Forskningsprojekt skal bidrage med ny viden om risikoen for at udvikle type 1-diabetes
Ny viden om hvem der er i risiko for at få type 1-diabetes, og hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, kan være på vej med et nyt forskningsprojekt, som forsker Tina Fløyel fra Steno Diabetes Center Copenhagen skal stå i spidsen for. Hun har netop modtaget et kompetitivt og prestigefyldt internationalt postdoctoral fellowship fra JDRF, Juvenile Diabetes Research Foundation til projektet.