Verdens Diabetesdag: Diabetessygeplejerskens rolle i dag og om 10 år
Temaet for Verdens Diabetesdag den 14. november er i år sygeplejersken og diabetes. Sygeplejersken har en vigtig rolle i at støtte mennesker med diabetes, og det stiller nogle krav til sygeplejerskens færdigheder nu og i fremtiden. Seniorforsker og professor i sygepleje, Kirsten Lomborg, har nogle bud på, hvordan samarbejdet mellem sygeplejersken og borgeren med diabetes kan udvikle sig.