE RAMMER, DER INDBYDER TIL FYSISK AKTIVITET

Forskning viser, at fysiske rammer – såsom udendørs træningsanlæg, sportsbaner og inden- og udendørsarealer, der indbyder til fysisk aktivitet – kan have effekt på skoleelevers niveau af fysiske aktivitet. Inde- og udemiljøer bør således være indrettet, så de både motiverer, er tilpas udfordrende, er lettilgængelige og fortsætter med at inspirere til fysisk aktivitet 68-69. 

Flere studier har vist et højere fysisk aktivitetsniveau blandt borgere i områder med stor mulighed for fysisk udfoldelse end blandt borgere i områder med begrænset mulighed 70-73, ligesom der er fundet sammenhænge mellem et områdes muligheder for fysisk udfoldelse (fx forekomsten af sportsfaciliteter i nærmiljøet) og børn og unges fysiske aktivitetsniveau i fritiden 73 samt aktiv transport til skole 74. 

Som eksempel viste et stort studie fra 2016 på tværs af 14 byer, at der i gennemsnit dagligt var 10 minutters forskel i aktivitetsniveau mellem personer, der levede i optimale omgivelser for aktivitet, og personer, der levede under ringe forhold for fysisk aktivitet – i det konkrete studie ville ekstra 10 minutters moderat fysisk aktivitet hos inaktive borgere medføre, at 2/3 af dem ville opfylde anbefalingerne for fysisk aktivitet og dermed medføre en vigtig sundhedsforbedring 75.​


GODE ROLLEMODELLER

Forskning viser, at forældre, undervisere, pædagoger og frivillige i institutioner, skoler og foreninger kan spille en stor rolle for unges fysiske aktivitet ved at inspirere og motivere unge til mere fysisk aktivitet igennem deres egen adfærd og professionelle virke 14 - i indsatser, der adresserer fysisk aktivitet, vil det derfor være gavnligt at indtænke disse aktører og overveje, hvordan de bedst kan indfri dette potentiale.​

  1. Pedersen, B. K. & Andersen, L. B. (2018). Fysisk aktivitet - Håndbog om forebyggelse og behandling. (Version 4). Københavns Universitet, Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen.

  2. Eriksen, L., Davidsen, M., Jensen, H. A. R., Ryd, J. T., Strøbæk, L., White, E. D., et al. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen.

  3. Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Møller, S. R., Román, J. E. I., Kragelund, K., Christensen, A. I. & Ekholm, O. (2022). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. (Version 1). Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx

  4. World Health Organization. (2010). Global recommendations on physical activity for health. ISBN 978 92 4 159 997 9

  5. Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Ekholm, O. & Christensen, A. I. (2018). Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. (Version 1). Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/danskernes-sundhed-den-nationale-sundhedsprofil-2017

  6. Beenackers, M.A., Kamphuis, C.B., Giskes, K., Brug, J., Kunst, A. E., Burdorf, A. & van Lenthe, F. J. (2012). Socioeconomic inequalities in occupational, leisure-time, and transport related physical activity among European adults: A systematic review. Int J Behav Nutr Phys Act 9, 116. https://doi.org/10.1186/1479-5868-9-116

  7. Andersen, S. & Helweg-Larsen, K. (2008). Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid. Er socialt udsatte børn fysiske inaktive og har det betydning for deres helbred og trivsel? København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

  8. Børne- og Undervisningsministeriet. (2022). Motion og bevægelse. UVM. Tilgået d. 13. juli 2022: https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/undervisning-og-laeringsmiljoe/motion-og-bevaegelse

  9. Ringgaard, L., Heinze, C., Andersen, N., Hansen, G. & Hjort A., Klinker C. (2020). Ung19 – Sundhed og trivsel erhvervsuddannelser 2019. Hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse, og Steno Diabetes Center Copenhagen. Copenhagen, Denmark.

  10. Bendtsen, P., Mikkelsen, S. & Tolstrup, J. (2014). Ungdomsprofilen 2014. Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

  11. Ibsen, B., Høyer-Kruse, J. & Elmose-Østerlund, K. (2022). Unge, uddannelse og bevægelsesvaner. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2022: https://www.sdu.dk/da/forskning/danmark_i_bevaegelse/publikationer

  12. Ringgaard, L. W. & Nielsen, G. A. (2004). Fysisk aktivitet i dagligdagen blandt 16-20 årige i Danmark. Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen. https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Muld_fysisk_aktivitet.pdf

  13. Bauman, A. E., Reis, R. S., Sallis, J. F., Wells, J. C., Loos, R. J., Martin, B. W., & Lancet Physical Activity Series Working Group (2012). Correlates of physical activity: why are some people physically active and others not?. Lancet (London, England), 380(9838), 258–271. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(12)60735-1

  14. Pedersen, B. K., Andersen, L. B., Bugge, A., Nielsen, G., Overgaard, K., Roos, K., & von Seelen, J. (2016). Fysisk aktivitet - læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. (1. udgave). København: Vidensråd For Forebyggelse.

  15. Steptoe, A., Wardle, J., Fuller, R., Holte, A., Justo, J., Sanderman, R., & Wichstrøm, L. (1997). Leisure-time physical exercise: prevalence, attitudinal correlates, and behavioral correlates among young Europeans from 21 countries. Preventive medicine, 26(6), 845–854. https://doi.org/10.1006/pmed.1997.0224

  16. de la Haye, K., Robins, G., Mohr, P., & Wilson, C. (2011). How physical activity shapes, and is shaped by, adolescent friendships. Social science & medicine (1982), 73(5), 719–728. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2011.06.023

  17. Macdonald-Wallis, K., Jago, R., Page, A. S., Brockman, R., & Thompson, J. L. (2011). School-based friendship networks and children's physical activity: A spatial analytical approach. Social science & medicine (1982), 73(1), 6–12. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2011.04.018

  18. American Heart Association. (2015). Friends may make the difference in keeping children active. Medical Xpress. Tilgået d. 13. juli 2022: https://medicalxpress.com/news/2015-03-friends-difference-children.html  

  19. Aggestrup, A. S. & Troelsen, J. (2017). Kampagner om fremme af fysisk aktivitet blandt børn og unge - Litteraturstudie af medier, budskaber, målgrupper og virkemidlers betydning for effekt, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

  20. Center for Interventionsforskning, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. (2014). Space – rum til fysisk aktivitet. Samlet evaluering af en helhedsorienteret, forebyggende indsats for børn og unge. Odense: Center for Interventionsforskning, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

  21. Gallahue, D. L., Ozmun, J. C., & Goodway, J. (2012). Understanding motor development: Infants, children, adolescents, adults. New York: McGraw-Hill.

  22. Københavns Universitet. (2016). Børn, unge og fysisk aktivitet – en konsensuskonference. Udgivet af Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

  23.   Pedersen, B. K., Andersen, L. B., Bugge, A., Nielsen, G., Overgaard, K., Roos, K., & von Seelen, J. (2016). Fysisk aktivitet - læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. (1. udgave). København: Vidensråd For Forebyggelse.

  24. Allender, S., G. Cowburn, G., and C. Foster. 2006. Understanding participation in sport and physical activity among children and adults: A review of qualitative studies. Health Education Research

  25. Strong WB, Malina RM, Blimkie CJ, et al. Evidence Based Physical Activity for Schoolage Youth. J Pediatr 2005; 146: 732-737.

  26. Janssen I, LeBlanc AG. Systematic review of the health benefits of physical activity and fitness in school-aged children and youth. Int J Behav Nutr Phys Act 2010; 7: 40

  27. Lund-Cramer, P., Christiansen, L. B. S., Smedegaard, S., Holt, A-D., & Skovgaard, T. (2016). Can a school physical activity intervention improve physical self-perception and enjoyment?. Abstract fra ISPAH, Bangkok, Thailand.

  28. Zahl, T., Steinsbekk, S., & Wichstrøm, L. (2017). Physical Activity, Sedentary Behavior, and Symptoms of Major Depression in Middle Childhood. Pediatrics, 139(2), e20161711. https://doi.org/10.1542/peds.2016-1711

  29. Kohl, H. W., III, Cook, H. D., Committee on Physical Activity and Physical Education in the School Environment, Food and Nutrition Board, & Institute of Medicine (Eds.). (2013). Educating the Student Body: Taking Physical Activity and Physical Education to School. National Academies Press (US).

  30. Biddle, S. J., & Wang, C. K. (2003). Motivation and self-perception profiles and links with physical activity in adolescent girls. Journal of adolescence, 26(6), 687–701. https://doi.org/10.1016/j.adolescence.2003.07.003

  31. Ekeland, E., Heian, F., Hagen, K. B., Abbott, J., & Nordheim, L. (2004). Exercise to improve self-esteem in children and young people. The Cochrane database of systematic reviews, (1), CD003683. https://doi.org/10.1002/14651858.CD003683.pub2

  32. Kohl, H. W., 3rd, & Hobbs, K. E. (1998). Development of physical activity behaviors among children and adolescents. Pediatrics, 101(3 Pt 2), 549–554.

  33. Sallis, J. F., Prochaska, J. J., & Taylor, W. C. (2000). A review of correlates of physical activity of children and adolescents. Medicine and science in sports and exercise, 32(5), 963–975. https://doi.org/10.1097/00005768-200005000-00014

  34. Pedersen, B. K., Andersen, L. B., Bugge, A., Nielsen, G., Overgaard, K., Roos, K., & von Seelen, J. (2016). Fysisk aktivitet - læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. (1. udgave). København: Vidensråd For Forebyggelse

  35. Københavns Universitet. (2016). Børn, unge og fysisk aktivitet – en konsensuskonference. Udgivet af Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

  36. Overgaard, K., Grøntved, A., Nielsen, K., Dahl-Petersen, I. K. & Aadahl, M. (2015). Stillesiddende adfærd – en helbredsrisiko. København: Vidensråd for Forebyggelse: 1-96. http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensrad_for_forebyggelse_s_tillesiddende_adfaerd_2015.pdf

  37. Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Ekholm, O. & Christensen, A. I. (2018). Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. (Version 1). Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/danskernes-sundhed-den-nationale-sundhedsprofil-2017

  38. Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Møller, S. R., Román, J. E. I., Kragelund, K., Christensen, A. I. & Ekholm, O. (2022). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. (Version 1). Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx

  39. Rasberry, C. N., Lee, S. M., Robin, L., Laris, B. A., Russell, L. A., Coyle, K. K., & Nihiser, A. J. (2011). The association between school-based physical activity, including physical education, and academic performance: a systematic review of the literature. Preventive medicine, 52 Suppl 1, S10–S20. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2011.01.027

  40. Ma, J. K., Le Mare, L., & Gurd, B. J. (2014). Classroom-based high-intensity interval activity improves off-task behaviour in primary school students. Applied physiology, nutrition, and metabolism = Physiologie appliquee, nutrition et metabolisme, 39(12), 1332–1337. https://doi.org/10.1139/apnm-2014-0125

  41. Ma, J. K., Le Mare, L., & Gurd, B. J. (2015). Four minutes of in-class high-intensity interval activity improves selective attention in 9- to 11-year olds. Applied physiology, nutrition, and metabolism = Physiologie appliquee, nutrition et metabolisme, 40(3), 238–244. https://doi.org/10.1139/apnm-2014-0309

  42. Mahar, M. T., Murphy, S. K., Rowe, D. A., Golden, J., Shields, A. T., & Raedeke, T. D. (2006). Effects of a classroom-based program on physical activity and on-task behavior. Medicine and science in sports and exercise, 38(12), 2086–2094. https://doi.org/10.1249/01.mss.0000235359.16685.a3

  43. Howie, E. K., Schatz, J., & Pate, R. R. (2015). Acute Effects of Classroom Exercise Breaks on Executive Function and Math Performance: A Dose-Response Study. Research quarterly for exercise and sport, 86(3), 217–224. https://doi.org/10.1080/02701367.2015.1039892

  44. Sievertsen, H. H., Gino, F., & Piovesan, M. (2016). Cognitive fatigue influences students' performance on standardized tests. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 113(10), 2621–2624. https://doi.org/10.1073/pnas.1516947113

  45. Tomporowski P. D. (2003). Effects of acute bouts of exercise on cognition. Acta psychologica, 112(3), 297–324. https://doi.org/10.1016/s0001-6918(02)00134-8

  46. Budde, H., Voelcker-Rehage, C., Pietrabyk-Kendziorra, S., Ribeiro, P., & Tidow, G. (2008). Acute coordinative exercise improves attentional performance in adolescents. Neuroscience letters, 441(2), 219–223. https://doi.org/10.1016/j.neulet.2008.06.024

  47. Hillman, C. H., Pontifex, M. B., Raine, L. B., Castelli, D. M., Hall, E. E., & Kramer, A. F. (2009). The effect of acute treadmill walking on cognitive control and academic achievement in preadolescent children. Neuroscience, 159(3), 1044–1054. https://doi.org/10.1016/j.neuroscience.2009.01.057

  48. Ellemberg, D. & St-Louis-Deschenes, M. (2010). The effect of acute physical exercise on cognitive function during development. Psychology of Sport and Exercise 11(2):122- 126. http://dx.doi.org/10.1016/j.psychsport.2009.09.006

  49. Pesce, C., Crova, C., Cereatti, L., Casella, R. & Bellucci, M. (2009). Physical activity and mental performance in preadolescents: Effects of acute exercise on free-recall memory. Mental Health and Physical Activity 2(1):16-22. https://doi.org/10.1016/j.mhpa.2009.02.001     
     
  50. Fedewa, A. L., & Ahn, S. (2011). The effects of physical activity and physical fitness on children's achievement and cognitive outcomes: a meta-analysis. Research quarterly for exercise and sport, 82(3), 521–535. https://doi.org/10.1080/02701367.2011.10599785​

  51. Bugge, A., El-Naaman, B., Dencker, M., Froberg, K., Holme, I. M., McMurray, R. G., & Andersen, L. B. (2012). Effects of a three-year intervention: the Copenhagen School Child Intervention Study. Medicine and science in sports and exercise, 44(7), 1310–1317. https://doi.org/10.1249/MSS.0b013e31824bd579

  52. Resaland, G. K., Anderssen, S. A., Holme, I. M., Mamen, A., & Andersen, L. B. (2011). Effects of a 2-year school-based daily physical activity intervention on cardiovascular disease risk factors: the Sogndal school-intervention study. Scandinavian journal of medicine & science in sports, 21(6), e122–e131. https://doi.org/10.1111/j.1600-0838.2010.01181.x

  53. Klakk, H., Andersen, L. B., Heidemann, M., Møller, N. C., & Wedderkopp, N. (2014). Six physical education lessons a week can reduce cardiovascular risk in school children aged 6-13 years: a longitudinal study. Scandinavian journal of public health, 42(2), 128–136. https://doi.org/10.1177/1403494813505726

  54. Kriemler, S., Zahner, L., Schindler, C., Meyer, U., Hartmann, T., Hebestreit, H., Brunner-La Rocca, H. P., van Mechelen, W., & Puder, J. J. (2010). Effect of school based physical activity programme (KISS) on fitness and adiposity in primary schoolchildren: cluster randomised controlled trial. BMJ (Clinical research ed.), 340, c785. https://doi.org/10.1136/bmj.c785

  55. Ardoy DN, Fernandez-Rodriguez JM, Jimenez-Pavon D et al. A physical education trial improves adolescents' cognitive performance and academic achievement: the EDUFIT study. Scand J Med Sci Sports 2014;24:e52-e61. 

  56. Ericsson, I., & Karlsson, M. K. (2014). Motor skills and school performance in children with daily physical education in school--a 9-year intervention study. Scandinavian journal of medicine & science in sports, 24(2), 273–278. https://doi.org/10.1111/j.1600-0838.2012.01458.x 

  57. Coe, D. P., Pivarnik, J. M., Womack, C. J., Reeves, M. J., & Malina, R. M. (2006). Effect of physical education and activity levels on academic achievement in children. Medicine and science in sports and exercise, 38(8), 1515–1519. https://doi.org/10.1249/01.mss.0000227537.13175.1b

  58. Käll, L. B., Nilsson, M., & Lindén, T. (2014). The impact of a physical activity intervention program on academic achievement in a Swedish elementary school setting. The Journal of school health, 84(8), 473–480. https://doi.org/10.1111/josh.12179. 

  59. Riley, N., Lubans, D. R., Morgan, P. J., & Young, M. (2015). Outcomes and process evaluation of a programme integrating physical activity into the primary school mathematics curriculum: The EASY Minds pilot randomised controlled trial. Journal of science and medicine in sport, 18(6), 656–661. https://doi.org/10.1016/j.jsams.2014.09.005

  60. Donnelly, J. E., Greene, J. L., Gibson, C. A., Smith, B. K., Washburn, R. A., Sullivan, D. K., DuBose, K., Mayo, M. S., Schmelzle, K. H., Ryan, J. J., Jacobsen, D. J., & Williams, S. L. (2009). Physical Activity Across the Curriculum (PAAC): a randomized controlled trial to promote physical activity and diminish overweight and obesity in elementary school children. Preventive medicine, 49(4), 336–341. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2009.07.022

  61. Mullender-Wijnsma, M. J., Hartman, E., de Greeff, J. W., Bosker, R. J., Doolaard, S., & Visscher, C. (2015). Improving academic performance of school-age children by physical activity in the classroom: 1-year program evaluation. The Journal of school health, 85(6), 365–371. https://doi.org/10.1111/josh.12259

  62. Donnelly, J.E., Greene, J.L., Gibson, C.A. et al. (2013). Physical activity and academic achievement across the curriculum (A + PAAC): rationale and design of a 3-year, cluster-randomized trial. BMC Public Health 13, 307. https://doi.org/10.1186/1471-2458-13-307

  63. Rasberry, C. N., Lee, S. M., Robin, L., Laris, B. A., Russell, L. A., Coyle, K. K., & Nihiser, A. J. (2011). The association between school-based physical activity, including physical education, and academic performance: a systematic review of the literature. Preventive medicine, 52 Suppl 1, S10–S20. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2011.01.027

  64. Ahamed, Y., Macdonald, H., Reed, K., Naylor, P. J., Liu-Ambrose, T., & McKay, H. (2007). School-based physical activity does not compromise children's academic performance. Medicine and science in sports and exercise, 39(2), 371–376. https://doi.org/10.1249/01.mss.0000241654.45500.8e

  65. Sievertsen, H. H., Gino, F., & Piovesan, M. (2016). Cognitive fatigue influences students' performance on standardized tests. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 113(10), 2621–2624. https://doi.org/10.1073/pnas.1516947113

  66. Wittberg, R. A., Northrup, K. L., & Cottrell, L. A. (2012). Children's aerobic fitness and academic achievement: a longitudinal examination of students during their fifth and seventh grade years. American journal of public health, 102(12), 2303–2307. https://doi.org/10.2105/AJPH.2011.300515

  67. Chomitz, V. R., Slining, M. M., McGowan, R. J., Mitchell, S. E., Dawson, G. F., & Hacker, K. A. (2009). Is there a relationship between physical fitness and academic achievement? Positive results from public school children in the northeastern United States. The Journal of school health, 79(1), 30–37. https://doi.org/10.1111/j.1746-1561.2008.00371.x

  68. Siren, A., Grønfeldt, S. T., Andreasen, A. G. & Bukhave, F. S. (2019). Sociale mursten: En forskningskortlægning af fysiske rammers betydning i velfærdsindsatser. VIVE – Viden til Velfærd. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. https://www.vive.dk/media/pure/14317/3428558

  69. World Health Organization. (2017). Towards more physical activity in cities. Transforming public spaces to promote physical activity - a key contributor to achieving the Sustainable Development Goals in Europe. Copenhagen: WHO.

  70. Toftager, M., Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Brønd, J. C., Institut for Idræt og Biomekanik, SDU. (2019). Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige: National monitorering med objektive målinger. København.

  71. Hajna, S., Ross, N.A., Brazeau, AS. et al. (2015). Associations between neighbourhood walkability and daily steps in adults: a systematic review and meta-analysis. BMC Public Health 15, 768. https://doi.org/10.1186/s12889-015-2082-x

  72. Sallis, J. F., Cerin, E., Conway, T. L., Adams, M. A., Frank, L. D., Pratt, M., Salvo, D., et al. (2016). Physical activity in relation to urban environments in 14 cities worldwide: a cross-sectional study. Lancet (London, England), 387(10034), 2207–2217. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(15)01284-2

  73. Kärmeniemi, M., Lankila, T., Ikäheimo, T., Koivumaa-Honkanen, H., & Korpelainen, R. (2018). The Built Environment as a Determinant of Physical Activity: A Systematic Review of Longitudinal Studies and Natural Experiments. Annals of behavioral medicine : a publication of the Society of Behavioral Medicine, 52(3), 239–251. https://doi.org/10.1093/abm/kax043

  74. D’Haese, S., Vanwolleghem, G., Hinckson, E. et al. Cross-continental comparison of the association between the physical environment and active transportation in children: a systematic review. Int J Behav Nutr Phys Act 12, 145 (2015). https://doi.org/10.1186/s12966-015-0308-z

  75. Sallis, J. F., Cerin, E., Conway, T. L., Adams, M. A., Frank, L. D., Pratt, M., Salvo, D., Schipperijn, J., Smith, G., Cain, K. L., Davey, R., Kerr, J., Lai, P. C., Mitáš, J., Reis, R., Sarmiento, O. L., Schofield, G., Troelsen, J., Van Dyck, D., De Bourdeaudhuij, I., … Owen, N. (2016). Physical activity in relation to urban environments in 14 cities worldwide: a cross-sectional study. Lancet (London, England), 387(10034), 2207–2217. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(15)01284-2

Sidst opdateret:
Redaktør
Stenos webteam
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden